*

Kultur

Midtbyens kirker vil gøre aarhusianerne klogere

Befolkningen er for uvidende om kristendommen. Derfor vil midtbyens kirker undervise borgerne.

Der er for megen uvidenhed og for mange fordomme om kristendommen i befolkningen. Det mener hvert fald Aarhus Domprovsti, og det skal et helt nyt tiltag være med til at lave om på. Derfor starter midtbyens kirker i slutningen af januar et etårigt undervisningstilbud. Foto: Hans Henrik Tholstrup

Nogle kan have lidt problemer med at forklare de grundlæggende ting i kristendommen. Hvorfor er det nu, at vi holder påske? Hvem var de 11 disciple? Eller var der 12? Der er for megen uvidenhed og for mange fordomme om kristendommen i befolkningen. Det mener hvert fald Aarhus Domprovsti, og det skal et helt nyt tiltag være med til at lave om på. Derfor starter midtbyens kirker i slutningen af januar et etårigt undervisningstilbud.

»Man kan vist godt sige, at der er en paratviden på det her område, som bliver mindre og mindre. Vi vil gerne gøre den større, og vi tror faktisk også, at det er et ønske hos befolkningen,« siger Poul Henning Bartholin, der er domprovst i Aarhus.

Idéen til undervisningstilbuddet kom tilbage i 2012, da menighedsrådet efterlyste et bredere kendskab til kristendommen.

Derfor har alle aarhusianere nu mulighed for at tilmelde sig undervisningstilbuddet, som har titlen ”Eksistens og Kristendom” og består af i alt fire moduler. Eleverne skal over 15 torsdage blive klogere på det gamle og det nye testamente, på kirkens historie, på den kristne tro samt kristendommen til daglig.

Et intensivt program

Bent Rudolf Arent er sognepræst og tovholder på projektet. Selvom der allerede er begyndt at komme tilmeldinger, har der været en bekymringer for, om folk ville tage imod tilbuddet.

Kristendom

Undervisning

  • Undervisningen starter d. 28. januar.
  • Der kan være maks. 50 personer på holdet.
  • Der er to aftenforedrag hver fjortende dag, afslutningsforedrag og en tur til København.
  • Det etårige undervisningstilbud afsluttes med diplomuddeling og gudstjeneste.
  • Tilbuddet er gratis, mens mad og drikke samt en ekskursionen til København koster penge.
  • Midtbyens kirker består af Aarhus Domkirke, Vor Frue Kirke, Sct. Pauls Kirke, Skt. Lukas Kirke, Langenæskirken, Skt. Markus Kirke, Skt. Johannes Kirke og Christianskirken.
  • Kilde: Aarhus Domprovsti

»Det er et intensivt program, og man skal ville bruge tiden på det. Men det er nødvendigt, hvis det ikke bare skal blive overfladisk underholdning, men en vidensformidling som folk lærer noget af,« siger Bent Rudolf Arent.

Bekymringen har dog alligevel fået Domprovstiet til at gøre undervisningstilbuddet fleksibelt, fortæller domprovst Poul Henning Bartholin:

»Det bliver en mulighed, at man kan tage et eller to moduler i år, og så tage de andre moduler til næste år.«

I år er undervisningstilbuddet et pilotprojekt, men planen er, at det skal gentages i de næste år. Poul Henning Bartholin forestiller sig, at især yngre mennesker mellem 30 og 50 år vil tilmelde sig.

Det er både forskere og præster, der skal gøre eleverne klogere. Professor Hans Jørgen Lundager Jensen fra Aarhus Universitet er en af dem, der har sagt ja til at undervise. Han skal undervise i Det Gamle Testamente og det gamle Israel.

»Jeg kommer fra universitetet med en ny indsigt og viden, som jeg kan formidle videre. Hvis man ikke sætter sig ind på bænkene i kirkerne og høre prædiker, så ved man ikke særlig meget om det her emne. Jeg skal ikke prædike, men formidle om kristendommen på en anderledes måde,« siger Hans Jørgen Lundager Jensen.

Derfor er hans plan at undervise efter princippet: ”Man skal ikke overvurdere tilhørernes paratviden, og man skal ikke undervurdere deres intelligens.”

Kun én dagsorden

Det er et faktum, at antallet af medlemmer af folkekirken daler. Sognepræst Bent Rudolf Arent påpeger dog sammen med domprovsten, at målet med undervisningstilbuddet ikke er at trække flere til kirkerne.

»Vi har ikke en dobbelt dagsorden. Den eneste dagsorden er, at folk skal lære, hvad kristendommen drejer sig om i 2016. Hvilken virkning det så har, er op til folk selv. Det kan jo være, at nogen siger: Nå, hvis det er sådan, kristendommen er, så vil jeg ikke være medlem.«

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu

JP mener: EU’s ”sejr” over Google er stor ståhej for ingenting

Essensen er jo, at Google har udviklet sig til at være en lige så naturlig del af hverdagen som elektricitet, fjernvarme og vand – med andre ord en forsyningstjeneste, hvis reelle motiver de færreste tænker nærmere over eller drager i tvivl.
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Aarhus skal gå forrest i kampen mod psykiske lidelser

Thomas Medom, politisk leder for SF i Aarhus, social- og beskæftigelsesrådmand
Flere og flere unge aarhusianere rammes af psykiske lidelser som stress og angst.

Debat: Hvornår er det fondssvindel?

Per Hovgaard
Det er et brud på min retsbevidsthed, hvis Erhvervsstyrelsen slipper af sted med at give grønt lys til, at Aarhus 2017 kan modtage 24,8 mio. kr. fra en fond, som er oprettet af Aarhus Kommune.
Restauranter

Casablanca ligner sig selv

Casablanca er genåbnet efter en renovering. Den klassiske franske caféstil er intakt, og køkkenet leverer på et pænt niveau, selv om alt ikke lykkes til perfektion.
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her