Annonce
Annonce
tirsdag 21. maj 2013
Jyllands-Posten Jyllands-Posten aarhus
Kriminalitet 22.11.12 kl. 12:22
Manden, der tidligere var forsker på Aarhus Universitet, er blandt andet sigtet for underslæb og dokumentfalsk for omkring 3,2 millioner kroner. Arkivfoto: Tobias Nørgaard Pedersen

Tidligere forsker er sigtet for underslæb

USA kræver forsker dømt for svindel. Herhjemme sigtes han for underslæb og dokumentfalsk.

Dansk politi har sigtet en mand, der tidligere var en fremtrædende forsker på Aarhus Universitet, for underslæb og dokumentfalsk for omkring 3,2 millioner kroner.

- Det er forhold, som vi mener, han har begået i Danmark, siger efterforsker Lars Ove Jensen fra Østjyllands Politis afdeling for

Kræves udleveret

Manden er i USA sigtet for svindel med forskningsmidler, og de amerikanske myndigheder kræver ham udleveret, så han kan blive retsforfulgt.

I forbindelse med amerikanernes udleveringsbegæring er dansk politi blevet overbevist om, at forskeren har benyttet sig af falske fakturaer, og at en bestemt konto i sagen tilhører ham.

- Vi har ment, at vi havde tilstrækkeligt grundlag for at sigte ham for det, vi hele tiden har mistænkt ham for, siger Lars Ove Jensen.

Om sagen mod forskeren ender med, at der rejses tiltale mod ham, afhænger af udfaldet af den sag, som de amerikanske myndigheder vil føre mod manden.

I USA har en storjury i staten Georgia rejst tiltale mod ham for at have tilegnet sig midler fra en amerikansk fond. Det drejer sig om mere end en million dollar, der var beregnet til forskning, men som menes brugt til private formål.

Manden har i samråd med sin advokat valgt ikke at udtale sig.

Indstilling til ministeriet

Østjyllands Politi sender i allernærmeste fremtid en indstilling til Justitsministeriet om udlevering. Lars Ove Jensen ønsker ikke at løfte sløret for indholdet.

Hvis Justitsministeriet siger ja til udlevering, skal sagen formentlig prøves ved domstolene inden udleveringen kan finde sted.

Hvis forskeren dømmes eller frifindes for svindel i USA, kan der ikke rejses sag mod ham for det samme i Danmark. Derfor afhænger en sag om underslæb herhjemme af udfaldet af den amerikanske retssag.

Hvis han ikke udleveres, vil dansk politi bede de amerikanske myndigheder om materiale, så der kan føres en sag mod ham ved danske domstole.

Skattesag

I Danmark verserer der i forvejen en skattesag mod forskeren. Politiet kræver ham idømt fængselsstraf for i en årrække fra 2001 til 2005 at have angivet sin løn og honorarer for lavt, så statskassen er blevet snydt for 3,5 millioner kroner.

Sagen ligger for øjeblikket til vurdering i Højesteret, der skal tage stilling til anklageskriftet. Vender retten tommelen nedad, må politiet begynde forfra med den del af sagen.

Ritzau
Aarhus lige nu
Tophistorie

Debat: Mangler Aarhus en multiarena?

2013 bliver et år uden de helt store enkeltstående koncerter i byen. Læs artikel
forsiden lige nu

Oppositionen: Regeringen skal bøje sig

Oppositionen forventer en indrømmelse omkring aktivitetstimer, når skoleforhandlingerne fortsætter tirsdag. Læs artikel

Chef: Rønn ville skjule skandale

Departementschef klagede sin nød til kollega over, at Rønn ikke ville orientere Folketinget om statsløsesagen. Læs artikel

Vrede i Moskva over stemmeskandale

Ruslands og Aserbajdsjans udenrigsministre har diskuteret det internationale melodi grand prix. Læs artikel

USA

Politiet: Ingen beboelige huse tilbage

Tornadoen har jævnet kilometervis af boliger og kostet mange menneskeliv. Læs artikel

Mini-købstad er Danmarks smukkeste

Llille bornholmsk havneby kan nu prale af at være Danmarks smukkeste købstad. Læs artikel

Silkeborg har fundet Viggo Jensens afløser

Nedrykkerne fra Silkeborg vil onsdag morgen præsentere Viggo Jensens afløser som træner. Læs artikel
Hver gæst på Atlas støttes med 233 kr.
Efter tre år kæmper spillestedet Atlas stadig med at tiltrække det aarhusianske jazzmiljø.  Læs artikel
Annonce
Indland Premium
Aarhuskommentarer
Forvandlingen
Guides til Aarhus
Spiseguiden.dk
SØG I AARHUS VEJVISEREN
Annonce
Annonce