*

Dette er en kommentar: Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Aarhus 2017

Nej, jeg er ikke racist

Skal man bare svare, at alt er helt fint, når ens søn spørger, hvorfor muslimske piger er tildækkede?

Anna Thygesen.
Jeg har ofte en fornemmelse af, at jeg er ”hende den mærkelige” i selskabet, ”den politisk ukorrekte”, hende der siger det, de andre tænker eller det, de slet ikke vil tænke. Under private former får jeg den ikke smækket lige i fjæset, folk tænker det bare, men hvis jeg ytrer mig på f.eks. Facebook, så falder hammeren hver gang. »Anna, du er racist.« Intet mindre. Racist.

Vel er jeg ej. Jeg er da ikke racist, fordi jeg har den holdning, at tilsløring af muslimske kvinder, jo yngre desto værre, er en del af en kvindeundertrykkende kultur, som jeg ikke bifalder.

Jeg respekterer og anerkender selvfølgelig, at muslimske kvinder over 18 år af egen fri vilje må tilsløre sig alt det, de vil. De kan for min skyld iføre sig tørklæde, hijab, abaya, jilbab, niqab, burka eller noget helt syvende, men jeg vil have lov til at mene, at jeg synes, det er langt ude, når man tvinger små piger ned til 10-årsalderen til at bære slør, eller når muslimske samfund i Danmark udøver social kontrol mod kvinder, der ikke ønsker at tilsløre sig, uden at risikere at få skudt alt muligt i skoene om mine politiske tilhørsforhold, rabiate racistiske holdninger og det, der er værre.

Det er ikke sådan, jeg er opdraget, og mine værdier ligger milevidt fra disse.

Jeg har vel lov til at have en holdning til emnet uden at være hverken muslim eller islam-ekspert. Det er vel i orden at synes, at tilsløringen af kvinder er udtryk for en umoderne og mandschauvinistisk kultur, som jeg på ingen måde støtter op om?

I min optik handler det om, at man i en religions navn påbyder piger og kvinder at sænke deres blik, bevare deres dyd og ikke vise deres skønhed og tilsløre sig undtagen over for deres ægtemænd med det formål ikke at friste fremmede mænd.

Så tilsløringen bliver for mig et fysisk tegn på, at kvinder skal underlægge sig mænd, at kvinder er mændenes ejendom og i det hele taget ikke selv kan bestemme over deres liv. Det er ikke sådan, jeg er opdraget, og mine værdier ligger milevidt fra disse.

Min familie og jeg bor midt på Amager, vel i det man på moderne dansk ville kalde et multikulturelt kvarter. Min søn har selvfølgelig, da han var mindre, spurgt mig, hvorfor de muslimske piger ofte er tilslørede. Hvad skal man sige? At det er helt fint, sådan gør man i deres kultur, og at jeg ikke ved hvorfor? Det kan jeg da ikke. Jeg bliver da nødt til at forklare ham om min holdning, det er jo normal opdragelse, at man forsøger at give sine børn de bedste værdier med i livet. Jeg har sagt, at de selvfølgelig kan gøre, som de vil, men at jeg grundlæggende synes, det ikke er i orden at give små piger slør på, og at jeg synes, at det generelt er kvindeundertrykkende. Jeg fortæller ham da også, at det ikke er o.k. at dele billeder af piger, som de ikke selv vil have delt, jeg fortæller ham da også, at piger, uanset set hvor fulde de er, aldrig selv er skyld i voldtægt, og at piger er lige så meget værd som drenge. Det er jo det, jeg tror på, og nogle værdier jeg gerne vil give videre til ham. Han forstår jo godt, at muslimer er lige så gode som andre mennesker, og at det ikke handler om de enkelte mennesker, men om en kultur med nogle værdier, der ligger langt fra vores. Og at det ikke er racistisk ment.

Nogle af mine venner flyttede til Amager med deres børn, og deres datter startede i anden klasse med en stærk overvægt af børn med muslimsk baggrund. Da pigen begyndte fik forældrene at vide, at de skulle sørge for, at hun ikke kun fik veninder med muslimsk baggrund, for når pigerne blev 10-12 år ville de fleste af dem begynde at gå med tørklæde og kunne ikke mere lege efter skole og i det hele taget bevæge sig frit. Så det var vigtigt, at de etnisk danske piger også havde piger, der ikke skulle tilsløres i deres vennekreds. Hvordan forklarer man det til sine børn uden at nævne, at man synes, det er udtryk for et forkert menneskesyn? Det nemmeste er at undgå at tale om det eller forklare, at ”sådan” er de, mens vi andre gør noget andet. Det er bare ikke godt nok eller ærligt nok for mig. Så jeg holder mig til mine værdier, men racist er jeg ikke.

Anna Thygesen er fra Aarhus, uddannet i byen og har arbejdet for virksomheder i bl.a. Israel, USA og Spanien. Ejer af kommunikationsbureauet WeDoCommunication og er forfatter og meningsdanner, blandt andet i programmet ”Det vi taler om” på Radio24syv.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Seneste nyt
Annonce
Video
Anmeldelse

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her