*

Dette er en kommentar: Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Ordet er frit

Er Aarhus genfødt fordi vi træder i Kulturby 2017 dragten?

Så er der ingen vej udenom. Vi er i et nyt år, nye udfordringer og for Aarhus noget helt specielt, hvis det skulle have gået nogens næse forbi. Fra fredag i næste uge og frem til nytår 2017/18 har Aarhus prædikatet Kulturby 2017.

Der er begyndt at hnge ret meget reklame for kulturbyen rundt om i byen, og det vil jeg gerne bruge som illustration.

Ved du egentlig, hvad kulturby er?

Det var EU, der i midten af 1980’erne lancerede begrebet for at fremhæve den europæiske kulturrigdom og mangfoldighed. Målet var at fostre en følelse af europæisk borgerskab. Det er EU’s ministerråd, der udpeger de byer, som Europa-Kommissionen indstiller. Mere end 40 byer har siden 1985 været kulturhovedstad. Den første by var Athen i Grækenland. I 1996 var det København, der som den første danske by var kulturby. Nu knap 25 år senere er det så Aarhus, der udfylder rollen.

Jeg er helt sikker på, at intentionerne var perfekte for 25 år siden. I dag vil jeg da klart stille mig spørgsmålet, om det stadig holder?

Svaret må entydigt være: Nej, for pokker. Europa er jo stille og roligt ved at smuldre. Det ændrer for mig ikke ved det faktum, at kommunikation, kultur og formidling på tværs af grænser vejer tungt på vægtskålen.

Især i dag har vi behov for det. Måske de skulle omskrive manifestet i EU. Begrebet og tankerne holder for mig stadigvæk, og så skal vi endelig ikke glemme en del af det, der binder os sammen som mennesker – det er netop kultur på flere planer.

Er Aarhus klar? Hvordan undgår vi at begå de mange fejl, København gjorde, da den i 1996 var europæisk kulturby? En organisation, der var ved at gå op i limningen inden selve kulturbyåret. Økonomisk rod og dårlig ledelse. Udadtil var der masser af gode aktiviteter, der holdt imaget oppe, men for København var året lidt af en ligtorn, der efterfølgende ikke er talt meget om.

I Aarhus har vi meget på spil. Vi har satset og brugt masser af ressourcer, energi og manpower for at få dette projekt op at køre. Jeg er sikker på, at vi i Aarhus klarer det meget bedre end København. To vigtige årsager: Aarhus er en stor provinsby, hvor en fælles forståelse har bedre betingelser, og ikke mindst synligheden som “hovedstad” i provinsen tæller til vores fordel. Så skal vi bare slå så store huller i Aarhus Å, at resten af Europa også tænker på os i årene frem.

Siden den dag er der blevet arbejdet heftigt fra både kommunen, kulturlivet og erhvervslivet på at tænke frem, glæde sig og være bekymret.

Hvor der er indtægter, er der også udgifter, sagde min far altid. Jeg burde måske have hørt bedre efter hans vise ord. I kulturbyåret er vi som aarhusianere også nødt til at give den dén tand mere, der gør, at vi viser os fra den side, som vi er så gode til. Vi skal tænke os om, og så skal vi især kravle ind i og turde stå ved og være stolte af, at vi er Aarhus, og at vi er gode nok.

Vi skal vise os som rollemodeller – venlige, ærlige, kvalitative mennesker med overskud i hverdagen – lad os øve os på de mange turister, der kommer til Aarhus i 2017. De fortjener en stor oplevelse.

Midt i rusen, den dag Aarhus blev udnævnt til kulturby 2017, blev det hurtigt som i en sportsgren. Aarhus vandt – Sønderborg tabte.

Siden den dag er der blevet arbejdet heftigt fra både kommunen, kulturlivet og erhvervslivet på at tænke frem, glæde sig og være bekymret. Byen fik meget hurtigt bredere skuldre. Vi som aarhusianere har fået mere selvtillid, og vi har oprustet. Vi er klar. Det er lige om lidt.

Jeg er bevidst om, at jo længere vi kommer ud i kommunen, des mere fader begejstringen. Sådan er det altid. Usund skepsis, som Steffen Brandt & co. har udtrykt det. Det ligger i os alle. Ahhhh; hvad er det nu for en by – kulturby?

Jeg er ikke i tvivl om, at kulturbyåret bliver godt for Aarhus på mange fronter. Det bliver godt for vores region.

Markedsføringen op til har været dygtigt styret. Stort set alle vigtige udenlandske livsstilsmagasiner, aviser, bloggere etc. har været forbi Aarhus. De har skrevet rosende om vores by. De har formidlet budskabet flot ud til verden.

Nu skal vi blot vise, hvad vi kan. Og når jeg siger vi, er det alle, der bor i vores by.

Jeg bliver lidt bekymret, når jeg læser om turister, der bliver rullet af meget professionelle, lokale unge. Er disse unge “bare” i gang med at træne og øve sig ligesom mange af dem, der deltager aktivt i kulturbyevents? Da jeg var ung i Vendsyssels største havneby, var der nogle af mine venner, der fik den ganske profitable idé at stikke af sted i spisefrikvarteret og ned til færgerne fra Sverige og rulle nogle af de mange fulde svenskere, der kom ind med formiddagsfærgen. Det var en ganske god, lille business, de havde kørende. Der gik desværre lang tid, før ordensmagten fik styr på, hvad det lige drejede sig om.

Her ligger en klar udfordring for Aarhus. Det ville være rigtig kedeligt, hvis mange af vores kulturturister tog fra Aarhus med en sådan oplevelse.

Vi er som danskere ikke særlig servicemindede. Vi har travlt og har ofte nok i os selv. Med den stigende turisme må vi gentænke vores måde at tænke service og venlighed på.

Her er et lille tip, der kræver så lidt og gør så stor en forskel. Vi bor i Latinerkvarteret og oplever meget ofte turister stå på et hjørne og kigge kort eller diskutere og pege i forskellige retninger.

Både kæresten og jeg har især i Sydeuropa oplevet en anden kultur, end vi kender her nordpå. Når vi står i en lille gade i Barcelona med kortet og ikke kan finde vej, har de lokale ofte taget kontakt og spurgt, om de kunne hjælpe. Den har vi taget til os, og når vi går igennem byen, og der står turister og ikke kan finde vej ... Vi går da lige hen og spørger, om vi kan hjælpe.

Det tager langt kortere tid end at handle i Fakta, og dermed viser vi, at vi gerne vil vores turister på en meget enkel og god måde.

Hvis ikke jeg skulle komme omkring gastronomien i vores region, hvem skulle så. Jeg er sikker på, at mine kolleger og gode venner er klar til, at Aarhus får mere opmærksomhed end nogensinde før. Der er så mange muligheder for at gå ud at spise i Aarhus. Fra vores toprestauranter med Michelin-stjerner til den tarveligste pizza en sen nattetime i Skolegade. Hele paletten er fuld.

Det helt store spørgsmål, som vi kan svare på om nogle år: Kan Aarhus holde momentum? Er der tænkt tanker, der rækker ud over den 31. december 2017? Eller slutter det bare med et stort fyrværkeri på årets sidste dag, og så er det glemt? Det bliver hverdag igen efter en masse opmærksomhed og pressedækning de næste 11 måneder.

Vil vi, når året bliver til 2018, tage kulturbydragten af igen? Bliver vi i Aarhus så glemt, når fokus flytter sig, eller er vi dygtige nok til at brande os – også efter 2017 uden hjælp fra dette EU- projekt?

Lad os vende hele bøtten og se længere frem. Kulturby er for mig en mulighed for, at vi viser Aarhus frem på en ærlig og kvalitativ måde, og så vi må aldrig glemme, at vi er en provinsby. Det er vores største styrke.

Vi er venlige byboere i en mellemstor europæisk provinsby, der skal give turisterne en god og nærværende oplevelse. Hvis vi tror noget andet, taber vi. For så overvurderer vi os selv, og det må ikke ske.

Jeg glæder mig til et år med ekstra udfordringer og muligheder.

Vi har alle et ansvar for, at det bliver en succes, og den må vi tage på os. Bliver 2017 en succes, er jeg ikke et sekund i tvivl om, at Aarhus vil blomstre endnu mere og dermed også være en metropol i Skandinavien og Nordeuropa i fremtiden.

Om vi bliver genfødt som by, tror jeg ikke rigtig på, men vi har muligheder for at bevæge os og dermed gøre Aarhus mere attraktiv.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Seneste nyt
Annonce
Video
Anmeldelse

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her