*

 

Kultur

Kunst for alle giver hele historien

Publikum kan få et unikt indblik i kunstnernes kreative proces, når Aarhus for 14. gang slår dørene op til Kunst for alle.

Arrangør Charlotte Jensen med en af Kathrine Van Godts karakteristiske grisefigurer. Van Godt er en af 52 kunstnere, som har fået en stand på kunstmessen. Foto: Mikkel Berg Pedersen

Det ligger i kunstmessens navn, at arrangementet er for alle. Men hvordan skaber man en kunstbegivenhed, der appellerer til den brede befolkning?

Det har arrangør og kunstnerisk leder Charlotte Jensen et klart svar på:

»Det handler fra vores side om at vælge bredest muligt ud, når det kommer til kunstnere. Vi har igen i år valgt kunstnere med afsæt i et hav af forskellige genrer, og derfor vil jeg vove den påstand, at alle vitterligt kan finde kunst, som på en eller anden måde gør noget ved dem, rører dem eller inspirere dem,« siger hun.

Det er 14. gang, at Aarhus huser Kunst for alle, og igen i år er det i Ridehuset, messen holder til. Her vil man kunne opleve kunstværker fra i alt 52 kunstnere, som selv vil være til stede under messen, og netop det er med til at gøre udstillingen helt unik, mener arrangøren.

Kunstmesse

Kunst for alle

Kunstmessen Kunst for alle kan opleves i Ridehuset i Aarhus følgende dage:

  • Torsdag den 21. januar kl. 16-20.
  • Fredag den 22. januar kl. 10-19.
  • Lørdag den 23. januar kl. 10-18
  • Søndag den 24. januar kl. 10-18.

Entré 50 kr. – børn og unge op til 16 år er gratis.

»Vi adskiller os fra det almindelige galleri eller den traditionelle udstilling ved at invitere kunstnerne med til messen. Det gør messen til en ganske særegen en af sin slags,« siger Charlotte Jensen og fortsætter:

»For på den måde får publikum mulighed for ikke bare at møde mennesket, men også historien bag værket. Dermed bliver oplevelsen mere autentisk og samtidig også mere intens.«

Rent praktisk foregår det, ved at de 52 kunstnere er fordelt ved forskellige stande, hvor deres kunst er udstillet. Her har man som gæst mulighed for at udspørge kunstnerne om kunstværkerne; om alt fra idé over fremstillingsproces til dybere dimensioner og mulige tolkninger.

Hovedvægten af værkerne falder inden for billedkunsten, men der udstilles også foto, glas, keramik og skulptur. Fælles for både værkerne og menneskerne bag dem er, at de har kant, mener Charlotte Jensen.

Kunst med kant

»Selv om messen repræsenterer en vis bredde, har værkerne den fællesnævner, at de alle har en eller anden form for kant. Og det gælder faktisk ikke kun for kunsten. Jeg forsøger også at udvælge kunstnere med en særlig personlighed, da det som oftest både afspejler sig i deres kunst og i den måde, de præsenterer kunsten på over for de besøgende,« siger hun.

»Det er igen med til at give publikum en mere ægte oplevelse.«

Som eksempel på en kunstner med kant nævner Charlotte Jensen kunstmaler Kathrine Van Godt. På messen medbringer hun sine karakteristiske grisefigurer, som er bemalet med et væld af forskellige farver og har hver sin historie at fortælle – enkelte af dem også med skjulte budskaber.

»Grisene er noget for sig selv. Man kan godt glæde sig,« tilføjer Charlotte Jensen.

Igen i år har antallet af ansøgere været så stort, at arrangøren har måttet sortere kunstnere fra. Tager man et kig på udstillingslisten, vil man se, at ligesom messen er en tilbagevendende begivenhed, gælder det samme for en stor del af kunstnerne. 80 pct. af dette års kunstnere har således deltaget ved en eller flere af de foregående års Kunst for alle.

At kunstnerne vender tilbage, får ifølge Charlotte Jensen publikum til at gøre samme.

»Messen giver publikum mulighed for at komme helt tæt på kunstnerne og for at følge deres udvikling år for år. Gæsterne kan altså få et helt unikt indblik i kunstnernes arbejde, og jeg tror, at det er en af grundene til, at vi ser så mange gengangere blandt publikum.«

Kunstmessen kommer i år ikke til at indeholde et børneværksted, da det kniber med pladsen i Ridehuset. Det betyder dog ikke, at de mindste ikke er velkomne, forsikrer arrangøren, som bl.a. har sendt fribilletter ud til en række aarhusianske skoler.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Artikelserie: Byens nye band
Debatindlæg

Debat: Der er intet at være stolt af

Anne Kjeld Pedersen, formand for forældreforeningen på Birkebakken bestyrelsesmedlem, LEV Aarhus, Hasselbakken 63, Hasselager

Debatindlæg: Fodbold og atletik er ikke modsætninger

Søren Højlund Carlsen, Svalevej 3, Aarhus V
Om så AGF spillede i bunden af 2. division, ændrer det ikke på det ubestridelige faktum, at deres stadion for nuværende er et stort atletikstadion.

Debatindlæg: Håb om en AGF-kamp uden frygt og bæven

Niels Anders Klitgaard, Rulkedalen 38, Odense S
Det er nu 60 år siden, jeg forlod Aarhus (1957), og jeg var indtil dette tidspunkt en flittig gæst på Aarhus Stadion.
Kirkearrangementer

Det sker i kirkerne

Koncerter, teaterforestillinger, foredrag. Se hvad der sker i byens kirker.
Annonce
Kommentar
Restauranter

Restaurant uden vægt på service

Som det ganske rigtigt hedder i Michelin-guiden er Restaurant Pondus en lille rustik restaurant med god mad til rimelige priser. Til gengæld kunne den godt lægge mere vægt på den gode service og atmosfære.

Kreativ strandvejsmad

Restaurant: Opfindsomheden er stor på Nordrestrandvej, og serveringerne er en fryd for øjet. Samtidig er omgivelserne rare – og serviceniveauet højt.
Seneste AGF nyheder
Guides til Aarhus
Annonce
Viden
Ny planet Et »ønskescenarie for forskerne«
Forskere har fundet en klippeplanet, der i størrelse ligner Jorden. Inden for astronomiens verden er man begejstrede – planeten har nemlig mange betingelser for, at der kan findes liv. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her