*

Favrskov

Når samfundssind betaler sig: Bonden og studene i det grønne Favrskov

I Lerbjerg gør en landmand en stor indsats for naturen – og det betaler sig for ham. Nu er han indstillet til en pris for sit arbejde.

I Favrskov er der en række udyrkede offentlige og private naturarealer, som har god gavn af landmand Jesper Mensing Søgaards 220 økologiske stude, der spiser alt fra blade på træerne til ukrudt og krydderurter fra gammel tid. Det giver både økonomisk og samfundsmæssig god mening. Foto: Casper Dalhoff

På en bakketop i Vissing Enge græsser 25 af Jesper Mensing Søgaards 220 økologiske tyre kalve. De muh’er og kommer ivrigt, når deres landmand kalder og klapper til dem, men viger forskrækket tilbage, når de fremmede fra Jyllands-Posten vil hilse på – lige indtil et par af dem finder ud af, at fremmede også kan klø dem på hovedet.

Fakta

15. Juni Fondens Naturpris

  • 15. Juni Fondens formål er blandt andet at medvirke til at sikre og forbedre de danske landskabelige og naturmæssige værdier og den danske flora og fauna.
  • Projekter, som fører til mere og bedre natur, kan indstilles til 15. Juni Fondens Naturpris.

Naturpleje

  • En metode, hvor man gennem forskellige foranstaltninger sikrer opretholdelse eller fremme af en bestemt naturtilstand.
  • Naturpleje er blevet mere og mere nødvendigt – i Danmark er der omkring 343.000 hektar plejekrævende arealer som enge, strandenge, overdrev, moser og heder, som for en betydelig dels vedkommende plejes dårligt eller slet ikke.

Omkring 80 pct. er privatejet.

  • Det er ikke økonomisk eller praktisk muligt for det offentlige at udføre den nødvendige pleje, og der er ikke tilstrækkelig økonomisk incitament for private til at pleje eller drive naturarealerne.
  • Græsning som naturpleje udmærker sig ved at efterlade området uensartet og med naturens gødning – til gavn for mange arter.
  • Eksempler på andre metoder er skånsom maskinel høst til brug som biomasse og privat rydning med motorsav og lignende.

Kilde: Naturstyrelsen

Til jul er de alle slagtet, men så har de også haft to  gode år, hvor de er blevet kløet bag øret og talt til og har spist alt fra blade på træer til kløver, græs, ukrudt og krydder urter. Noget, der giver særligt rødt kød med den gode fedtmarmorering, som sikrer en lækker spiseoplevelse.

De 220 stude – kastrerede tyrekalve – afgræsser Favrskovs ubrugte naturarealer, før de bliver kørt til slagtning – studene altså – og ender som kvalitetskød hos restauranter eller fars i eksempelvis Aarstidernes måltidskasser.

»Det sjove er, at det bliver solgt som konventionelt kød og på sin kvalitet – ikke på, at det er økologisk,« fortæller Jesper Søgaard.

En prisværdig indsats

Han er netop blevet indstillet til en naturpris for sin pleje af flere af Favrskov Kommunes udyrkede naturarealer – i øjeblikket spreder de 220 stude sig over syv marker.

»Han tager gerne imod en udfordring og sætter studene til at pleje naturområder, hvor foderværdierne er små, men naturværdierne er store,« står der i indstillingen til prisen – 15. Juni Fondens  Naturpris 2017.

I prisen ligger 150.000 kr. til vinderen. Og på trods af at Jesper Søgaard understreger, at han jo ikke har vundet endnu, så ved han godt, hvad pengene skal gå til, hvis han får prisen: hegn.

»Det er den begrænsende faktor for, at vi kan udvide,« fortæller landmanden, der blev økologiske kalveproducent ved et tilfælde.

Det, der begyndte som en hobby for ham og hustruen, Vibeke Larsen, er nu en forretning, som godt kan udvides. For i Favrskov er der stadig ubenyttede naturarealer, som kan agere restaurant for nye stude. Men de skal være hegnet ind – og hegn koster.

Et landliv

Parret Mensing Søgaard og Larsen er begge ud af landmandsfamilier, men for fem år siden var der ikke noget, der tilsagde, at de to skulle have økologisk kvægdrift i forlængelse af privaten.

Jesper Søgaard er opvokset med svineproduktion og har tidligere selv arbejdet med både svin og inden for plante udvikling i udlandet. Men da parret i 2012 købte Kannegaard i Lerbjerg – en charmerede gammel gård fra engang i det 17. århundrede – gav det god mening at investere i et par kalve, som kunne græsse på gårdens tilhørende naturarealer, der længe havde haft brug for en trimning.

Det blev en dyr hobby, for en tyrekalv giver ikke ret meget ved slagteriet – 35 kr. pr. kg cirka. Og med det, der skal investeres i deres omkring to leveår, er det ikke noget, der betaler sig. Og hvad gør man så?

Jesper Søgaard og Vibeke Larsen fik det til at kunne betale sig at gøre noget godt for naturen.

Der er en række tilskud at hente ved at lade sit kvæg øve naturpleje. Så da de fik kontakt til et slagteri, der manglede økologisk kød, begyndte de at omlægge til økologi, udarbejdede en forretningsplan og udvidede besætningen til, at det kunne betale en fuldtidsstilling for Jesper  Søgaard.

Vibeke og Jesper og parrets tre børn nyder naturen, og når de to voksne fortæller om deres liv på gården, er det  tydeligt, at de har stærke holdninger til, hvordan vi passer på den og skaber et bære dygtigt samfund.

Jesper Søgaard forstår  eksempelvis ikke, at man  ikke hæver prisen på føde varer for at forhindre madspild – »i stedet sænker du den helt vildt. Der er jo kø ved madspildskøledisken. Men hæv priserne med 25 pct., så skulle du se folk udnytte al maden.«

Han får for eksempel ikke meget mere for sit kvæg, end man gjorde tilbage i 60’erne.

»Men alt det her tekno logi,« siger Jesper Søgaard og holder sin smartphone op, »det vil vi gerne betale i dyre domme for.«

Engang gjorde alle sådan

Efterhånden som landbruget er blevet mere og mere specialiseret, er der blevet større og større behov for folk som Jesper Søgaard, der lader kvæget færdes frit. Og især i Favrskov er der ikke ret meget kvæg, der græsser i naturen, fortæller Jesper Søgaard.

Som han siger: »For 50 år siden havde man mange forskellige dyr på gården. Grise, kød- og malkekvæg, høns og får, som hver især udfyldte en rolle i naturen.«

Men i dag er landbrugene specialiserede – og det betyder, at mange naturarealer står udyrkede hen.

»Så går de hen imod at udvikle sig til skov. Og skov er fint, men det mindsker bio diversiteten, hvis det er det eneste, der er. Har du lagt mærke til, at du ikke længere har så mange insekter på din forrude, når du har været ude på en længere køretur?« spørger han.

Jesper Mensing Søgaards stude er så tamme, at de kommer, når han kalder, og bliver insisterende, hvis de ikke får nok klø bag ørerne. Når de kommer på græs første gang i deres liv, får de en såkaldt ”pædagogko” med, som har prøvet det før og kan vise flokken, hvordan man opfører sig i det fri. Studene her er så gamle, at de snart skal slagtes, mens de altså andre steder er på græs for første gang. Foto: Casper Dalhoff

Og nej, det havde skribenten ikke. Men når nu hun tænker over det, så passer det vist meget godt.

»Der er ikke noget, der tiltrækker insekter som en kokasse, så du har et enormt insektliv hen over sådan en mark med græssende kreaturer,« siger han – hvilket giver mad til fuglene.

I foråret havde han besøg af en stærekoloni på en af markerne.

»Den er uddøende. Du ser ikke stæren i Aarhus og opland. Men vi havde besøg af den. Det kan jeg kun til lægge, at det, vi gør, har en betydning. De er kommet forbi en mark og har set noget, de kunne lide.«

Fra gård til forbruger

Og efterhånden som køerne græsser giver de samtidig plads til, at ellers pressede afgrøder kan mase sig vej op uden at blive kvalt.

Det er en livsstil at have landbrug, så selvom det er Jesper Søgaards arbejde, spiller hans hustru en stor rolle i livet på gården. Vibeke Larsen er ingeniør og arbejder som entrepriseleder – når hun  ikke er hjemme med parrets yngste på to år.

»Mange ville nok stille større huslige krav til deres mand,« siger Jesper Søgaard med et smil til hustruen og forklarer, at der altid er noget at lave – også efter aftens maden.

»Jeg er altid kronisk bag efter. Det er forsømmelse i den rigtige rækkefølge.«

I øjeblikket er han optaget af at udskifte nye mursten i det gamle stuehus. Og med at etablere et såkaldt forarbejdningsrum.

Indenfor en måned udvider parret nemlig forretningen en smule og åbner et kødsalg fra hjemmet, hvor private kan købe kød direkte fra gården. På den måde kan Jesper Søgaard spare det fordyrende mellemled – forhandleren – og på den måde få lidt større del af kagen.  Kødet slagtes lokalt og krogmodnes 21 dage, før det kan købes.

»Her ved du, hvorfra kødet kommer, og du kan få en smagsprøve,« siger Jesper  Søgaard og fortæller levende om, hvordan livet for en naturplejende stud giver helt rødt kød med en god fedtmarmorering.

Selv spiser familien på Kannegaard kun kød fra eget kvæg. Selvom enkelte måske vil mene, at det må være hårdt at sætte tænderne i en bøf, som de få måneder forinden klappede og talte med, så handler det for Jesper Søgaard om noget andet.

»Jeg er jo vokset op på landet, så det er naturligt. Det, der er vigtigt for mig, er, at det dyr, jeg spiser, har haft det godt.«

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Det nye Museum Ovartaci

Thomas Medom, rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse, politisk Leder for SF-Aarhus
Det er en mærkesag for SF, der endelig bliver til virkelighed, når byrådet beslutter, i hvilken form Museum Ovartaci skal videreføres.
Restauranter

Velsmag og velbehag ved åen

Ferdinand er både hotel, bar og restaurant, og det giver liv i restauranten, hvor tjenere og kokke formår at sprede god stemning og kreere god mad.

Et pletskud i spisesalonen

Smørrebrød er vel typisk noget, man spiser til frokost. På Kählers Spisesalon serveres det imidlertid også til aften. Suppleret med forret og dessert er det fint.
Annonce
Redaktionen anbefaler

Jeg var ked af bare at kukkelure i min lejlighed

Der er stort behov for et sted for socialt udsatte i Grenaa. Byens nye værested er stuvende fuld af ensomme ældre, misbrugere, hjemløse og psykisk sårbare. Den brogede flok har nu fundet et fællesskab og frirum i Café Grenaa.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her