*

Dette er en kommentar: Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Naturen netop nu

Sorte myg i græslandet

Hårmyg æder rødder og stikker ikke.

Lige nu er det hårmyggene, der dominerer blandt myggearterne. Hunnerne sidder overalt i vegetationen og flyver en sjælden gang på udflugt. Foto: Morten DD

Hvis I færdes ude ved kysten, f.eks. ved strandoverdrevene ved Moesgård eller Egå, vil I utvivlsomt have mødt dem. De tusindvis af kluntede, behårede flue-/myggelignende ting, hvis lange ben hænger slapt under dem, mens de flyver.

Da jeg for seks år siden lavede tv for DR1, ville jeg demonstrere dem for seerne og indfangede derfor et eksemplar, som jeg holdt i benene. Selv om jeg fortalte engageret om dyret, havde den andre planer og lettede for åben skærm – uden sine ben.

Da jeg igen kiggede ned på emnet for min lille forelæsning, stod jeg med seks ben i hånden.

Mens dyret, der for længst var over alle bjerge (men uden landingsstel) utvivlsomt tænkte ”Freedom”, akkurat som Mel Gibson i Braveheart.

Der er naturligvis tale om de dyr, der kaldes hårmyg. Det med hårene er let at forstå, for hårmyg er virkelig behårede, så de nærmest ligner små sorte uldklumper, når de flyver rundt. Myg er egentlig også lige ud af landevejen.

De har nemlig kun to vinger, hvilket gør dem til medlemmer af den store insektorden, der kaldes tovinger, og som rummer alle fluer og myg. Insekter har som udgangspunkt to sæt vinger, for- og bagvinger, men hos tovinger er bagvingerne reduceret til et par såkaldte svingkøller. Hårmyg er myg og ikke fluer, fordi deres antenner er mangeleddede. Fluer har kun tre antenneled.

Der findes mange forskellige myg i denne verden. Stankelben er myg, nogle store af slagsen, og det samme er de utallige mængder af dansemyg, der kan sværme ude over Brabrand og Egå Engsøer. Kvægmyg er myg, som kan suge blod på bl.a. kreaturer, så de bliver helt bimse, og de bittesmå mitter, der også går under navnet gnavpander, er ligeledes myg.

Mitterne suger gerne blod på mennesker, og de kan være aldeles utålelige på stille forsommeraftener, hvor de trænger ind overalt, også helt ind i teltet.

Men lige nu er det hårmyggene, der dominerer billedet. Hunnerne sidder overalt i vegetationen og flyver en sjælden gang på udflugt, mens hannerne – som hos næsten alle myggearter – sværmer rundt for at lokalisere hunnerne. Et par enorme radarkuppel-øjne hjælper hanner med at få øje på hunnerne, akkurat som man bl.a. ser det hos døgnfluerne, hvor hannernes øjne ligefrem har fået det poetiske navn turban-øjne.

Når hannen har lokaliseret en hun, griber han fat i hende med sine lange ben, og efter endt parring er det nu op til hunnen at føre slægten videre.

Det gør hun ved at lægge æg i jorden, hvor larverne lever af dødt plantemateriale og eventuelt også planterødder.

Nogle gange kan man få en tæt klump af gråbrune hårmyggelarver med hjem, hvis man hjembringer kompost fra naturen, men normalt lever larverne ganske anonymt i jordbunden og medvirker til at omsætte alt det plantemateriale, som produceres i løbet af sommeren.

Der findes i alt 16 arter af hårmyg i Danmark. De er ikke helt lette at kende, og jeg har absolut ikke kørekort til dem. Men jeg kender en studerende, der hedder Monica, og hun elsker at artsbestemme hårmyg. Jeg må hellere tage en håndfuld med hjem til hende.

Morten D.D. er naturvejleder og museumsinspektør på Naturhistorisk Museum.
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu
Naturen netop nu

Museumsinspektør og naturvejleder Morten DD Hansen, Naturhistorisk Museum, er hver fredag fast klummeskribent for JP Aarhus

Annonce
Kommentar
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her