*

Kultur

Kulturhuse kan også bruge regneark

Regnskab: Musikhuset Aarhus har landet et rekordstort overskud på 7,4 mio. kr. for 2015. Det skyldes ikke bare, at de 1.600 arrangementer trak et stort publikum, men også at huset har forfinet disciplinen at bruge et regneark.

Det fastslår Jan Christensen, direktør i Musikhuset Aarhus, der tirsdag præsenterede det bedste regnskab i husets historie: En omsætning på 94,6 mio. kr. og et overskud på 7,4 mio. kr. Arkivfoto: Johan Mikkelsen

Kulturinstitutioner skal tjene penge.

Det fastslår Jan Christensen, direktør i Musikhuset Aarhus, der tirsdag præsenterede det bedste regnskab i husets historie: En omsætning på 94,6 mio. kr. og et overskud på 7,4 mio. kr.

Han mener, at det bl.a. går så godt, fordi musikhuset bruger flere regneark. Der bliver regnet tæt på, hvor mange gæster man kan regne med til en forestilling. Det gælder også de dyre musicals, som man ofte køber mange forestillinger af. F.eks. spillede ”Dirty Dancing” i 2015 26 gange for godt 41.000 gæster, mens ”Grease” spillede syv gange for godt 11.000 gæster.

»Vi har haft succes med musicals, også fordi vi er blevet dygtige til at regne på, hvad der kan sælges. Det er ikke nogen eksakt videnskab – somme tider skal vi købe sådan en musical to år før, den overhovedet er sat op,« siger han.

Kunst og matematik

Det kræver fornemmelse for ikke bare kunst, men også for matematik, mener han.

»Vi har forfinet arrangementsbudgetterne. Vi har et regneark for hvert arrangement med et samlet, udspecificeret budget for hele forestillingen. Det er nogle discipliner, som man også kan dyrke i et musikhus.«

De 7,4 mio. kr. falder på et tørt sted, siger direktøren. En kortsigtet gæld på 2,6 mio. kr., bliver nu betalt af, og resten får formentlig ben at gå på allerede næste år, når musikhuset skal være en aktiv del af kulturhovedstadsåret.

»Det flotte regnskab giver frihed. Vi hører under kommunen, men efter armslængdeprincippet, og jeg må bare sige, at jo mere styr vi har på vores økonomi, jo længere er armen,« siger Jan Christensen og peger på rådhuset.

Åbent kulturhus – men ikke for enhver pris

Det bekræfter kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad (R).

»Overskud er et mål i sig selv, men jeg er optaget af, at en kulturinstitution som musikhuset har styr på økonomien. Det giver muligheden for både at afvikle gæld og udvikle sig,« siger han, der har lutter ros til regnskabet for 2015.

»Det er et fantastisk resultat, især fordi det følges med en høj, kunstnerisk kvalitet. Samtidig giver det råd til at satse på nogle smallere arrangementer, hvilket er vigtigt.«

Omsætningen er steget fra 68,5 mio. kr. i 2014 til 94,6 mio. kr. i 2015. Også i antallet af gæster er der sket en markant stigning fra 431.000 gæster i 2014 til 508.000 i 2015, ligesom belægningsprocenten er steget fra 70 til 76 pct.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu

Kronik: En venstre uppercut i synet på den kreative klasse

Ole Bjerg, lektor i filosofi og økonomi, Copenhagen Business School
Vi kan til nød klare den kritik, der kommer fra højre og ovenfra, som da Anders Fogh lancerede sit opgør med ”smagsdommeri”.
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Bekymring for forurenet drikkevand hviler på et forkert grundlag

Niels Peter Nørring, områdedirektør i Landbrug & Fødevarer
Richard Thomsen og John Graversgaard fra Gruppen Rent Drikkevand i Beder-Malling anslår den forsonlige tone over for landbruget i deres indlæg i JP Aarhus 19/6 om den såkaldte Beder-sag.

Debat: Børnefamilier lider under boligbyggeri i midtbyen

Sara Stegger Ledaal , cand.pæd. i pædagogisk antropologi Valdemarsgade 20 nr. 310, Aarhus C
Hvorfor tillader Aarhus Kommune byggeri i midtbyen, hvor vi i forvejen bor klos op ad hinanden?

Debat: Malingen i Mindeparken og ødelæggelse af naturen

Peter Bisgaard, civ.ing. Hornslet
Mon ikke malingen i Mindeparken skulle minde om den nutidige ødelæggelse af naturen, som mange mener, at specielt landbruget er årsag til.
Restauranter
Annonce
Annonce
Interview: »Letbanen er den bedste løsning – også i fremtiden«
Teknikrådmand Kristian Würtz (S) vil arbejde for et grønt islæt på letbanens næste etape. Trods kritik af kørestrømsmaster og skred i både budget og tidsplan på den første etape, mener han stadig, at letbanen er den bedste transportløsning i fremtiden. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her