*

Dette er en kommentar: Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Aarhus 2017

Så kom Aarhus sgu op på barrikaderne

Hvis sprøjtemidler var røde, var naturen voldsomt plettet.

Den røde klat i Mindeparken er vist noget af det, der har skabt mest debat på det seneste. Om kunstværket overhovedet er kunst, forholder jeg mig ikke til her. Heller ikke om det er smukt eller grimt.

Jeg synes bare, det er tankevækkende at se, hvordan folk reagerer. Især på de sociale medier, hvor fanden er løs.

Folk forsvarer naturen med næb og kløer. De tænker på de små insekter, der bor eller boede på stedet, og de stakkels fugle, der nu ikke længere kan finde føde på lige præcis den røde klat. På en græsplæne i Mindeparken. Det er da smukt.

Det viser mig nemlig, at folk har samvittighed i langt højere grad, end jeg egentlig troede. Og jeg er sikker på, at det også gælder på alle mulige andre områder, og det glæder mig.

De folk flyver nemlig heller ikke i flyvemaskine. De kører ikke i bil eller bus, for det forurener, og hver eneste gang kommer man hjem med insekter på forruden, det er bare ikke o.k.

De bruger altid el-spare pærer og samler deres batterier ind og afleverer dem det rigtige sted. De kommer aviser i papircontainere. De køber ind med tanke på miljøet og på dyrevelfærd.

Hvis de overhovedet spiser animalske madvarer, så er det fra dyr, der har haft et smukt og langt liv. Der er ingen konventionelle flæskestege på deres tallerkener eller burhønseæg i deres mad. Deres mælk er fra køer, der er på græs. Økologiske køer selvfølgelig, som er helt o.k., bare de ikke prutter for meget.

De støtter projekter med jerseykalve. For de ved, at tyrekalvene ellers ville blive slået ihjel lige efter fødslen, fordi de arme stakler ikke giver mælk, og fordi de vokser så langsomt, at det er for dyrt at fede dem op til slagtning.

De kunne ikke drømme om at spise opdrætslaks, for de ved, at de er fyldt med skidt og møg, og at produktionen af dem ødelægger vores natur. De stemmer ikke på de politikere, der netop har vedtaget, at vi har brug for flere havbrug langs vore smukke kyster. De spiser ikke ål og tun, for de er truede.

De køber økologisk, men helst biodynamisk. De kunne aldrig drømme om at bruge sprøjtemidler i deres haver, for de ved godt, at glyphosat er noget møg.

De køber aldrig spanske, konventionelle peberfrugter, da de kender til alle de 52 forskellige typer sprøjtegift, man kan risikere at finde i dem, og vindruerne med de 27 forskellige typer sprøjtegift rører de slet ikke. Faktisk er de helt klar over, at druer og dermed den vin, de heller ikke drikker, er en af de mest sprøjtede afgrøder. De spiser kun økologiske æbler fra Danmark. De danske, konventionelle æbler må jo sprøjtes op til 30 gange og derefter lagersprøjtes for at øge holdbarheden. Og hvem gider sætte tænderne i sådan et?

At hvert sjette barn på verdensplan har en adfærdsforstyrrelse tænker de tit over. At adhd måske skyldes sprøjtegifte, ved enhver jo. De tænker også over, at farvestoffer i tekstiler og pesticider i grundvandet kan være en årsag.

De ved godt at der bliver smidt 700.000 tons mad ud om året i Danmark. Så de arbejder hårdt på at mindske madspild. De laver ymerdrys af deres økologiske rugbrødsrester og sylter alt det overskydende frugt og de grøntsager, der er i fare for at mugne.

Børnearbejde er en by i Rusland, og deres sko og skindjakker er lavet af broccoli, ikke af små, bløde kalve. De kunne aldrig drømme om at fyre fyrværkeri af eller tage til et arrangement, hvor der bliver drukket og spist af engangsservice, affyret romerlys eller spillet høj musik. For de ved, det skader naturen, skræmmer fuglene og insekterne.

Det er svært at være 100 pct. bevidst om, hvordan vores handlinger påvirker naturen omkring os. Men med den kulørte klat i Mindeparken er det pludselig nemt at se. Nemt at pege fingre ad, eller råbe højt på de sociale medier i ly af skærmen. Hvis sprøjtemidler var røde, var vores smukke grønne natur voldsomt plettet, måske det var værd at tage en seriøs debat om?

Anne Hjernøe har igennem de seneste mange år arbejdet med mad. Hun har udgivet 18 kogebøger og har igennem de seneste 10 år været vært på over 100 tv-programmer.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Anmeldelse

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her