*

Dette er en kommentar: Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Naturen netop nu

Uspiselige vokshatte pynter i naturen

Vokshatte er svampe, som i Danmark primært vokser i den naturtype, der kaldes græsland. Nogle arter er meget almindelige, mens andre arter f.eks. rosenrød vokshat er sjældne.

Rosenrød vokshat er så sjælden i Danmark, at den er rødlistet i den vildeste kategori, der hedder kritisk truet. Foto: Morten D.D. Hansen

I denne tid kan man ikke åbne sin Facebook-feed uden at læse om folk, der er på svampetur, har været på svampetur eller har ædt en masse lækre spisesvampe. Og jovist, det er svært at konkurrere med sprødstegte kantareller eller den lækre Karl Johan-sauce, men jeg vil alligevel prøve. Vi skal nemlig høre om de totalt uspiselige vingummibamser ude på overdrevene – de bamser, som går under navnet vokshatte.

Vokshatte er svampe, som vi i Danmark primært møder i den naturtype, der kaldes græsland. Enkelte arter stiller ikke de store krav til levestedet og er så vidt udbredte, at de såmænd kan findes i ældre græsplæner. Det gælder f.eks. snehvid vokshat. En række arter findes på de fleste overdrev og lyder navne som keglevokshat, voksgul vokshat, papegøjevokshat, mønjevokshat og cinnobervokshat. Vi bliver glade for at finde dem, for de pynter i al deres vingummivariation, men vi begynder ikke at juble. Endnu.

Til gengæld bryder jublen løs, når vi møder arter som rødmende, stinkende, slimet, rødbrun, gråbrun, knaldrød eller skarlagen-vokshat, for de tæller plus i biologens notesbog. Mange af dem er mindst lige så krævende som de bedste orkidéer og er derfor blevet meget sjældne i Danmark.

Uklart hvad de kræver

Problemet med krapylerne er blot, at vi ikke helt ved, hvad de kræver. Vi kan se, at de primært findes på gamle overdrev, der har været afgræsset i årtier eller århundreder, men hvorfor de gør det, har virkelig undret. Nu er der imidlertid forskning, som stærkt antyder, at vokshattene lever sammen med overdrevets planter ved ganske enkelt at invadere planternes rødder.

Det kan forklare, hvorfor rødmende vokshat gerne findes sammen med græsset tandbælg, og hvorfor snehvid vokshat hyppigt findes sammen med lancetvejbred.

Og så er der den vokshat, som tager prisen over dem alle. En relativt stor lyserød nissehuelignende sag, som her på egnen kun findes på Elbjerg ude i Mols Bjerge. Den lyder navnet rosenrød vokshat, og den er så sjælden i Danmark, at den er rødlistet i den vildeste kategori, der hedder kritisk truet. Man ved ikke, hvori dens kræsenhed egentlig består, man ved blot, at den i Danmark kun er truffet på en lille håndfuld lokaliteter, og at lokaliteten i Mols Bjerge er det eneste sted, hvor forekomsten er regelmæssig. Rosenrød vokshat er en art, som vi altid går på knæ for at fotografere, men vi plukker den naturligvis ikke, for den skal have lov til at sætte sine sporer, så den måske etablerer sig et helt andet sted en dag.

Det håber vi, at den gør. Selv om svampen findes som kilometervis af hårtynde strenge under jorden – de såkaldte mycelier – og i virkeligheden kan dække mange kvadratmeter, skal der ikke meget til, før den mister fodfæste og bliver udkonkurreret af andre arter.

Naturligvis er det en udfordring, at vi ikke ved, hvorfor den er så kræsen, men hvis vi gør, som man har gjort i Mols Bjerge i århundreder: Sikrer at der er græssende dyr på overdrevsskrænterne, håber vi, at den nok skal overleve. Den har absolut lov til at være her, også selv om den er aldeles uspiselig.

Morten D. D. Hansen er museumsinspektør på Naturhistorisk Museum i Aarhus.
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Aarhus lige nu
Forsiden lige nu
Naturen netop nu

Museumsinspektør og naturvejleder Morten DD Hansen, Naturhistorisk Museum, er hver fredag fast klummeskribent for JP Aarhus

Annonce
Kommentar
Annonce
Annonce
Annonce
Bolig
Hun fandt sit kreative drive på en gård langt ude på landet
Cecilie Elisabeth Rudolph er en kreativ sjæl, som både arbejder med tekstil-, print- og materialedesign. Hun deltager netop nu i udstillingen “Our Scissors” om Fiskarssakse på Helsinki Design Museum og har et julesamarbejde med designfirmaet Stilleben. 
Se flere
Hun fandt sit kreative drive på en gård langt ude på landet
Cecilie Elisabeth Rudolph er en kreativ sjæl, som både arbejder med tekstil-, print- og materialedesign. Hun deltager netop nu i udstillingen “Our Scissors” om Fiskarssakse på Helsinki Design Museum og har et julesamarbejde med designfirmaet Stilleben. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her