*

Kultur

Hun beskriver sin dans med hænderne og beder publikum bruge øjne og ører

Lucinda Childs er i Aarhus med sit minimalistiske mesterværk ”Dance”. Det har snart 40 år på bagen, men står skarpt som aldrig før, siger den 77-årige amerikanske koreograf.

Lucinda Childs er 77 år og danser ikke længere på scenen, men hun har stadig meget at sige i dansens verden, som den legende, hun er. Foto: Casper Dalhoff

Graciøst bevæger Lucinda Childs sine hænder, mens hun fortæller om et langt liv i dansens tjeneste.

Hænderne er en del af hendes ranke udtryksform. Den 77-årige koreograf og danser sidder rolig og afbalanceret og nipper til en caffe latte, tilsyneladende upåvirket af, at hun netop er kommet til Aarhus fra Abu Dhabi via København og egentligt er mest overrasket over, at det tager tre timer at køre fra den reelle hovedstad til den kulturelle.

Den amerikanske legende – hun regnes som en sådan af alle med den mindste forståelse for dans – har endnu ikke haft tid til at se sig omkring i byen, men det kommer hun til, siger hun, der først og fremmest er i Aarhus for at vise sin ikoniske danseforestilling, ”Dance” fra 1979.

Et mesterværk

Den bliver stadig kaldt et minimalistisk mesterværk, ikke bare pga. koreografien, som hun har stået for, men også Sol LeWitts scenografi, der inkluderer en film med Lucinda Childs som solodanser, og musikken, som er komponeret af den nu 80-årige Philip Glass, en gammel ven af koreografen.

De har lavet en del sammen gennem årene, og derfor bliver hun i Aarhus ugen ud, så hun kan opleve Philip Glass på scenen i Symfonisk Sal lørdag og søndag.

En anden hyppig samarbejdspartner er teaterinstruktøren Robert Wilson, som her i efteråret var på Aarhus Teater med forestillingen ”Edda”. Ham skal hun nu arbejde sammen med om en forestilling i Berlin.

Verden rundt

Lucinda Childs er vant til at være på farten. Hun bor lidt uden for New York, tæt på sine søskende og deres børn og børnebørn, men arbejder inde i den amerikanske metropol. Når hun ellers ikke er ude at rejse, hvilket hun er seks måneder om året.

New York, Beijing, Bonn, Paris, Aarhus – hun mangler faktisk kun at have været i Afrika og Indien med sit dansekompagni. Ikke at hun selv danser mere, det har hun sine dansere til, men hun er med, ser hver en forestilling og nyder det i fulde drag.

Aarhus 2017

”Dance”

Den amerikanske koreograf og danser Lucinda Childs er i Aarhus med sit minimalistiske mesterværk, ”Dance” fra 1979.

Med sig har hun 12 dansere fra sit dansekompagni.

Korograf: Lucinda Childs

Film: Sol LeWitt

Musik: Philip Glass

Dansere: Robert Mark Burke, Katie Dorn, Katherine Helen Fisher, Kyle Gerry, Sarah Hillmon, Anne Lewis, Vincent McCloskey, Sharon Milanese, Patrick John O’Neill, Lonnie Poupard Jr., Shakirah Stewart og Caitlin Scranton.

  • Forestillingen består af tre danse, der følger umiddelbart efter hinanden uden pause.
  • Forestillingen spiller i Musikhuset Aarhus onsdag, torsdag og fredag kl. 20. Den varer ca. en time.
  • Der er stadig ledige billetter til forestillingen. Se mere på musikhusetaarhus.dk

»Sådan en forestilling er jo aldrig den samme fra gang til gang – der er altid små variationer,« smiler hun.

I 1979 optog Sol LeWitt en film af hendes dans i ”Dance” og den har nu været igennem en teknisk foryngelseskur, så den nu står skarpere end nogen sinde, siger hun. Originalen er gemt godt væk – den bliver der passet på, den er et værdifuldt kunstværk i sig selv.

Danserne, som hun har arbejdet og rejst med gennem 10 år, danser i nutidens ”Dance” op mod filmen i et nøje indstuderet koreografi.

Dans, ikke drama

»Jeg kan godt sige dig, at de skal være dybt koncentrerede. Den måde, de arbejder med musikken på, er ret kompliceret,« fortæller hun.

Derimod er det ikke kompliceret at være publikum.

»Folk skal bare nyde dansernes interaktion med hinanden og med musikken. Historien er, hvordan koreografien spiller sammen med musikken, ikke for at illustrere den eller stå i modsætning til den, men for at finde en måde at være inden i den. Så man skal som publikum bruge både øjne og ører, men der er ikke noget drama, man skal forsøge at forstå,« siger Lucinda Childs.

»Sol LeWitts film kører bagved, og danserne bruger den, men den er blot en baggrund. Jeg vil gerne have, at folk ser på danserne, ser den tredimensionelle oplevelse på scenen.«

Hun har ikke tal på, hvor mange gange hun har set forestillingen, men hun nyder den stadig i fulde drag. Hun oplever kunsten i alle dens udtryksformer som en bro mellem al verdens kulturer.

»Så kan man selv bestemme om man vil gå oppe på eller over broen,« siger hun og håber, at de fleste vil vælge at tage hele turen med de åbne øjne og ører, som hun selv har rejst verden rundt med i så mange år.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Anmeldelse

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her