*

Kultur

Aarhus Teater sætter strøm til familiemiddagen

Teater: Den tidstypiske familie er fokus for en ny forestilling. Den spejler det, som dramatikeren kalder demenssamfundet, hvor man glemmer det ene, fordi man konstant er på vej til noget andet.

Den demente bedstefar, spillet af Nis Bank-Mikkelsen, får knaldet fire flasker i hovedet i hver opførelse. Overlever han? Det må forestillingen vise, når den spiller i sin helhed. Her er det teaterdatteren Hanne, spillet af Nanna Bøttcher, der slår til. I baggrunden Jacob Madsen Kvols og Inge Sofie Skovbo, hhv. Thomas og Ketty i ”Familien der kunne tale om alt”. Foto: Rune Aarestrup Pedersen

Han sidder i teatersalen og klukker, Christian Lollike.

Dramatikeren har skrevet et nyt stykke til Aarhus Teater, ”Familien der kunne tale om alt”, der har premiere på Store Scene den 19. februar.

Familien er muligheden, men også hindringen.
Runar Hodne, instruktør

Det er en blanding af en komedie og en farce med størst vægt på farce. Den skal underholde, men den skal også igen og igen sætte fingeren på de betændte steder, som man helst ikke skal tale om, og som man derfor kommer til at tale om hele tiden.

Han har endnu ikke set hele sin forestilling fra ende til anden, men har måttet nøjes med korte sekvenser som lige nu, hvor aviser, radio og tv er på besøg for at få syn for sagn. Det, som han ser, bekommer ham vel, så han sender instruktøren Runar Hodne et stort smil.

Også på scenen er stemningen i top. Der er 10 skuespillere – den demente bedstefar og hans fire, voksne døtre, de tre af dem med påhæng. De mødes for at spise, udveksle gaver og tale med hinanden, og det gør de, så det kommer til at lyde nærmest ens, uanset om de taler om nye bryster, krigen i Afghanistan, brunede kartofler, maden på plejehjemmet, eller om det nu er værd at være i live uden at leve.

Aarhus Teater

”Familien der kunne tale om alt”

  • Aarhus Teater præsenterer ny, dansk dramatik med denne forestilling om en familie, der taler om alt, men ikke nødvendigvis hører efter alt, når den mødes over et veldækket julebord.
  • Det bliver præsenteret som et tidstypisk billede på ”demenssamfundet”.

Dramatiker: Christian Lollike

Instruktion: Runar Hodne

Scenograf: Markus Karner

Kostumer: Ane Aasheim

Medvirkende: Lotte Andersen, Nis Bank-Mikkelsen, Chadi Abdul-Karim, Inge Sofie Skovbo, Mette Døssing, Sofia Nolsøe, Nanna Bøttcher,

Anders Baggesen, Bue Wandahl og Jacob Madsen Kvols.

  • Forestillingen spiller på Store Scene fra den 19. februar til den 12. marts.

Glasskår af sukker

Den demente bedstefar, spillet af Nis Bank-Mikkelsen, får knaldet et par flasker i hovedet, da der pludselig opstår en usagt konsensus om, at han egentlig aldrig har villet være til besvær, hvilket han jo er nu, og at det vel er meningsløst at holde liv i et menneske, der bare venter på at dø. Overlever han? Det må forestillingen vise, når den spiller i sin helhed.

Skuespillerne samler hurtigt nogle glasskår op og spiser dem – de er lavet af sukker, så de ikke giver buler i hovedet. Der er sat en større produktion i gang af de skrøbelige, men søde flasker, for der skal knaldes fire i hver forestilling.

Siden hele holdet begyndte på de første læseprøver lige efter nytår, er der sket forandringer med stykket, fortæller den norske instruktør Runar Hodne:

»Det forandrer sig, når der prøves, og der kommer skuespillere på. Samtidig vokser Christian Lollikes dramatik i praksis. Han er en ægte teatermand, og det mærker man, når man har med hans dramatik at gøre.«

Runar Hodne har instrueret klassiske stykker af Shakespeare og Molière blandt mange andre i både Norge, Sverige og Danmark.

Men han har også med glæde påtaget sig det ansvar at løfte ny dramatik ind på scenen.

»Der er et element af identifikation, som er helt ekstrem. Den familiemiddag, som vi viser på scenen, kender vi alle sammen, og det er vigtigt, at der er den form for genkendelse,« siger han.

»Alle har den bedste intention om at skulle kunne tale om alt i familien ud fra et ideal om frihed, lykke og idyl, men de har ikke samme billede af, hvad det er. Så den enes frihed bliver til den andens ufrihed. Familien er muligheden, men også hindringen.«

Det kan man så tænke lidt over.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Aarhus lige nu

Aarhus Katedralskole får talentstempel

Videncenteret Science Talenter har givet Aarhus Katedralskole en certificering som talentgymnasium som anerkendelse af skolens arbejde med elever, der har en særlig interesse indenfor naturvidenskab.
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Tid til de ældre

Kate Runge, byrådsmedlem (V) Aarhus Kommune
Ældre skal behandles med nærvær, omsorg, respekt og værdighed. Det samme skal medarbejderne.

Debat: Vort sprog maltrakteres

Lene Blixenkrone-Møller, translatør, Solbakken 3 C, Risskov

Folkesundhedschef: De 10 kostråd har fejlet

Vibeke Brønnum, folkesundhedschef, Aarhus Kommune
Hvis vi vil nå alle borgere høj og lav, er vi nødt til at ændre strategi og komme med budskaber, hvor alle kan se, at de også kan være med. Det er os, vi sundhedsfaglige, som har brug for at ændre stil.
Restauranter

Kroen i Midtbyen

Restaurant: Krofatters Mad- og Ølbar er et hyggeligt sted midt i byen for folk, der kan lide klassisk mad og gerne drikker øl til.

Martin Ib åbner madmarkeder

Til marts åbner kokken Martin Ib kantine og eventlokaler i Pakhusene på Aarhus Ø. Her åbner han også MIBmadmarked, og målet er at åbne i alt 20 MIBmarkeder i Jylland og på Fyn inden 2020.

Kold mad - og blandingsvin

Restaurantanmeldelse: Det kniber gevaldigt med ambitionsniveauet på Lajmi — både når det gælder mad og betjening.
Annonce
Guides til Aarhus
Redaktionen anbefaler

»Aarhus virker som en 17-årig teenager, der har fået øje på sig selv i spejlet og tænker: Jeg er egentlig ret lækker«

Selv om der foregår ”lige lovlig meget selvspejling” i øjeblikket, er Aarhus på vej mod noget rigtig godt, hvis man spørger journalist Stig Olesen og fotograf Carsten Ingemann. De har netop udgivet vandrebogen ”Åh Aarhus”, der på ironisk vis forsøger at afdække dna’et i den by, som på en og samme tid giver dem lyst til at juble og krumme tæer. Og makkerparret holder ikke igen – hverken i forhold til fordommene, stereotyperne eller byens skud forbi mål.
Artikelserie: Byens nye bands
Annonce
Aarhus Katedralskole får talentstempel
Videncenteret Science Talenter har givet Aarhus Katedralskole en certificering som talentgymnasium som anerkendelse af skolens arbejde med elever, der har en særlig interesse indenfor naturvidenskab. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her