Fortsæt til indhold
Aarhus

ARoS er landets næststørste

Det aarhusianske kunstmuseum ARoS er større end Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst.

Kun det nordsjællandske museum Louisiana har årligt flere besøgende end ARoS. Dermed slår det aarhusianske kunstmuseum andre respekterede museer som Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst i København.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Fremgangen skyldes, at ARoS i 2011 fik 523.000 besøgende. Det er mere end dobbelt så mange som i 2010. Blandt andet er det udstillingerne Your Rainbow Panorama af Olafur Eliasson og sidste års populære Asger Jorn-udstilling, der har trukket en del gæster.

Udover ARoS har Den Gamle By i Aarhus også oplevet en stor fremgang af besøgende i 2011.