*

Dette er en kommentar: Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Naturen netop nu

Hvid hejre eksploderer

Sølvhejre under hastig indvandring

Nej, det er ikke en albinofiskehejre, men derimod en sølvhejre, som er blevet et udbredt syn i Danmark efter årtier uden for landets grænser. Foto: Morten D.D. Hansen

Der sker store ændringer i vores fuglefauna. Nogle arter forsvinder eller går kraftigt tilbage. Det drejer sig langt overvejende om de insektædende fugle, som virkelig har en hård tid, fordi der bliver færre insekter.

En farvestrålende art som pirol er nærmest uddød. Den karismatiske, lille kirkeugle synger på allersidste vers, fordi den ikke kan finde de rigelige mængder af store biller og regnorm, som den lever af, og arter som broget fluesnapper og gøg rasler tilbage.

Enkelte arter er helt uddøde. Det gælder f.eks. den store sangfugl ved navn høgesanger, som i gammel tid ynglede på insektrige overdrev a la den slags, som man finder i Mols Bjerge. Nu skal man til Østeuropa efter den.

Der er dog i allerhøjeste grad også arter, som går frem. Nogle genindvandrer, efter at de i en periode har været udryddet. Velkendte og karismatiske eksempler herpå er havørn, kongeørn, fiskeørn, rød glente, vandrefalk, rovterne og trane, som alle er klassiske danske arter, der har været her i årtusinder.

Deres genkomst er primært et udtryk for, at vi ikke længere – bortset fra enkelte sorte undtagelser – bekæmper dem. De kan sagtens finde mad i det danske landskab, og deres eneste fjender er derfor direkte bekæmpelse samt de miljøgifte, der som oftest akkumulerer i toprovdyrene.

Eftersom de farligste gifte for længst er udfaset, har fuglene kvitteret ved kasse et. Tag til Egå Engsø i denne tid, og du kan se havørn, rød glente og vandrefalk. Det ville have været utænkeligt i gamle dage.

Men der dukker også arter op, som vi blot for få årtier siden aldrig ville have haft fantasi til at forestille os som danske ynglefugle.

Den mest iøjnefaldende af disse kaldes sølvhejre. Tag en fiskehejre, gør den lidt større og mere ranglet, gør næbbet gult og benene knaldsorte, og fjern så enhver farve fra resten af fuglen, så den bliver inderligt kridhvid. Så har du en sølvhejre, der på endog meget lang afstand gør sin tilstedeværelse gældende.

Først tror folk, at det er en albinofiskehejre, men det er det altså ikke. Men den opfører sig akkurat som sin grå fætter, dvs. yngler i træer, er nærmest altædende og står helt stille, når den har fået øje på et bytte.

For 30 år siden var sølvhejren så sjælden i Danmark, at fund skulle beskrives for Dansk Ornitologisk Forenings sjældenhedsudvalg, før de overhovedet kunne blive publiceret. I dag er der sølvhejrer overalt.

Fra sine hollandske kerneområder har arten i løbet af få årtier udvidet yngleområdet så langt mod nord, at den nu har slået sig fast ned på f.eks. Saltholm og i Vejlerne, hvor der i år har været hele fire par. Også i Sverige har den slået sig ned, så pludselig møder man sølvhejren på træk og overalt ved vores vådområder.

Den er umulig at overse, så når den slår sig ned, bliver den registreret. Bare den sidste måned er der gjort mere end 1.000 fund af formentlig mindst 100 forskellige individer.

Det bringer os hen til den glade, lokale nyhed. Også her ved Aarhus er der nemlig gode muligheder for at støde ind i den smukke hvide hejre.

Det bedste sted er Årslev Engsø, hvor hejren ses nærmest dagligt, men man kan også være heldig at støde ind i den ved Egå Engsø.

En dag står den måske ved søen i Universitetsparken, hvilket kommer til at give store dønninger, eftersom man deroppe er meget glade for hejrer.

Hold øje med dem derude.

Morten D.D. Hansen er museumsinspektør på Naturhistorisk Museum i Aarhus.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Naturen netop nu

Museumsinspektør og naturvejleder Morten DD Hansen, Naturhistorisk Museum, er hver fredag fast klummeskribent for JP Aarhus

Annonce
Kommentar
Annonce
Annonce
Annonce
Vores lærere fortjener den bedste uddannelse
Fremtidens læreruddannelse skal være forskningsbaseret og praksisnær. Og den bør udvikles i tæt samarbejde mellem professionshøjskolerne og universiteterne. Institutionskamp bør afløses af ambitionskamp. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her