*

Kultur

Mårslet må vente på nye naboer

Jørgen Jacobsen og Niels Elbek har store visioner for et bedre sammenhængende byliv i Mårslet. Men de er blot få i en lang række af grundejere, der vil inddrage grønne arealer til bebyggelse i Aarhus.

Eskegården ligger i en landzone. Før det kan blive tilladt at bygge på markerne, skal grunden af Aarhus Kommune altså omstødes til i stedet at være en byzone. Illustration: Second City

Det var med lys i øjnene, at Jørgen Jacobsen og Niels Elbek købte en af Mårslets ældste ejendomme Eskegården. Den ligger midt i Mårslets bykerne omkranset af to store marker ind mod resten af byen – 200 meter væk fra den jernbanestation, der inden længe bliver til en letbanestation.

Der er rigtigt mange, der kan se en økonomisk gevinst ved at være dem, der lægger jord til.
- Kristian Würtz, (S), rådmand for Teknik og Miljø rådmand for Teknik og Miljø

Det er en ideel placering. Markerne kan man lægge om til skov, og i skoven kan man gøre plads til boliger. De nye beboere ville kunne udgøre et vigtigt kundegrundlag for bykernens butikker, skoler og børnehaver, tænkte de. Og så ville det pludselig fjerne afstanden mellem bydelene på hver sin side af jernbaneskinnerne.

»Det vil skabe sammenhæng i Mårslet, der ellers hidtil har været opdelt af markerne på vores grund og jernbaneskinnerne gennem byen,« lyder det fra Niels Elbek om projektet, de har døbt Eskegård Landsbyhuse.

Der er bare én ting. Eskegården ligger i en landzone. Før det kan blive tilladt at bygge på markerne, skal grunden af Aarhus Kommune altså omstødes til i stedet at være en byzone. Det ville normalt kunne ske på omtrent et år, men nu viser det sig at kunne tage længere tid endnu. For Jørgen Jacobsen og Niels Elbek er ikke de eneste med den slags visioner.

»Der er rigtigt mange ønsker om at inddrage grønne arealer til boligformål, og der må jeg helt generelt sige, at vi skal være varsomme og i stedet afgøre alle ønsker på én gang, når kommuneplansrevisionen skal laves i 2017,« siger Kristian Würtz, der er rådmand i Teknik og Miljø.

Sammenhæng eller forfald

De to grundejere forstår godt, at man skal værne om de grønne områder i Aarhus Kommune. Omvendt er de uforstående overfor, hvorfor man ikke skulle forsøge at skabe sammenhæng i byen, inden letbanen kommer dertil. De har blandt andet planlagt at bygge cykel- og gangbroer over og under jernbanen, når den sættes ud af drift og lægges om til letbane næste efterår.

Visionen

Eskegård Landsbyhuse

  • Grundejerne vil koble Mårslet sammen med den omkringliggende natur.
  • De vil etablere et stykke skov langs Giber Å.
  • De vil bidrage til stiforbindelser og løberuter gennem skoven.
  • Og Eskegård har de foreslået, at man kunne lave om til et vandrerhjem.
  • Men de er åbne for andre og nye forslag fra lokalsamfundet.

Det ville gøre det nemmere for borgerne i byen at komme frem og tilbage over skinnerne, hvor de allerede nu passerer gennem hegn til gene for togførere, lyder argumentationen. Før de kan gå i gang, må de have en pejling fra kommunen om, at deres grund kan blive til boligområde på sigt. Og det er der altså ikke på nuværende tidspunkt mulighed for, lyder det fra Kristian Würtz.

Spørger man byplanlæggeren fra Second City, Trine Skammelsen, der er blevet hyret af grundejerne, er der ikke megen mening i rådmandens udtalelser. Dele af grunden er nemlig allerede af kommunen blevet udpeget som et potentielt skovrejsningsareal. Lægger man ikke resten af grunden om, står man kun tilbage med en gammel ejendom i forfald, lyder det.

»Virkeligheden er sådan, at noget af grunden er udpeget til skovrejsningsområde, og den del, der ikke er, er mere eller mindre umulig at anvende til landbrugsformål, blandt andet på grund af den letbane, der skal køre gennem grunden,« siger hun.

Lokal opbakning

Projektet har mødt opbakning i Mårslets lokale fællesråd, ligesom gruppen bag byens nye multihal er ivrig efter at få nye stiforbindelser og rekreative områder, fortæller Niels Egebak. Men Kristian Würtz påpeger samtidig, at man på onsdagens byrådsmøde fandt 700 boliger, der kunne opføres i allerede eksisterende byzoner, og at man derfor ikke er interesseret i at inddrage landbrugsarealer.

»Der er mange, der gerne vil flytte til Aarhus Kommune, men der er også rigtig mange, der kan se en økonomisk gevinst ved at være dem, der lægger jord til. Derfor er det også vigtigt, at vi har en strategi for, hvordan kommunen og byerne udvikler sig. Det tror jeg også, aarhusianerne kan se en god sammenhæng i,« siger han.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Bekymring for forurenet drikkevand hviler på et forkert grundlag

Niels Peter Nørring, områdedirektør i Landbrug & Fødevarer
Richard Thomsen og John Graversgaard fra Gruppen Rent Drikkevand i Beder-Malling anslår den forsonlige tone over for landbruget i deres indlæg i JP Aarhus 19/6 om den såkaldte Beder-sag.

Debat: Børnefamilier lider under boligbyggeri i midtbyen

Sara Stegger Ledaal , cand.pæd. i pædagogisk antropologi Valdemarsgade 20 nr. 310, Aarhus C
Hvorfor tillader Aarhus Kommune byggeri i midtbyen, hvor vi i forvejen bor klos op ad hinanden?

Debat: Malingen i Mindeparken og ødelæggelse af naturen

Peter Bisgaard, civ.ing. Hornslet
Mon ikke malingen i Mindeparken skulle minde om den nutidige ødelæggelse af naturen, som mange mener, at specielt landbruget er årsag til.
Restauranter
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her