*

Dette er en kommentar: Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Aarhus sådan set

Nyt blod kan sætte fut i en sløv fætter/kusinefest

Slipsetyperne regner med at skulle ansætte medarbejdere, som det kan blive svært at finde.

Det går tilsyneladende mægtigt godt for det aarhusianske erhvervsliv. Omsætningen vokser og hver anden virksomhed regner med at skulle ansætte flere medarbejdere, viser en ny undersøgelse, som Epinion har lavet for Aarhus Kommune. I denne uge åbnede Arla f.eks. et nyt innovationscenter i Agro Food Park i Skejby, hvor op mod 200 medarbejdere fra hele verden skal udvikle fremtidens mejeriprodukter.

Der er vist ikke længere tvivl om, at Aarhus er inde i en rigtig god periode. Rivaliseringen de østjyske kommuner imellem hører i det store hele fortiden til. Nu samarbejdes der for det fælles bedste.

I borgmesterens afdeling for erhvervsudvikling er man med til at skabe de overordnede rammer, føre partnere sammen og sætte ting i gang. Det er et nødvendigt og – med byens vækst i mente – et succesfyldt arbejde, og der er nok at gøre, hvis der skal findes en løsning på bl.a. manglen på kvalificeret arbejdskraft.

Er det rimeligt at medtage børn til et arrangement, hvor støjniveauet på banen når op på 130 dB?

Kvalificeret arbejdskraft bliver hurtigt, ikke mindst i denne universitetsby, forvekslet med højtuddannet arbejdskraft. Graden af kvalifikation stiger ikke nødvendigvis i takt med uddannelsens længde, og flere aarhusianske virksomheder mangler medarbejdere inden for industri og byggeri. Samtidig står kandidater fra visse studieretninger på universitet med meget dårlige chancer for at finde et arbejde. Vi skal holde op med at se en akademisk uddannelse som noget helt specielt, og vi skal animere byens unge mennesker til at træffe andet end et bevidstløst valg af studieretning.

Det gør det nu nok ikke alene, og måske erhvervslivet kan hente inspiration i noget så nålestribefjernt som kulturlivet. En af de største gevinster ved, at Aarhus er europæisk kulturhovedstad, er, at byens institutioner, politikere, kulturfolk og erhvervsliv er begyndt at snakke sammen på en anden måde end tidligere. Der er skabt nye kontakter og forbindelser og det er samme opskrift, der er brug for, hvis byen skal følge med behovet for den rigtige arbejdskraft.

Måske er det på tide at invitere nye typer ind i byens etablerede forretningsnetværk. Profiler, der måske ikke ligner en typisk erhvervsmand, men som kan bidrage med nye perspektiver, belyse nye problemer og give erhvervslivet en anden stemme. Nogle af Aarhus’ mange unge iværksættere ligner i hvert fald ikke hovedparten af de mennesker, der mødes til byens professionelle fætter-/kusinefester, hvor de foretrukne samtaleemner synes at være lufthavn, E45, onkelvitser og den påståede mangel af en Marselistunnel.

Det er langtfra lønnen, der er afgørende for, hvorvidt en virksomhed har held til at få besat en stilling. At tiltrække medarbejdere handler også om, hvilke rammer man kan tilbyde ikke bare den kommende medarbejder, men hele vedkommendes familie. Er der ordentlige skoler, et arbejde til ægtefællen, gode sportsklubber, et rigt foreningsliv, en acceptabel infrastruktur (et begreb man bruger i andre byer om løsninger, der effektivt kan flytte folk), og et spændende kulturliv? Eller med andre ord: Er Aarhus både spændende, tilgængelig og attraktiv nok?

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Aarhus sådan set

Morten Nystrup er redaktør for JP Aarhus og skriver om byen, borgere og politik.

Annonce
Annonce
Kommentar
Annonce
Annonce
Biler
Den praktiske Volvo er på vej og vil være helt sin egen
Volvos nye XC40 er designet til moderne storbymennesker. Derfor er bilen proppet med praktiske detaljer, men også topmoderne teknik. Dansk introduktion til februar næste år. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her