*

Favrskov

Flere flygtninge i Favrskov skal starte egen virksomhed

Favrskov Kommune har indgået aftale med en nystiftet forening af frivillige erhvervsfolk, der vil hjælpe flygtninge fra integrationsydelse til egen virksomhed.

Shahi Ali er en af de flygtninge, der har fået hjælp til at starte egen virksomhed. I Hasle driver han i dag et skrædderi. Foto: Benjamin Nørskov

Favrskov Kommune vil have flere flygtninge til at starte egen virksomhed. Kommunen har indgået samarbejde med en forening af frivillige erhvervsfolk, egenvirksomhed.nu, hvis mål er at hjælpe flygtninge fra integrationsydelse til egen virksomhed. Favrskov Kommune har set, hvordan foreningen har hjulpet flygtninge i kommunen til at klare sig selv.

Foreningen blev til sidste efterår, da en selvstændig arkitekt fra Højbjerg, Metin Aydin, blev berørt af historien om en syrisk familie i Hinnerup, der ikke kunne få integrationsydelsen til at række og risikerede at blive sat på gaden. Arkitekten tilbød sig som mentor og fik hjulpet den frisøruddannede far, Adel Abel, med at starte en mobil frisørsalon.

Siden har foreningen haft vokseværk. Nyudnævnt formand er Thomas Agerholm, indehaver af startup-virksomheden Lensact. Thomas Agerholm er tidligere mentor i projektet Mind Your Own Business, som har fået Kronprinsparrets Sociale Pris for at hjælpe teenagedrenge fra udsatte områder til iværksætteri.

»Det er en super positiv historie med nogle fantastisk engagerede mennesker,« siger Anita Jensen, arbejdsmarkedschef, Favrskov Kommune.

»Rigtig mange af vores flygtninge har været selvstændige i deres hjemland, men de har ikke viden om, hvordan man driver virksomhed i Danmark. F.eks. med cvr-register, hvordan man håndterer skat, finder en revisor, hvad der er af krav osv.,« siger hun.

Civilsamfundet må træde til

Hvorfor kan kommunen ikke hjælpe med det?

»Vi har i bund og grund ikke forstand på at drive virksomhed. Vi kan da godt fortælle en masse om det formelle, men det er ikke det samme som at udvikle et forretningskoncept, der holder, få lavet en god markedsføringsplan osv. Vi skal også passe på ikke at gå ind og blive en privat virksomhed,« forklarer Anita Jensen.

Idéen opstod på grund af medfølelse, siger stifter Metin Aydin, men idéen er også drevet af fornuft.

»Civilsamfundet er nødt til at træde til, for hvis ikke vi ændrer på kursen for vores samfund, så kommer vi til at stå med en kaste af socialt dårligt stillede mennesker,« siger han.

Favrskov Kommune har fra 2015 til nu modtaget 267 voksne flygtninge. I samme periode er det lykkedes at få 57 i job, og 46 er begyndt på en uddannelse. Kommunen forventer snart at henvise ca. 10 iværksætter-parate flygtninge til mentorhjælp. Egenvirksomhed.nu, der også er i dialog med andre østjyske kommuner, efterlyser flere frivillige mentorer.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Hurra, så lyttede de

Kate Runge, byrådskandidat for Venstre, tidl. embedslæge
Jeg blev glad, da jeg læste Ældreministeriets udmelding, at plejen af ældre mennesker på plejehjem eller i eget hjem skal være mere ”værdig”, og at kvaliteten skal sikres med et nyt videnscenter, et rejsehold og et nyt, uafhængigt tilsyn.

Debat: Vision for regionernes it-udvikling

Rasmus Foged (AL), spidskandidat til Region Midtjylland, Aarhus | Karina Enggaard (AL), kandidat til Region Midtjylland, Favrskov
Restauranter
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her