*

 

Kultur

Exitcirklen kæmper mod skammen og de tre myter

Hjælp: De kvinder, der søger i gruppeforløb hos Exitcirklen, er ofte ressourcestærke etnisk danske kvinder. Det betyder ikke, at det hovedsageligt er dem, der udsættes for psykisk vold – andre søger måske bare ikke hjælp, lyder det fra daglige ledere.

Sherin Khankan (tv.) grundlagde Exitcirklen, som også er kommet til Aarhus som et tilbud til personer udsat for psykisk vold. Camilla Dremark (th.) er daglig leder af afdelingen i Aarhus, som holder til i lokaler i midtbyen. Foto: Casper Holmenlund Christensen Foto: Casper Holmenlund Christensen

»Jeg sagde fra, men han blev ved. Det er altså vold.«

Sådan kan Line Nielsen sige omtrent et år efter, at hun gik fra sin kæreste.

Men da hun først googlede psykisk vold, syntes hun ikke, at beskrivelsen passede på hende.

Det var skamfuldt at måtte erkende over for sig selv, at man var blevet i et voldeligt forhold – at man havde fundet sig i det, forklarer hun nu.

Men efter sin første gruppesamtale i Exitcirklen, var hun ikke længere i tvivl.

Noget, man hører igen og igen, er: Gid, han bare ville give mig en lussing i stedet. ,
Camilla Dremark daglig leder af Exitcirklen, Aarhus.

Hun kunne genkende det, som de andre kvinder i cirklen talte om; at blive skiftevis domineret, hånet, ydmyget, truet, ignoreret og straffet uden grund. I løbet af de seneste to år var hun begyndt at isolere sig fra sin familie og sine venner for at tilfredsstille sin kæreste. Han bestemte, hvornår hun måtte låne bilen, og hvor mange penge, hun måtte bruge på kaffe, når hun mødtes med sine venner. Han bad hende om at komme i form, gå i pænt tøj, dyrke mere motion, ordne hans vasketøj, renovere boligen.

Sociolog: Hvor skal man gå hen, hvis man har været udsat for psykisk vold?

Når hun ikke gjorde, som han sagde, blev hun kaldt for uduelig, doven og barnlig. Hun blev skrøbelig, skælvede af nervøsitet, når hun ikke kunne leve op til hans forventninger, og havde svært ved at genkende sig selv.

»Han var en tikkende bombe. Jeg vidste aldrig, hvornår han ville overfuse mig. Men det kunne ske når som helst,« fortæller Line Nielsen i dag.

Bekæmper tre myter

Hun hører til de kvinder, der har søgt hjælp i Exitcirklens gruppesamtaler, siden organisationen opstod i 2014.

Organisationen, der tæller 43 frivillige og fire gruppeforløb på landsplan, åbnede i Aarhus i april, og Line Nielsen begyndte at deltage i gruppesamtalerne i maj.

Her mødes de deltagende kvinder en gang om ugen for at udveksle deres erfaringer og historier, mens frivillige psykologer, sexologer og kognitive terapeuter hjælper de deltagende med at bearbejde den psykiske vold, de enten endnu lever med eller tidligere har været udsat for.

»Formålet er hverken at dømme folk eller at tvinge dem til at forlade deres partnere. Vi vil tilbyde de her kvinder en spejlingsproces, hvor de kan hjælpe hinanden ved at fortælle deres historier. Det kan være så passiverende at være udsat for psykisk vold, og der er stadig en del skam forbundet med det,« siger Sherin Khankan, forkvinde og stifter af Exitcirklen.

Sådan spotter du en psykopat

Hun forklarer, at Exitcirklen forsøger at bekæmpe tre myter: at psykisk vold ikke er lige så slemt som fysisk vold, at det er svage mennesker, det går ud over, og at de i øvrigt ofte er muslimske kvinder. For kigger man på dem, der møder op til gruppesamtalerne, tegner der sig et helt modsat billede.

Deltagerne er veluddannede, højtlønnede og ressourcestærke etnisk danske kvinder. 70 pct. af deltagerne er etnisk danske. Det betyder ikke, at det nødvendigvis kun er ressourcestærke kvinder, der bliver udsat for psykisk vold, men at det nok er dem, der søger hjælpen. Altså:

Vil hellere have en lussing

»Psykisk vold er et universelt problem, og vi har kun set toppen af isbjerget,« understreger Sherin Khankan.

Også i Aarhus er det vidt forskellige kvinder, der søger i gruppeforløbene, fortæller den daglige leder Camilla Dremark, der har haft deltagere i alderen 21 til 60 år.

Selvom de kommer med vidt forskellige baggrunde, er de ofte veluddannede, og de har gjort sig fælles erfaringer med psykisk vold – selvom volden er af en abstrakt størrelse.

»Noget, man hører igen og igen, er: Gid, han bare ville give mig en lussing i stedet,« fortæller hun.

Psykisk vold

Exitcirklen

  • Exitcirklen tilbyder også individuelle samtaleforløb, juridisk rådgivning og foredrag.
  • Forløbene er ikke udelukkende henvendt til kvinder.
  • Mænd, der har været udsat for psykisk vold eller social kontrol i deres barndom eller i parforhold, kan også henvende sig til Exitcirklen.
  • I København har Exitcirklen også netop påbegyndt et forløb med en mand, der gerne selv vil stoppe med at udøve psykisk vold.

»Jeg tror, at det stadig for mange er meget diffust at forstå, hvad psykisk vold er. Fysisk vold er for mange mere håndgribeligt forkert end det andet, og derfor er det også så svært at komme ud af et psykisk voldeligt forhold,« siger Camilla Dremark.

Siden hun etablerede gruppesamtaleforløbene i Aarhus i april 2015, har 10 kvinder deltaget i to forløb. Men hun tror på, at initiativet med tiden vil blive benyttet af mange flere.

Og det giver socialrådmand Thomas Medom (SF) hende ret i:

»Exitcirklen er et grundlæggende godt initiativ, som vi er glade for at have i Aarhus også. Jeg tror, at de kan nå ud til nogle borgere, som vi ikke får fat på, og vi er også interesserede i at etablere et samarbejde med organisationen,« siger han.

Kæmper stadig

Sherin Khankan håber, at Exitcirklen kan blive forankret flere steder i landet.

»Vi vil være et initiativ lidt ligesom Anonyme Alkoholikere, der er baseret på frivillige kræfter og har en bred permanent tilstedeværelse i samfundet. Lige nu kigger vi på, om vi kan udvide arbejdet til Esbjerg, Odense og Aalborg også,« siger hun.

Line Nielsen kæmper stadig med at få sin ekskærestes stemme ud af hovedet. Hun kan ikke lade være med endnu at bedømme sig selv ud fra hans målestok, siger hun. Selvom hun med Exitcirklens hjælp siger, at hun har fundet sine egne grænser igen, er hun stadig bange for, at hun kunne ende i sådan et forhold en gang til. Derfor har hun heller ikke forsøgt at møde nogen, siden hun og kæresten gik fra hinanden.

Hun fortsætter i gruppesamtalerne 10 gange endnu. Når det er overstået, er hun blevet spurgt, om hun vil blive i Exitcirklen som en såkaldt ”erfaringsperson”. Altså en af de frivillige i organisationen, der selv har været udsat for psykisk vold.

»Jeg har pludselig noget, som jeg kan give videre til andre, der også står i den situation, jeg har stået i. F.eks. kan jeg fortælle om, hvordan man rent lavpraktisk kommer ud af et psykisk voldeligt forhold, når man ejer alt muligt sammen med sin partner. Det var det, der holdt mig tilbage i lang tid,« fortæller hun.

Line Nielsen har ønsket at optræde anonymt, og Line Nielsen er derfor ikke hendes rigtige navn. Hendes rigtige identitet er redaktionen bekendt.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Artikelserie: Byens nye band
Debatindlæg

Debat: Regionens uhensigtsmæssige besparelser på sygehusene

Teresa Jørgensen, byrådsmedlem i Silkeborg (DF) Hostrupsgade 12, Silkeborg
Flere sygdomme kan med fordel behandles på de mindre sygehuse.

Lotte Heise: Send larmehovederne uden for døren

Lotte Heise
Ingen børn har godt af, at de rent faktisk kan bestemme over 27 andre børn og én lærer – bare fordi de råber højt nok!

Debat: Undgå flere flaskehalse

Per Hastrup, formand for Ripu Østjylland, formand for DI Randers-Norddjurs, Tåsingevej 1, Randers SV | Finn Andersen, næstformand for Ripu Østjylland, formand for Metal Østjylland, Mejlgade 95, Aarhus C
Den nuværende trængsel på E45 holder ikke for samfundsøkonomien, da den har negative konsekvenser for Østjyllands vækstpotentiale.
Kirkearrangementer

Det sker i kirkerne

Koncerter, teaterforestillinger, foredrag. Se hvad der sker i byens kirker.
Annonce
Kommentar
Restauranter

Miro er tilbage

Åbning: Stamkunder sørgede, da Toni Leichtle lukkede Restaurant Miro efter 26 år. Men nu er den afholdte Aarhus-kok med de tyske aner tilbage.
Seneste AGF nyheder
Guides til Aarhus
Annonce
Biler
Årets Bil 2017: Her er kandidaterne til årets bilpris
Kåringen af Årets Bil i Danmark byder på godt 20 bilnyheder, der alle er på jagt efter at vinde hæderen. For første gang kan det blive en SUV, der løber med sejren, men hybridbilerne lurer. 
Se flere
Bolig
Hvorfor trækker byggesager ud i nogle kommuner?
I to kommuner tager det kun fire dage, mens det i en anden kommune tager hele 101 dage at få en byggetilladelse, men hvorfor er der så stor forskel på sagsbehandlingen i kommunerne? 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her