*

Dette er en kommentar: Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Aarhus sådan set

Efterlysning: Hvem savner letbanen?

Intet bord i Aarhus er åbenbart stort nok til at bære ansvaret for letbaneskandalen. Imens kan øvrige trafikanter nyde ventetiden.

Morten Nystrup, JP Aarhus-redaktør.

Det har til dels været en dejlig uge i Aarhus med flere helt letbanefrie dage. I hvert fald i trafikken, for i folkemunde, på rådhuset og i medierne har skandaleaflysningen af letbanepremieren fyldt meget.

Mon ikke mange efterhånden har fået forstoppelse af letbanehistorier og sejlivede jokes om de 5.000 stykker kransekage, der er blevet symbolet på den aarhusianske ikke-fest.

Ikke desto mindre er sagen stadig interessant. Ikke på grund af selve udsættelsen af premieren, for ingen kan vel savne noget, der aldrig har været der. Det ville – om muligt – også have været en endnu større skandale, hvis letbanen kørte med passagerer, uden at sikkerhedspapirerne var i orden. Men forløbet op til aflysningen og de videre perspektiver er fortsat væsentlige at granske. Fra hverken rådhuset eller Aarhus Letbane har man formået at komme med overbevisende svar på, hvad der er gået galt. Ikke blot i de sidste dage op til aflysningen, men i de seneste måneder, hvor problemer med sikkerhedsdokumenterne har været kendt. Deres beskaffenhed var netop årsagen til, at letbaneåbningen blev udsat fra juni til september. Og ingen har formået at overbevise befolkningen om, at der er styr på den pinlige situation.

For ingen tog tilsyneladende ansvar for at styre processen fra politisk hold. Uvidenhed er sjældent nogen gyldig eller klædelig undskyldning. Der er ingen tvivl om, at letbanen er et prestigeprojekt, der blandt andet på grund af investeringens størrelse burde have såvel embedsmænds som ansvarlige politikeres allerstørste opmærksomhed.

Et argument om, at Aarhus Letbane er et privat selskab, som man fra rådhuset derfor ikke er herre over, holder ikke, al den stund at selskabet er ligeligt ejet af både kommunen og regionen.

Da det viste sig, at den planlagte jomfrutur i juni ikke kunne blive til noget, burde letbanedirektøren hver uge have stået skoleret foran rådmanden for teknik og miljø og redegjort for seneste udvikling, hvilke initiativer man havde iværksat, og hvordan dialogen med Trafikstyrelsen skred frem. Havde rådmanden manglet plads i kalenderen, var der sikkert andre, der kunne fylde de nye sorteringsspande til ”ære” for pressen, eller et træ, der kunne passe sig selv.

Sådan en styring og kontrol ville have været ægte og passende politisk lederskab. Ved ansvarlig og tæt opfølgning kunne vi have undgået at se rådmand og borgmester ligne to tilsyneladende overraskede harer fanget i kørelyset.

På et møde hos Trafikstyrelsen i København forrige onsdag blev Aarhus Letbane opfordret til at aflyse åbningsfesten. Trafikministeren meldte afbud. To klare signaler.

Men hvem var det, der havde så meget prestige på spil, at åbningen skulle gennemføres, koste hvad det koste ville, og hvem førte hvem bag lyset?

Var det i letbanens direktion, bestyrelsestop eller på rådhuset?

Ingen af de svar, vi hidtil har fået, virker særligt overbevisende, og det står endnu uklart, hvem der enten har undervurderet situationen eller overvurderet egne evner.

Mens letbanepremieren altså de facto var sendt i graven af Trafikstyrelsen, sad partierne i slutspurten af budgetforhandlingerne og drøftede, hvorvidt der skulle findes penge til at forbinde Aarhus Ø med en letbane. Borgmesteren undlod at informere byrådskollegerne om Trafikstyrelsens røde lys og den fejlagtige forvisning fra letbanens side om, at det hele nok skulle gå. Fra en bred fløj i byrådssalen er der udtalt både undren og kritik af den manglende kommunikation. Næste etape af letbanen, der gør Aarhus Ø landfast med byen, var ikke blevet en del af et ellers historisk succesfyldt budgetforlig, hvis de kendte til problemerne, siger de.

Da budgetforliget blev indgået fredag eftermiddag, stod Bundsgaard tilbage som en dygtig strateg, der ved at adoptere borgerlig politik og give SF og Enhedslisten et par stråler af rampelyset med millioner øremærket sociale indsatser kunne lande et forlig, hvor kun Nye Borgerlige ikke var med.

Kaptajn Bundsgaard var sejrherren i få timer, indtil det blev offentlig kendt, at letbanefesten blev en letbanefuser. Den kuldsejling kunne have været undgået, hvis han og den ansvarlige rådmand havde udvist samme manøvredygtighed i håndteringen af prestigeprojektet letbanen.

Ingen tør vel endnu føre en ny premieredato i kalenderen. Måske bliver det om fem uger, og måske bliver det ikke i 2017. Indtil videre kan trafikanterne nyde letbanefraværet, men pinligheden vokser for hver dag, sporvognene kører uden passagerer, og ingen politikere ønsker sig et kommunalvalg med fortsat tomme letbanetog. Både letbanen, bestyrelsen, rådmand og borgmester er sat eller har sat sig selv under et voldsomt pres. Det kan ingen være uvidende om.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Aarhus sådan set

Morten Nystrup er redaktør for JP Aarhus og skriver om byen, borgere og politik.

Annonce
Annonce
Kommentar
Annonce
Annonce
Vores lærere fortjener den bedste uddannelse
Fremtidens læreruddannelse skal være forskningsbaseret og praksisnær. Og den bør udvikles i tæt samarbejde mellem professionshøjskolerne og universiteterne. Institutionskamp bør afløses af ambitionskamp. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her