*

Gratis på SMS: Send JPBREAK til 1218 | Få nyheden på mail
Kultur

Eksperter: Sænk ikke børnehavealderen

Eksperter advarer Aarhus Byråd mod at sende børn tidligere i børnehave. Treårsalderen er ekstremt vigtig for børnenes udvikling, understreger de.

Ifølge eksperter kan det få negative følger for børns udvikling at sende dem for tidligt i børnehave. Arkivfoto: Kaare Smith/Polfoto

Det er muligt, at Aarhus Kommune skal spare. Men at sende børn tidligere i børnehave er en dårlig måde at gøre det på, mener professor Stig Broström, DPU – Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse.

»Risikoen er, at det går ud over barnets selvfølelse, og det er en meget dårlig start i børnehaven, hvis barnet oplever sig selv som ikke godt nok,« siger professoren.

Stig Broström kan godt forstå, hvis politikere, som skal spare, fristes til at fremskynde overgangen fra de dyrere dagplejemødre og vuggestuer til de billigere børnehaver, hvor der er færre voksne per barn.

»For hvad kan en måned eller to betyde, tænker politikerne. Men det kan faktisk betyde meget. Treårsalderen er udviklingspsykologisk vigtig. Det er netop på det tidspunkt, at børnene skal opnå tilstanden kan-selv, vil-selv, og den opnås gennem tæt voksenkontakt og kommer for nogle børns vedkommende allerede i to et halvt-årsalderen, mens det for andre først sker, når de er tre år og to måneder,« fortæller professoren.

»Små børn har brug for en tæt emotionel kontakt til voksne i et overskueligt miljø, og der er vuggestuens og dagplejens miljø trods alt mere overskueligt end børnehavens større børnegrupper. I overgangen til børnehaven er alt ukendt, og der er færre voksne og emotionelle relationer sammenlignet med i vuggestuen.«

Individuel vurdering

På grund af børns forskellige udviklingsniveauer anbefaler Stig Broström, at hvert enkelt barn bliver vurderet individuelt inden det voldsomme skift fra de tryggere rammer til børnehaven med færre voksne og andre større børn.

»Det bedste ville være, hvis vuggestuens personale sammen med forældrene vurderede, om barnet var parat. Nogle børn har faktisk brug for at være hos deres dagplejemor eller i vuggestuen, efter at de er fyldt tre år,« siger Stig Broström.

Dum idé på Frederiksberg

Aarhus Kommunes har i øjeblikket en grænse ved 2 år og 11 måneder for skiftet til børnehave, men overvejer at sænke alderen med to måneder. Samme overvejelse havde Frederiksberg Kommune for flere år siden. Forinden bad den det private konsulentfirma Udviklingsforum om at undersøge konsekvenserne.

Konsulenterne endte med at fraråde at sænke børnehavestarten, fortæller psykolog og konsulent John Andersen fra Udviklingsforum.

»Politisk kan det være fair nok at lave en spareøvelse, men det her greb har nogle konsekvenser, som nok er lidt større, end de fleste politikere forestiller sig,« siger han.

»Hovedpointen fra Frederiksberg-undersøgelsen var, at det påvirker hele børnehaven. For det første kræver det noget ekstra modtagelsesmæssigt, fordi børnene ikke er helt så klar, som når de er ældre. Personalet er nødt til at tage sig af børnenes basale behov – bleskift, osv. Der er derfor tale om en tvungen prioritering, som betyder, at der bliver færre ressourcer til de ældre børn. Det går altså ud over de andre børn, fordi der bliver mindre voksenkontakt til dem,« forklarer han.

En konklusion i rapporten er derfor, at børnene godt kan klare skiftet til børnehaven, hvis der er en god bemanding.

»Hvis man øgede normeringen, kunne man lave en god overgang, men så ville man jo ikke spare noget, hvilket jo er hele ideen med øvelsen,« understreger han.

Frederiksberg Kommune valgte i øvrigt på baggrund af rapporten ikke at sænke alderen for børnehavestart.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Debatindlæg

Debat: Uklar rollefordeling

Poul Stenbøg, statsaut. skibsmægler tidl. lufthavnsdirektør
Den nye lufthavn er underlagt de liberaliserede europæiske vilkår.

Debat: Hvad arkitektur kan gøre

Torben Nielsen, rektor, Arkitektskolen Aarhus
Arkitektur skaber merværdi og er et væsentligt bidrag til den internationale anerkendelse, som Aarhus oplever i disse år.
Kirkearrangementer

Det sker i kirkerne

Koncerter, teaterforestillinger, foredrag. Se hvad der sker i byens kirker.
Annonce
Kommentar
Restauranter

Boghvede er det nye sort

Glutenfri produkter vinder frem i madlavningen. Men mange populære korn- og frøsorter er svære at dyrke i Danmark.
Seneste AGF nyheder
Guides til Aarhus
Annonce
Bolig
»Køb ikke et fritidshus, hvis du kun ønsker en kæmpe investering«
Skagen, Nordsjælland og til en vis grad Bornholm er steder, hvor det kan betale sig at investere i et fritidshus. Men der er andre vigtige faktorer at tage højde for. Få eksperternes råd her. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her