*

Kultur

Musikhuset Aarhus vil tage Jylland kilometer for kilometer

Kultur: Musikhuset havde med 507.000 besøgende et rekordstort besøgstal i 2015. Det gav ikke bare en belægningsprocent på 76, men også blod på tanden. Nu skal publikum fra hele Jylland lokkes til Aarhus.

Musikhuset Aarhus har i 2016 bl.a. følgende på programmet: ”Shu-bi-dua – The Musical”, ”Skammerens datter”, ”Double Rite, ”Tina Dickow & Steffen Brandt” og ”Dirch” . PR-foto: Musikhuset Aarhus

Aldrig har der været flere mennesker i musikhuset.

507.000 mennesker var sidste år i huset med de ni scener for at få en oplevelse, og det gav en belægningsprocent på 76.

»Det har været et helt fantastisk år,« siger programchef Mette Kier.

Double Ritte. PR-foto: Musikhuset Aarhus

Vi kan se, at folk kommer langvejs fra for at få en oplevelse her.
Mette Kier, programchef, Musikhuset Aarhus

»De røde lygter har været tændt ved mange af vores forestillinger, ikke mindst ”Dirty Dancing”, som blev set af 42.000 mennesker til de 26 forestillinger.«

Også ”Grease”, ”Den grønne elevator”, ”Nøddeknækkeren” og koncerten med Crosby, Stills og Nash, der i oktober spillede for en udsolgt Store Sal. Andre forestillinger har været sværere at få publikums opbakning til – bl.a. kneb det at sælge billetter til ”De 3 musketerer”.

Målet er, at 2016 skal blive lige så godt, siger Mette Kier, der allerede nu kan udpege nogle af dette års succeser. For der er allerede solgt 28.000 billetter til ”Shu-bi-dua – The Musical”, som i maj spiller 24 gange i Aarhus. 36.000 billetter er sat til salg.

Skammerens datter. PR-foto: Musikhuset Aarhus

Forrygende billetsalg

Koncertduoen Tina Dickow og Steffen Brandts fire koncerter er også udsolgt – tre af koncerterne, en i marts og to i oktober, er faktisk ekstranumre. Mads Langer har på samme måde solgt godt. Han giver to koncerter i Aarhus, den ene er udsolgt, den anden er tæt på at blive det.

Tina Dickow & Steffen Brandt” PR-foto: Musikhuset Aarhus

»I det hele taget må man sige, at billetsalget går forrygende,« siger Mette Kier.

»Vi vil gerne nå et større publikum – tage Jylland kilometer for kilometer, om man så må sige. Vi kan trække folk til, når vi har det rigtige udbud, så derfor deler vi vores nye katalog ud ikke bare i Aarhus-området, men også i Randers, Horsens, Herning, Viborg og Skive. Vi kan se, at folk kommer langvejs fra for at få en oplevelse her, som de måske ellers kun kan få i København.«

Dirch. PR-foto: Musikhuset Aarhus.

Musikhuset

Røde lygter

  • Musikhuset Aarhus havde i 2015 mange udsolgte  forestillinger, og det er også målet for 2016.

  • Nogle af de store trækplastre er allerede udsolgt.
  • Men der er stadig billetter til:

  • Den 23. februar: ”Gregorian”
  • Den 4. marts: ”Double Rite” med Palle Granhøj Dans
  • Den 14. april: Mads Langer
  • Den 2. maj: Nemanja  Radulovic

  • Den 5.-25. maj: ”Shu-bi-dua – The Musical”
  • Den 13. maj: Patricia Petibon

  • Den 31. august-3. september: ”Tam Tam i Musikhuset”

  • Den 21. maj: ”Digte & Lyd” med bl.a. Yahya Hassan,  Henrik Nordbrandt og  Søren Ulrik Thomsen

Musikhuset har tre fokusområder, som det satser på: En stor musical i foråret og efteråret, eksklusive forestillinger og turnéforestillinger.

Til førstnævnte hører Shubidua-musicalen i maj, og til efteråret er det ”Dirch”, som har premiere i Glassalen i Tivoli i København den 16. august og kommer til Aarhus den 19.-23. oktober. Den bliver instrueret af Peter Langdal og har Andreas Bo i hovedrollen som Dirch Passer.

Eksklusive koncerter

Eksklusiviteten omfatter bl.a. den britiske komiker Jimmy Carr, som vil underholde i musikhuset dem 13. marts, den nigeriansk-engelske sanger Ola Onabulé og ”Double Rite”, som er to koreografier over samme dans, en mandlig og en kvindelig, som Palle Granhøj Dans har arrangeret.

Så er der turnéerne, hvor man i årets løb vil kunne opleve ”Skammerens datter”, ”Mio, min Mio”, ”Jean de France”, ”Lillys Danmarkshistorie” og ”Vores Sensommer”.

For to år siden indførte musikhuset noget, der skulle blive til en tradition: En årlig revy, som deles med Glassalen i Tivoli. Den har ikke helt levet op til forventningerne, siger Mette Kier, men den »får en chance mere« i august, denne gang med blot fem forestillinger mod otte sidste år. Både Bodil Jørgensen og Niels Olsen er med i år.

Desuden prøver musikhuset i år med nogle foredrag i samarbejde med FOF, hvoraf det ene allerede er udsolgt, nemlig et med tv-værten Mikkel Beha Erichsen i februar. Også Christine Feldthaus, Lotte Heise og Svend Brinkmann kommer forbi for at fortælle deres historie.

Endelig spår Mette Kier, at 2016 bliver endnu et stort år for standup, og musikhuset indgår derfor i år et samarbejde med Comedy Zoo, som foregår i Filur-salen og skal tiltrække mange unge mennesker. For det gælder for musikhuset som for alle andre kulturinstitutioner:

De unge er mere end velkomne.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Artikelserie: Byens nye bands

»Nogle kalder min musik for scandicana«

Sanger, sangskriver og guitarist Kajsa Vala har sat skub i karrieren med et nyt album, spilletid på P4 og to sange til filmen ”1-2-3-NU”. Lørdag den 29. oktober spiller hun med band på HeadQuarters.
Debatindlæg

Debatindlæg: Behold sæk-banegården, og lav et sidespor

Palle Aggerholm, Balagervej 69, Viby J
Det er vel ikke helt tilfældigt, at langt de fleste storbyer i verden har deres centrale banegård liggende i byens centrum.

Debatindlæg: Regeringen svigter E45

Ib Christensen, fhv. folketingsmedlem og eupaparlamentsmedlem, Gørtlervej 26, Randers
Den nu afgåede transportminister Hans Christian Schmidt forsøger i JP Aarhus 28/11 at forsvare den faktiske nedprioritering af E45 (bortset fra den nødtørftige udbygning af strækningen mellem Aarhus Syd og Skanderborg Syd).
Annonce
Kommentar
Restauranter

Franskmændene har indtaget Bruunsgade

Nordisk Spisehus har lanceret en menu med signaturretter fra franske Michelin-restauranter og kombinerer dem med spisehusets egne retter. Et eksperimenterende verdenskøkken, kalder restauranten det.
Seneste AGF nyheder
Guides til Aarhus
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her