*

 

Kultur

Kirken har altid styrket kunsten

Kultur: Det ligger i evangeliet, at man vender sig ud i den verden, man lever i. Derfor er det fint, at flere og flere kirker arrangerer akustiske koncerter og foredrag side om side med babysalmesang, siger domprovst Poul Henning Bartholin.

I Skt. Lukas Kirke holdes udstillinger i sognehuset, som både er et sted for forkyndelse og for fællesskab mellem mennesker. »Vi synes også, at vi har et kulturelt ansvar, og derfor byder vi på kulturelle indslag – vi tænker det ikke adskilt fra kirke og teologi,« siger præst Vibeke Houmøller. Foto: Mathilde Bech

Selvfølgelig må man klappe, pifte og give udtryk for sin begejstring og drikke et glas vin til. Også selv om man sidder der på en kirkebænk, hvor man ellers er vant til kun at hæve stemmen, når der skal synges en salme.

»Det er ok, når bare det foregår på en ordentlig måde,« siger Thomas Kristian Nielsen, organist i Sct. Pauls Kirke.

Den er en af de kirker i Aarhus, der træder nye veje ved at arrangere bl.a. akustiske koncerter med sangere, der er kendt fra det danske musikliv.

Det gør den med fuld opbakning fra domprovst Poul Henning Bartholin.

»Kirken kan sagtens have den slags arrangementer, når det giver mening at gøre det. Det gør det, når det har med vores dagligdag og vores overvejelser med tilværelsen at gøre. Det er et meget bredt spektrum, og det kan man se i de forskellige ting, som kirkerne arrangerer. Der er nogle bestemmelser om, at man spørger biskoppen om lov til visse ting, men menighedsrådene er så selvkørende og fornuftige, at de godt ved, hvor grænsen går,« siger han.

»Kirkens bærende budskab handler om menneskelivet og det meningsfulde liv. Det er ikke blot det enkelte menneskes forhold til Gud, men hele menneskelivet i alle dets dimensioner i forhold til andre mennesker, omgivelserne, naturen og det æstetiske. Det har i virkeligheden altid været kirkens rolle. Historisk set har den stået bag skoler og fattigforsorg, ligesom den har styrket musikken, kunsten og kulturen, udviklet poesien osv. Det ligger i evangeliet, at man vender sig ud i den verden, man lever i.«

Et almengyldigt budskab

Alt i alt handler det om at åbne kirkerummet for f.eks. musik, der ikke støder og direkte modarbejder det kristne budskab, siger Thomas Kristian Nielsen:

»Genremæssigt er der ingen grænser. Vi har alt, lige fra orgelkoncerter til rock fra et gymnasieband. Kirken er ikke smagsdommer – en kærlighedssang har et almengyldigt budskab, som også rummes af det kristne budskab.«

Sct. Pauls Kirke samarbejder med bookingbureauet Copenhagen Music og har allerede nu aftalt 20 koncerter i år. Stine Bramsen kommer tilbage og Caroline Henderson det samme, og så kommer Saybia-forsanger Søren Huss til november. Sådanne koncerter koster op til 250 kr. at komme til. Andre koster 50 kr. eller er gratis.

»Kirken har en koncertkasse, så overskuddet fra de store koncerter går til at finansiere smallere koncerter, som måske kun trækker 40-50 gæster,« siger organisten.

Hos Copenhagen Music oplever man en stigende interesse fra både kirker, kunstnere og publikum, siger Niels Lindgreen, der er bookingansvarlig i musikbureauet.

»Nogle kunstnere har været skeptiske – det handler om image. Nogle musikere føler, at det ikke er særligt cool at optræde i kirken. Det gælder især de yngre og nyere kunstnere, men det vender så småt,« siger han.

»Vi håber, at der er flere kirker, der vil åbne deres døre for den slags arrangementer. De skal selvfølgelig ikke blive spillesteder, og man skal ikke forfladige kirkerummet og alle de værdier, det rummer. Men det er en god måde at invitere folk ind i kirken på og samtidig en hjælp til at holde liv i flere kirker.«

Kirkens kulturelle ansvar

I Skt. Lukas Kirke holdes udstillinger i sognehuset, som både er et sted for forkyndelse og for fællesskab mellem mennesker.

»Vi synes også, at vi har et kulturelt ansvar, og derfor byder vi på kulturelle indslag – vi tænker det ikke adskilt fra kirke og teologi,« siger præst Vibeke Houmøller.

»Men vi er nødt til at holde fast i, at vi ikke er et kulturhus eller et bibliotek. Vi har vores identitet, så det, der foregår her, skal ikke være i modstrid med det kristne budskab, og det skal ikke være noget, som hver anden kulturinstitution kan holde. Men vi har også et socialt ansvar. Vi vil gerne skabe et fællesskab for nogle mennesker i et åbent rum, hvor man kan føle sig mødt.«

I hendes kirke oplever man en stigende tilslutning til bl.a. babysalmesang.

»Her kommer også forældre, der ikke har intentioner om at døbe deres barn, men som måske bare brug for stilhed, ro og højstemthed,« siger hun og fortæller, at der i marts er foredragsdag om bl.a. Karen Blixen og hendes forhold til religion:

»Det er kulturelt, men det har en fod ovre i noget, der har relevans for kirken.«

Også Vor Frue Kirke vil have, at der skal være en kirkelig relevans i arrangementerne.

»Vi kunne til enhver tid fylde kirken til en koncert. Men kirken er ikke et hvilket som helst rum, den er en del af en historie, som skal kunne genkendes,« siger organist og kantor Poul S. Jacobsen og tilføjer:

»Vi gør noget ud af, at det er kirkemusik, og at gå til disse musikalske arrangementer er også en måde at dyrke Gud, blot ikke i form af en prædiken. Nogle kommer for at høre Juleoratoriet og får en andagt ud af det.«

En landsby i storbyen

I Skt. Markus Kirke mener organist Per Bo Skriver, at kirken er oplagt til koncerter.

»Lige netop vores kirke har en rigtig god akustik, så den er simpelthen et dejligt koncertrum. Vi havde en serie af koncerter i løbet af sommeren, og vi kan se, at antallet af mennesker stiger hele tiden. Det er tydeligt, at det er nogle andre mennesker, der kommer til koncerterne, end dem, vi ser til vores gudstjenester. Det er både unge og ældre, der dukker op, så det er meget bredt,« siger han.

Som i Vor Frue Kirke tjener Skt. Markus Kirke ikke på arrangementerne, fortæller sognepræst Bente Møller Rasmussen.

»Det er en gammel hævdvunden tradition, at der ikke skal betales entré i vores kirke. Alle er lige – uanset indtægt,« siger hun og tilføjer:

»Når vi afholder denne slags arrangementer, giver vi folk mulighed for helt uforpligtende at se stedet an og få en fornemmelse af kirken og det fællesskab, man kan møde her. Det er for alle, og det skal man kunne mærke. På den måde bliver vi en landsby i storbyen, og det er der brug for i vor tid.«

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Artikelserie: Byens nye band
Debatindlæg

Debat: Der er intet at være stolt af

Anne Kjeld Pedersen, formand for forældreforeningen på Birkebakken bestyrelsesmedlem, LEV Aarhus, Hasselbakken 63, Hasselager

Debatindlæg: Fodbold og atletik er ikke modsætninger

Søren Højlund Carlsen, Svalevej 3, Aarhus V
Om så AGF spillede i bunden af 2. division, ændrer det ikke på det ubestridelige faktum, at deres stadion for nuværende er et stort atletikstadion.

Debatindlæg: Håb om en AGF-kamp uden frygt og bæven

Niels Anders Klitgaard, Rulkedalen 38, Odense S
Det er nu 60 år siden, jeg forlod Aarhus (1957), og jeg var indtil dette tidspunkt en flittig gæst på Aarhus Stadion.
Kirkearrangementer

Det sker i kirkerne

Koncerter, teaterforestillinger, foredrag. Se hvad der sker i byens kirker.
Annonce
Kommentar
Restauranter

Restaurant uden vægt på service

Som det ganske rigtigt hedder i Michelin-guiden er Restaurant Pondus en lille rustik restaurant med god mad til rimelige priser. Til gengæld kunne den godt lægge mere vægt på den gode service og atmosfære.

Kreativ strandvejsmad

Restaurant: Opfindsomheden er stor på Nordrestrandvej, og serveringerne er en fryd for øjet. Samtidig er omgivelserne rare – og serviceniveauet højt.
Seneste AGF nyheder
Guides til Aarhus
Annonce
Ekspert: Positivt med beherskede stigninger på boligmarkedet
Der er sket minimale stigninger, når man ser på den del af boligmarkedet, der omfatter huse og villaer. Der er tale om et bæredygtigt boligmarked, vurderer en ekspert. 
Se flere
Viden
Ny planet Et »ønskescenarie for forskerne«
Forskere har fundet en klippeplanet, der i størrelse ligner Jorden. Inden for astronomiens verden er man begejstrede – planeten har nemlig mange betingelser for, at der kan findes liv. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her