*

Kultur

Rå Sylfide og sprudlende variationer

Interview: Den Kongelige Ballet gæster fredag musikhuset med en sort-hvid og rå udgave af ”Sylfiden”. Danserne sætter derimod fuldt knald på kulører og tåspidstrin i aftenens anden ballet, ”Tema og variationer”.

Balletchef Nicolaj Hübbe har selv danset som heksen i Sylfiden, da den blev opført på Det Kgl. Teater. Arkivfoto: Katinka Hustad/Polfoto

Unge James skal giftes med Effy, da en magisk sylfide kommer på tværs. Hun flyver ind og forpurrer brylluppet ved at forføre James. Kuldsejlede kærlighedsdrømme og knuste hjerter svirrer i luften i ”Sylfiden” – Bournonvilles romantiske forestilling, som Den Kongelige Ballet fredag gæsteoptræder med i Musikhuset.

Kongelig balletmester Nikolaj Hübbe har iscenesat ”Sylfiden”, som havde premiere på nationalscenen i 2014. Visuelt har han skåret balletten helt ind til benet med en rå scenografi i hvide, sorte og grå nuancer. Som altid har Hübbe en særlig idé.

»Mange har et højromantisk billede af ”Sylfiden” – med grønne træer, smukke blomster og røde jordbær. Alt det er skrællet væk i denne minimalistiske opsætning. Målet er at trække sylfiden frem og understrege hendes forjættende, besættende karakter midt i det dystre, mørke miljø,« røber balletmesteren og trækker parallel til Hans Kirks roman ”Fiskerne”.

Ballet

Om Sylfiden

  • Ballet fra 1836 med koreografi af danske August Bournonville. Den er en af hans mest berømte balletter.
  • Musikken er af komponisten Herman Severin Løvenskiold, som er mest kendt for dette værk.
  • ”Sylfiden” havde premiere på Det Kongelige Teater i 1836 og er siden blevet opført over det meste af verden.
  • Den aktuelle opsætning, som Den Kongelige Ballet sammen med Aalborg Symfoniorkester og dirigenten Geoffrey Styles gæsteopfører i Musikhuset fredag den 22. januar kl. 19.30, er iscenesat af kongelig balletmester Nikolaj Hübbe og havde premiere i 2014. Nikolaj Hübbe har tidligere selv danset flere af forestillingens karakterer.
  • Bente Lykke Møller har skabt scenografi og kostumer.

»Det pietistiske, fattige fiskersamfund passer perfekt til ”Sylfiden”. Hun viser sig for den unge mand, der skal giftes med en jordisk pige. Sylfiden er fantasifiguren, der ikke kan leve i hans stramme hverdagsunivers. Så selvfølgelig kan de to ikke få hinanden.«

Et homoerotisk drama

Det hvide rum, der omkranser ballettens første akt, har karakter af en kirke.

»Det er bevidst skåret skarpt som et religiøst forsamlingshus. Senere får vi kontrasten – det kæmpestore, åbne, vide og overnaturlige landskab, hvor sylfiden har hjemme. Her lokker hun James med hen,« beskriver balletmesteren.

En anden markant forskel på den traditionelle ”Sylfiden” og Nikolaj Hübbes eksperimenterende iscenesættelse er hans bud på heksen Madge, der til sidst forårsager James’ død. Hübbe gør hende til en mandlig karakter.

»Dette homoerotiske drama tror jeg ikke, den gamle Bournonville nogensinde havde forestillet sig. Han ville rotere i sin grav med 100 kilometer i timen, hvis han så den transformation,« siger balletmesteren og ler.

»Der er mange veje, man kan gå, og et utal af psykologier, man kan gribe fat i og fremhæve. Traditioner er jo netop til, for at man kan springe fra dem – man skal ikke lade sig binde af dem og gentage dem blindt. Vi skal huske, det er levende teater, vi beskæftiger os med,« pointerer Nikolaj Hübbe.

Han sammenligner ”Sylfiden” med en god film.

»Balletten rummer både et intenst drama og en åndelighed, som vi sjældent når ind til i vores konkrete verden, hvor vi vil kunne veje og måle alt. ”Sylfiden” skriger på, at man fortolker den på nye måder. Vi ved fra tidligere opsætninger, at den fungerer med små sommerfugle, romantisk solopgang og fløjtende fugle. Men kan den bære, at vi stripper den fuldstændig både scenografisk og kostumemæssigt? Det mener jeg, at den kan.«

Nikolaj Hübbes opsætning af ”Sylfiden” har skilt kritikervandene, og det har han det helt fint med.

»Nogle fór i flint af raseri. Andre steg til himmels af begejstring,« siger han og smiler.

For ham stod det hurtigt klart, at det var denne forestilling, Den Kongelige Ballet skulle opføre på danmarksturnéen her primo 2016.

»Det var mig magtpåliggende at vise publikum i hele landet dette seneste skud på stammen fra den danske nationalballet. Nu bliver det op til folk, om de vil buhe eller lave knæfald for ”Sylfiden”,« ler Nikolaj Hübbe, der sammen med danserne besøger en håndfuld andre jyske byer efter Aarhus.

Forestillingen

Om ”Tema og variationer”

  • Balletten er fra 1947 – med koreografi af russiske George Balanchine og musik af Tjajkovskij. Forestillingen havde danmarkspremiere på Det Kongelige Teater i 1991. Judith Fugate har iscenesat den aktuelle version.
  • Efter Aarhus opfører Den Kongelige Ballet de to værker i Randers, Herning, Esbjerg, Holstebro og Vejle.
  • Se mere på www.musikhusetaarhus.dk og på www.kglteater.dk

I farver efter pausen

Som kontrast til den sort-hvide ”Sylfiden” folder danserne sig efter pausen ud i det farvestrålende værk ”Tema og variationer” med koreografi af russiske George Balanchine og toner af Tjajkovskij.

»Værket er halsbrækkende, fordi det skal se legende let og overskudsagtigt ud. På én gang er det elegant, vanvittigt smukt og utroligt krævende. I hver variation bliver trinnene sværere. Den forestilling kan godt give danserne lampe- og rampefeber, før de går på scenen, men har man danset den succesfuldt, kan man flyve,« beskriver Nikolaj Hübbe, der glæder sig til turnéen.

»Danserne får lov at vise, hvad de kan; det gør noget for moralen. De ranker ryggen ekstra, når de optræder for et nyt publikum, der ser på dem med andre øjne. Det er sundt.«

Balletmesteren oplever, at danserne er gode til at tilpasse sig de nye omgivelser.

»De deler hotelværelse med kolleger og kan ikke lige smutte hjem og lukke døren for sig selv inden forestillingerne. Det tager de med, for de vil virkelig det her.«

Som at komme hjem

For Nikolaj Hübbe er Musikhuset som at komme hjem. Han elsker simpelthen Aarhus; hans dansere deler begejstringen.

»Alle er vilde med byen. Her er et godt publikum, gode restauranter og utroligt venlige mennesker. I Musikhuset har Den Kongelige Ballet i mange år været fast gæst. Hver gang, vi optræder her, er det rørende at mærke, hvordan hele personalet står på hovedet for os. Vi føler os virkelig hjemme i Aarhus,« ivrer balletmesteren.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Aarhus lige nu
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler

Næste stop Bruxelles

Sagen om en ny lufthavn ved Aarhus er nu på vej til afklaring i EU. Ekspert i EU-ret tvivler på, at EU vil godkende kommunal støtte, ligesom Aarhus ifølge to EU-eksperter må regne med, at den slags sager kan tage lang tid.
Debatindlæg

Debat: Politikerne svigter Østjylland

Preben Melgaard Kristensen, Stokrosevej 87, Beder
consequat.

Debat: Kunden er kongen i Smilets By

Claus Bech, direktør, Aarhus City Forening
Kunderne har talt, og der er grund til at takke besøgende og kunder for loyalitet og lysten til at shoppe og opleve Aarhus City.

Debat: Tirstrup bør privatiseres

Flemming Kattrup, Strands Havvej 18, Knebel
I nu over snart 17 år har Aarhus Kommune syltet lufthavnen.
Sommerferie

Sommerferie for børn.

Se, hvad der sker i sommerferie i Aarhus
Kirkearrangementer

Det sker i kirkerne

Koncerter, teaterforestillinger, foredrag. Se hvad der sker i byens kirker.
Annonce
Kommentar
Restauranter

498 g bøf blev til 256 g mad

Kødsvind: Hvad kan man egentlig forvente af kød på tallerkenen, når man bestiller en 500 grams ribeye. Vi lod det komme an på en prøve.
Seneste AGF nyheder
Guides til Aarhus
Annonce
Har kunden altid ret? Jeg brækkede min tånegl og vil have penge tilbage for min ferie
Pakkerejse-Ankenævnet har i den første halvdel af 2016 oplevet en stor stigning i antallet af klager, og tre store rejsebureauer oplever flere klager over småting - bl.a. fra "professionelle klagere", som noterer alt i den medbragte notesblok. 
Se flere
Bolig
Sådan bliver du den skarpeste til at male
Uffe Hansen er teknisk chef i Flügger, og Per Riskjær Andersen er malermester i Randers. De er begge eksperter i, hvordan man maler træværk og facader, og her giver de deres bedste råd. 
Se flere
Sådan bliver du den skarpeste til at male
Uffe Hansen er teknisk chef i Flügger, og Per Riskjær Andersen er malermester i Randers. De er begge eksperter i, hvordan man maler træværk og facader, og her giver de deres bedste råd. 
Se flere
Thomsen: "Storbritannien er ramt af en politisk nedsmeltning"
EU vil ikke give briterne det ”tag-selv bord”, som brexit-bevægelsens talerør Boris Johnsen ønsker, når Storbritannien skal stå uden for EU. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her