*

Dette er en kommentar: Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Aarhus 2017

Der skal være plads til os alle sammen

Trods flere tiltag er der stadig problemer på Klostertorvet. Og hvad pokker skal vi gøre ved det?

Anne Hjernø.
Rundt om i vores by står der ofte hjemløse og sælger Hus Forbi. Det er stille, fredelige og venlige mennesker, og så høflige, at mange af dem godt kunne undervise sælgere i andre erhverv i takt og tone. Vi får indimellem en lille sludder, når jeg køber deres blad, og det er altid meget hyggeligt.

På vej til og fra arbejde kommer jeg altid forbi en anden kategori af hjemløse. Nemlig dem, der sidder på trappetrinnet ved Klostergade/Klostertorvet.

Nogle gange sidder der kun et par stykker. Andre gange vælter 10-15 af dem rundt mellem hinanden, i mere eller mindre beruset tilstand. Nogle gange har de hunde med. Andre gange en ghettoblaster, der blæser musik af sted. I går morges holdt der en type i en bil med musikken skruet op på ”meget højt”.

Hvad pokker skal man gøre, når man egentlig syntes der skal være plads til alle? I vores by. Jeg dømmer ikke, eller jeg prøver ikke at gøre det.

Mange af dem er venlige, især grønlænderne. De råber »hej Annemad«, når jeg går forbi, og jeg hilser pænt igen. Mens jeg samtidig registrerer, hvor mange forbipasserende der søger over på det andet fortov. Man ved jo aldrig helt, hvad der kan ske, hvis man kommer for tæt på.

Jeg har altid ønsket mig at arbejde inde midt i hjertet af Aarhus. At det var her, min arbejdsplads skulle ligge. I en af de små gader, blandt toppede brosten og charmerende byhuse, tæt på en god kaffebar, hvor ejeren ville vide, hvad jeg skulle have, så snart han så mig.

Det lykkedes, og jeg residerer nu sammen med ligesindede i solfyldte lokaler i Klostergade, med kig over byens tage og med byens bedste kaffebar i gården.

Og ja, de ved præcis, hvilken kaffe jeg skal have, når jeg kommer ind, så det er her, jeg køber min kaffe. Det er lige præcis lige så fedt, som jeg håbede på.

Selv om gården kun ligger 100 meter fra, hvor de hjemløse huserer, så er ”min” kaffebar fredet. De kommer ikke herhen. Det samme kan man ikke sige om de andre næringsdrivende på og omkring Klostertorvet. Den forholdsvis nyåbnede Restaurant Tapashi har dagligt besøg af hjemløse, der skal låne toilettet, kaste op, går forkert, vil have mad, drikkevarer eller kommer med trusler.

Andre restauranter har svært ved at servere udendørs, da deres gæster ofte bliver forstyrret eller overfuset. Det er utrygt at sidde og spise, når der raver fulde folk rundt på pladsen.

Jeg kender flere ældre mennesker og unge piger, der ikke bryder sig om at tage bussen fra Klostertorvet pga. den ballade, der ofte er.

Regner det, så tages busskurene nemlig i brug, og så er det ikke rart at vente på bussen der.

Men hvad pokker skal man gøre, når man egentlig synes, at der skal være plads til alle? I vores by. Jeg dømmer ikke, eller jeg prøver ikke at gøre det.

Men jeg synes, at det er ærgerligt. For dem, der hver dag skal spilde deres liv med at sidde fulde på en trappesten og råbe efter de andre. Men også for alle dem, der skal prøve at tjene deres løn under de noget komplicerede forhold. Prøve at drive en forretning i umiddelbar nærhed af det famøse trappetrin. Ærgerligt er det også for dem, der bliver utrygge og derfor søger andre veje.

Jeg er ikke en af dem, der tænker, at de skal fjernes fra bybilledet, fordi det ser grimt ud eller larmer. Jeg ved, at der er gjort forskellige tiltag. Til dem, der tror, at det virker, så kan jeg oplyse om, at det gør det ikke. Jeg går forbi næsten hver dag. Her åbner jeg altså ikke for en diskussion om, hvordan de mon er endt der. Arv, miljø, samfund mv. Jeg er selv uddannet socialpædagog i en fjern fortid, så jeg har et udmærket indblik i problematikken.

Til gengæld kunne jeg virkelig godt tænke mig, at der kom nogle gode, kvalificerede bud på, hvordan man løser problemet. Så alle bliver tilgodeset. Ingen overgreb. Ingen mudderkastning. Men pænt og ordentligt.

Måske kan det ikke løses. Måske er det en del af ”charmen” ved at bo i en by af en vis størrelse?

Jeg ved det ikke. Men kommentarfeltet er åbent, så måske der er nogen, der kan komme med nogle gode forslag?

Anne Hjernøe har igennem de seneste mange år arbejdet med mad. Hun har udgivet 18 kogebøger og har igennem de seneste 10 år været vært på over 100 tv-programmer.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu
Aarhus 2017

Fire faste klummeskribenter, Anna Thygesen, Lars Ringdal, Gitte Madsen og Anne Hjernøe, skriver om deres oplevelser, betragtninger i forbindelse med Aarhus 2017.

Annonce
Annonce
Kommentar
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her