*

Kultur

En sommerfugl på selvmordets rand

Opera: På Den Jyske Opera knokler de optrædende i disse dage for at blive klar til fredagens premiere på Puccinis ”Madame Butterfly”. Kunsten er at gøre karaktererne så menneskelige, så publikum kan spejle sig i dem.

Elsebeth Dreisig som Cio-Cio-San i ”Madame Butterfly”. Foto: Rune Aarestrup Pedersen

Hvad gør en geisha, der bliver gjort gravid og siden forladt af sin amerikanske officer?

Puccinis berømte ”Madame Butterfly” kredser om kærlighedens konsekvenser og summer af store menneskelige følelser.

For den unge geisha ender det fatalt – hun mister sit barn og sin ære og magter ikke livet længere.

I Den Jyske Operas premiereaktuelle opsætning af værket forsøger den australske instruktør Stephen Barlow at forme hovedpersonerne så nuanceret, at de bliver et spejl på virkeligheden.

Opera

”Madame Butterfly”

  • ”Madame Butterfly” er historien om den japanske pige og hendes amerikanske løjtnant – bygger på juristen John Luther Longs novelle, som igen er baseret på en fransk roman fra 1887.
  • Operaen havde urpremiere i 1904 og er en af de mest opførte og elskede operaer. Italienske Giacomo Puccini har skrevet musikken, og i dag spilles værket fortsat hyppigt i verdens operahuse.
  • Den Jyske Opera har premiere på instruktør Stephen Barlows nyopsætning af operaen fredag den 5. februar kl. 19.30 i musikhuset. Den opføres i øvrigt den 7., 12. og 13. februar samme sted. Herpå drager operateamet på danmarksturné med forestillingen.
  • Dirigenten er den danske Christian Kluxen. To hold sangsolister optræder skiftevis i løbet af turnéen. I øvrigt medvirker Den Jyske Operas kor og landsdelssymfoniorkestrene.
  • Se mere på jyske-opera.dk

»Mange oplever, at de triste ting overskygger alt i ”Madame Butterfly”, men det er jeg ikke enig i. I alle de operaer, jeg instruerer, arbejder jeg på at fremhæve de gode sider hos de onde karakterer og omvendt. Hvis personerne fremstår flade og stereotype, bliver forestillingen kedelig. Det handler om at gøre karaktererne realistiske, så publikum kan identificere sig med dem,« fortæller Stephen Barlow

Det er anden gang i sin karriere, at Barlow sætter ”Madame Butterfly” i scene, og denne version kalder han ”klassisk”.

»At tale om en traditionel opsætning lyder så kedeligt, selvom jeg søger tilbage til starten af det 20. århundrede i den japanske by Nagasaki, hvor operaen oprindeligt udspiller sig,« siger instruktøren og fremhæver de visuelle effekter:

»Vi har skabt en meget smuk iscenesættelse. Hvert kostume er designet specielt til denne produktion, og vi har gjort meget ud af detaljerne, så stilen er autentisk japansk.«

Selvmordets psykologi

Scenen, hvor den unge Butterfly i sorg og desperation tager sit eget liv i slutningen af operaen, har Barlow hentet stof til fra sit eget liv.

»En af mine venner begik selvmord, og jeg har forsøgt at sætte mig ind i tankegangen og de psykologiske aspekter omkring denne handling ved at se en masse dokumentarfilm og læse selvmordslitteratur,« fortæller han.

Sopranen Elsebeth Dreisig synger titelpartiet, og gennem det intense prøveforløb har hun nydt at lade sig udfordre af instruktøren.

»I tidligere produktioner har jeg været vant til at lave en blødere Butterfly, men Stephen Barlow vil have hende hård og kantet – måske mere ægte japansk i virkeligheden. Hans Butterfly er en bitch; først til allersidst bløder hun op. Det er dejligt at arbejde på en måde, hvor jeg i dén grad kan bruge mig selv og mine følelser,« siger hun og roser instruktøren for hans omhyggelighed.

»Sangernes mindste bevægelser timer han, så de er tæt koordineret med musikken. Det betyder meget, at instruktøren ved, hvad han vil, og at han insisterer på at få detaljerne frem, selv om det giver sangerne mindre frihed.«

Som operaens hovedperson synger Elsebeth Dreisig på scenen en stor del af tiden. Puccinis musik stiller enorme krav til sangerne, fordi arierne skal flyde med en særlig lethed og elegance.

»Det kræver, at jeg er i topform vokalt og fysisk. Jeg bygger partiet langsomt op som en muskel inde i stemmen. Sideløbende læser jeg grundigt på den italienske tekst. Jeg vil være endnu bedre end sidst, jeg sang partiet,« smiler hun.

Olivenolie på stemmen

I rollen som den amerikanske officer Pinkerton er tenoren Magnus Vigilius optaget af, hvor forskelligt han og japaneren tolker kærligheden.

Mens Butterfly satser alt på sin ægtemand ved at skifte både tro og livsstil, tager Pinkerton anderledes let på relationen.

I tidligere produktioner har jeg været vant til at lave en blødere Butterfly, men Stephen Barlow vil have hende hård og kantet – måske mere ægte japansk i virkeligheden. Hans Butterfly er en bitch.
Elsebeth Dreisig, operasanger

Han rejser væk, gifter sig på ny og vender tilbage for at bortføre det barn, han har fået med geishaen.

»Her er tale om et voldsomt kulturclash. For mig handler det om at få facetterne frem hos Pinkerton, så han ikke reduceres til et indskrænket, dumt svin. Han er et menneske, der gennemgår en udviklingsproces – han fascineres af den unge geisha, men han drages senere af noget andet og begår fejl, der får ham til at ligne en svækling.«

Efter at have arbejdet en lang periode med Wagners tungere partier nyder Magnus Vigilius letheden i Puccinis arier.

»Det føles som at hælde en dunk olivenolie ud over stemmelæberne,« beskriver han og indrømmer, at man som sanger er fysisk udfordret af det omskiftelige vintervejr.

»Jeg klæder mig godt på og giver kroppen et ekstra skud vitaminer for at være fit.«

Både sangerne og instruktøren er vilde med at arbejde i Aarhus.

»I de 20 sæsoner, jeg har sunget på Den Jyske Opera, har jeg sjældent oplevet, at vi har haft så godt og tæt et sammenhold blandt solisterne. Stemningen er rar, og jeg bliver inspireret af de dygtige kolleger,« fortæller Elsebeth Dreisig.

Instruktør føler sig hjemme

For Stephen Barlow er ”Madame Butterfly” den første operaproduktion på dansk scene. Han håber, der kommer flere i fremtiden.

»Jeg holder meget af at være i denne del af Europa med vejrets kontraster og folks venlige attitude. Jeg tror, at jeg har en nordisk sjæl, for jeg føler mig utrolig godt hjemme i Aarhus. Så godt, at jeg bliver stoppet og spurgt om vej på gaden,« griner han og tilføjer:

»Her er gode arbejdsforhold og mulighed for at gå rigtig i dybden med tingene. Samtidig er aarhusianerne meget imødekommende og hjælpsomme. Jeg er virkelig glad for at være her.«

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Debatindlæg

Debat: Aarhus Jazz Orchestra – jazz med mening for ældre

Peder Udengaard, orkesterchef, Aarhus Jazz Orchestra
Orkestret er taknemmelig for, at Aarhus Kommune giver det muligheden for at skabe glæde og indhold i hverdagen hos byens ældre.

Debat: Billund – perfekt beliggenhed

Erik Bach, Mølleparken 258, Billund
Sommerferie

Sommerferie for børn.

Se, hvad der sker i sommerferien i Aarhus
Kirkearrangementer

Det sker i kirkerne

Koncerter, teaterforestillinger, foredrag. Se hvad der sker i byens kirker.
Annonce
Kommentar
Restauranter

498 g bøf blev til 256 g mad

Kødsvind: Hvad kan man egentlig forvente af kød på tallerkenen, når man bestiller en 500 grams ribeye. Vi lod det komme an på en prøve.
Seneste AGF nyheder
Guides til Aarhus
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her