*

Favrskov

Aarhus-forskere udvikler mærker for dyrevelfærd

Herregårdskyllinger fra Frijsenborg mærkes med Coops nye dyrevelfærdshjerte, som forskere fra Aarhus Universitet har været med til at udvikle.

Dyrevelfærd er et område, som fylder stadig mere i danskernes hverdag. Pressefoto

Herregårdskyllinger fra Frijsenborg Gods ved Hammel i Østjylland bliver mærket med det nye dyrevelfærdshjerte "Det gode staldliv". Og det har krævet et langt og krævende forarbejde at nå så vidt, erkender lensgreve Bendt Wedell, som ejer og står i spidsen for godserne Frijsenborg og Wedellsborg.

»Vi har produceret kyllinger på Frijsenborg siden 1998, og det er blevet til stadig flere gennem årene, så vi nu er oppe på 6,7 millioner kyllinger om året,« fortæller han.

Velfærd fylder

Det var Coop, som bl.a. driver Superbrugsen og Kvickly, som sideløbende med rådgivning fra Dyrenes Beskyttelse og Økologisk Landsforening satte professor Jan Tind Sørensen og hans forskerhold fra Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet til at udvikle et niveauopdelt dyrevelfærdsmærke.

Sammen med forskerholdet har Jan Tind Sørensen været med til at trække udviklingen i en retning, hvor forbrugerne ikke isoleret har fokus på økomærkning, men også kan lægge andre kriterier ind for udvælgelsen af varer, fortæller han.

»Dyrevelfærd er et område, som fylder stadig mere i danskernes hverdag. Vores forskning skal leve op til samfundets forventninger, samtidig med at vi tager afsæt i landmændenes muligheder og begrænsninger,« siger Jan Tind Sørensen.

Forskerne fik til opgave at definere en standard for dyrevelfærd, som er højere end den gældende praksis, og samtidig udarbejde kriterier og nøjagtigt beskrive, hvad hvert enkelt kriterium betyder for dyrevelfærden.

De fire mærker, der har været på markedet nogle måneder, er kommet til at hedde ”Det gode staldliv”, ”Det gode udeliv”, ”Det økologiske liv” og ”Det ekstra gode liv”.

Frijsenborg producerer 6,7 mio. kyllinger om året. Arkivfoto: Casper Dalhoff

Fri for salmonella

Alle kyllingerne på Frijsenborg vokser op i en tør og opvarmet stald med mulighed for at bevæge sig til overdækkede udearealer.

De fodres med en særlig grovfoderblanding, som hovedsageligt består af majs og hvede, og for at give herregårdskyllingerne et særkende blandes der urter fra Frijsenborgs egne skove i foderet.

Kyllingekødet skal dog leve op til flere krav – bl.a. skal det være 100 pct. salmonellafrit, og samtidig har ledelsen i De 5 Gaarde besluttet, at kyllingekødet skal være helt frit for lage, vand og andet unødvendigt fyld.

Producenter bygger om

Op mod 400 varer i Coop’s butikker er i dag forsynet med dyrevelfærdsmærket. Ordningen omfatter både kyllinger, kalve, køer, grise og æglæggende høns.

Ifølge direktør Signe Frese, Coop, gør mærkningen det nemmere for forbrugerne at tilvælge dyrevelfærd, og mange producenter har også spillet med.

»En række af Coop’s leverandører bygger deres stalde om, så forholdene forbedres for dyrene, og varerne dermed kan få dyrevelfærdsmærket,« fortæller hun.

Frijsenborg indgår i et koncept- og produktionssamarbejde under varemærket "De 5 Gaarde" med fire andre kendte danske godser og gårde – Constantinsborg ved Aarhus, Gyllingnæs ved Odder, Schackenborg ved Tønder samt Wedellsborg på Fyn.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Er der en voksen til stede? ”What the Health” for en sundhedsdebat
Leif Nielsen, branchedirektør i DI Fødevarer
Fortsætter de pseudovidenskabelige budskaber, ender det med, at vi på videnskabens side bliver de store tabere. Videnskabeligt dokumenteret fakta og EU-regulering blegner i pseudovidenskabens lys.
Aarhus lige nu
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Rethink Helhedsplan Tangkrogen

Thomas & Lisbeth Jess Plesner, biologer, Højbjerg

Debat: Lokalplan for Skytternes Hus hastes igennem

Mikael Gravers, medlem af ejerforeningen Møllevejen 21- 27, På vegne af en række ejerforeninger og beboere i Hjortensgade, Saltholmsgade, Mønsgade og Møllevejen, Aarhus C

Debat: Præstationskultur giver psykisk pressede studerende

Kathrine Bork Kruse, psykologistuderende ved AU, Aarhus C
Studerende er gidsler i et præstationssamfund, hvor vi bliver målt og vejet på alle parametre.
Restauranter

Velsmag og velbehag ved åen

Ferdinand er både hotel, bar og restaurant, og det giver liv i restauranten, hvor tjenere og kokke formår at sprede god stemning og kreere god mad.

Et pletskud i spisesalonen

Smørrebrød er vel typisk noget, man spiser til frokost. På Kählers Spisesalon serveres det imidlertid også til aften. Suppleret med forret og dessert er det fint.
Annonce
Redaktionen anbefaler

Musik-Aarhus melder klar til Eskelund

Et forslag om at afsætte 10 mio. kr. til at indrette Eskelund som ny koncertplads møder roser fra Northside og en række andre musikaktører. Eskelund indgår i budgetforhandlingerne.
Annonce
Send din gamle løbeskade til forsikringen
Har du fået en pludseligt opstået løbeskade inden for de seneste tre år, men ikke gjort mere ved den, så kan du tage skaden op med din ulykkesforsikring. 
Se flere
Musik-Aarhus melder klar til Eskelund
Et forslag om at afsætte 10 mio. kr. til at indrette Eskelund som ny koncertplads møder roser fra Northside og en række andre musikaktører. Eskelund indgår i budgetforhandlingerne. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her