*

 

Kultur

Nyt liv i Aarhus Hallen

Den gamle Aarhus Hallen og Skt. Knuds Torv skal omdannes til et nyt madmarked i grønne omgivelser.

Skt. Knuds Torv med Aarhus Hallen i det bageste hjørne bliver centrum for det nye madmarked. Visualisering: Aarhus Central Foodmarket

I København flokkes madelskere om Torvehallerne, og nu skal Aarhus have sit eget mekka for såkaldte ”foodies”.

Den aarhusianske erhvervsmand Frantz Longhi, som bl.a. ejer Nordisk Spisehus og designvirksomheden Kähler, åbner i løbet af sommeren 2016 Aarhus Central Foodmarket. Frantz Longhi har lejet 700 kvm af det tidligere forlystelsessted Aarhus Hallen, og bygningens stueetage skal indrettes med plads til både madboder og mere faste madsteder.

»Det centrale madmarked giver plads til iværksættere og samarbejder på tværs af konstellationer. Nye som erfarne, der har lysten og modet til at bidrage til byens udvikling,« siger Frantz Longhi.

Som del af Aarhus Central Foodmarket skal der etableres en ny facade i stueetagen ud mod torvet, og hele facaden på Aarhushal-bygningen skal efter planen dekoreres med grønne planter for at understrege bygningens sammenhæng med det foranliggende Skt. Knuds Torv ved Ryesgade. Her vil initiativtageren alt efter vejret og årstiden trække madstederne fra hallen udendørs. Der skal også være mulighed for udendørs arrangementer som koncerter og udendørs biograf mm. Ifølge Frantz Longhi vil det betyde, at de hvert år omkring 15 millioner besøgende på gågaden i Aarhus kan få nye oplevelser på strøgturen.

Claus Bech, direktør i Aarhus City Forening, fastslår, at det kommende madsted passer godt til byen.

»Det er noget, som vi har savnet og manglet i bybilledet. Så på den måde kan det tilføre en ny dimension til oplevelserne i Aarhus. Området er et godt sted at etablere madmarkedet. Jeg tror, at det kan blive en rigtig spændende food-oase, som folk hurtigt vil tage til sig. Området har tidligere været svært at trække folk hen til, men dette initiativ er så ekstra ordinært spændende, at jeg er sikker på, at det kan gøre en forskel,« siger Claus Bech.

Aarhus Hallen blev indviet den 1. april 1938. Dengang var der plads til 5.000-6.000 besøgende. Ifølge Aarhus Stadsarkiv lykkedes det i 1938 bl.a. at tiltrække den amerikanske jazzpianist ”Fats” Waller sammen med Svend Asmussen og senere danseren Josephine Baker til stedet. A/S Aarhus Hallen gik konkurs i 1961. Hallen har derefter bl.a. været brugt til forskellige arrangementer, restaurant, dansested, bowling og som postterminal.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Aarhus lige nu
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Artikelserie: Byens nye band
Debatindlæg

Debat: Regionens uhensigtsmæssige besparelser på sygehusene

Teresa Jørgensen, byrådsmedlem i Silkeborg (DF) Hostrupsgade 12, Silkeborg
Flere sygdomme kan med fordel behandles på de mindre sygehuse.

Lotte Heise: Send larmehovederne uden for døren

Lotte Heise, Aarhuspanelet
Ingen børn har godt af, at de rent faktisk kan bestemme over 27 andre børn og én lærer – bare fordi de råber højt nok!

Debat: Undgå flere flaskehalse

Per Hastrup, formand for Ripu Østjylland, formand for DI Randers-Norddjurs, Tåsingevej 1, Randers SV | Finn Andersen, næstformand for Ripu Østjylland, formand for Metal Østjylland, Mejlgade 95, Aarhus C
Den nuværende trængsel på E45 holder ikke for samfundsøkonomien, da den har negative konsekvenser for Østjyllands vækstpotentiale.
Kirkearrangementer

Det sker i kirkerne

Koncerter, teaterforestillinger, foredrag. Se hvad der sker i byens kirker.
Annonce
Kommentar
Restauranter

Miro er tilbage

Åbning: Stamkunder sørgede, da Toni Leichtle lukkede Restaurant Miro efter 26 år. Men nu er den afholdte Aarhus-kok med de tyske aner tilbage.
Seneste AGF nyheder
Guides til Aarhus
Annonce
Biler
Årets Bil 2017: Her er kandidaterne til årets bilpris
Kåringen af Årets Bil i Danmark byder på godt 20 bilnyheder, der alle er på jagt efter at vinde hæderen. For første gang kan det blive en SUV, der løber med sejren, men hybridbilerne lurer. 
Se flere
Bolig
Hvorfor trækker byggesager ud i nogle kommuner?
I to kommuner tager det kun fire dage, mens det i en anden kommune tager hele 101 dage at få en byggetilladelse, men hvorfor er der så stor forskel på sagsbehandlingen i kommunerne? 
Se flere
Viden
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her