*

Kultur

Blodbank efterlyser plasmadonorer

Mangel: Blodbanken i Skejby udførte sidste år over 7.300 plasmatapninger, men stiler mod en fordobling i år.

For at gøre opmærksom på efterspørgslen af plasmadonorer, har Blodbanken i Skejby sendt sms’er og mails ud til de fleste af deres donorer for at opfordre dem til at tage stilling til, om de har lyst til at hjælpe med plasmatapninger. Foto: Casper Dalhoff.

Mens blodforbruget i Danmark er faldende, er plasmaforbruget imidlertid stigende.

Derfor efterspørger blodbanker landet over personer, som vil donere plasma. Det samme gør sig gældende ved Blodbanken i Skejby.

»Vi har brug for flere plasmadonorer for at kunne fylde de ledige tider ud,« siger Christian Erikstrup, der er overlæge og klinisk lektor ved Klinisk Immunologisk Afdeling ved Aarhus Universitetshospital.

Blodbanken i Skejby har eksempelvis 274 tider til plasmatapning pr. uge og har på nuværende tidspunkt 112 ledige tider i næste uge samt 202 ledige tider i uge 10.

Plasma bliver til lægemidler

Blodplasma bruges bl.a. til stærkt blødende patienter. Derudover bruges forarbejdet plasma til at fremstille diverse lægemidler herunder immunglobulin, der bruges til patienter med dårligt immunforsvar.

Omkring 55 pct. af menneskets blod består af blodplasma, der er en gullig væske, hvor blodcellerne er filtreret fra. Plasmaet består af 90 pct. vand og indeholder forskellige stoffer og proteiner.

»Forbruget af medicin fremstillet af plasma er steget kraftigt de senere år. Blodforbruget er samtidig faldet, og der er derfor skåret ned på almindelige blodtapninger,« siger Christian Erikstrup og tilføjer:

»Danmark har derfor været nødt til at importere rigtig meget medicin fremstillet af plasma fra udenlandske betalte donorer, hvilket er etisk forkert, da vi herhjemme har et af verdens bedste bloddonorkorps og derfor bør være selvforsynende.«

Tiden er en udfordring

En plasmatapning tager typisk 45 minutter, hvor en almindelig blodtapning til sammenligning tager omkring 10 minutter.

»Udfordringen ved tapninger af plasma er primært, at det tager længere tid, samt at vores blodbank ligger i udkanten af byen,« siger Christian Erikstrup.

Blodbanken i Skejby begyndte at tappe plasma sidste år, efter at Danske Regioner igangsatte en målrettet indsats for at indsamle mere plasma.

Blodbanken i Skejby ramt af influenza

For at gøre opmærksom på efterspørgslen af plasmadonorer, har Blodbanken i Skejby sendt sms’er og mails ud til de fleste af deres donorer for at opfordre dem til at tage stilling til, om de har lyst til at hjælpe med plasmatapninger.

»Indtil videre har en del af vores stabile donorkorps tilbudt deres hjælp, men vi mangler fortsat flere,« lyder det fra Christian Erikstrup.

I Blodbanken Aarhus havde de sidste år over 22.000 tapninger, som bl.a. fordelte sig på 14.803 blodtapninger samt 7.310 plasmatapninger. Sidstnævnte tal vil de hos blodbanken forsøge at fordoble i 2016.

Følg
Jyllands-Posten
Debat: Regionsformandens argumentation halter
Claus Sørensen, Sygeplejerske Bronzealdervej 231, Hasle, 8210 Aarhus V.
Aarhus Universitetshospital er ikke et basissygehus for borgerne i Aarhus.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Ond spiral i sundhedssektoren

Jeannie Küster, Sadelmagertoften 97, Højbjerg
I dag er der ikke tid til at trøste fru Jensen, hvis hun sidder og er ked af det. For så bliver der bare endnu mindre tid til det næste besøg hos en anden borger.

Debat: Sygehus beklager besked til patient

Lisbeth Kallestrup, centerchef, Aarhus Universitetshospital
Erling Hansen fra Grenaa skrev 19/3 i JP Aarhus, at hans hustru på Aarhus Universitetshospital fejlagtigt havde fået besked om, at hun skulle have skyllet sin urinleder på Regionshospitalet Randers.

Debat: Regionsformandens argumentation halter

Claus Sørensen, Sygeplejerske Bronzealdervej 231, Hasle, 8210 Aarhus V.
Aarhus Universitetshospital er ikke et basissygehus for borgerne i Aarhus.
Restauranter
Annonce
Guides til Aarhus
Redaktionen anbefaler
Artikelserie: Byens nye bands
Annonce
Viden
Efter 10 års forskning: Læger vil opklare vuggedødens mysterium
Danske forskere har udviklet en metode til at studere blodprøver fra spædbørn. Det kan give et unikt indblik i børnenes risiko for forskellige genetiske sygdomme samt måske give indblik i årsagen til vuggedød. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her