*

Erhverv

Bent Hansen: Meget skuffet over togbane

66 aflyste tog på ni dage. Opstarten har ikke fungeret, skriver regionsrådsformanden til DSB.

Efter ni dage med samdrift mellem Odderbanen og Grenaabanen har regionsrådsformanden følt sig nødsaget til at skrive et brev til DSB, Midttrafik og Midtjyske Jernbaner. Foto: Mikkel Berg Pedersen

Den længe ventede samdrift mellem Odderbanen og Grenaabanen lever slet ikke op til forventningerne.

Det skriver formand for Regionrådet i Region Midtjylland, Bent Hansen (S), i et brev til DSB, Midttrafik og Midtjyske Jernbaner.

"For godt en uge siden fejrede vi, at kunderne nu kan køre mellem Odder og Grenaa uden skift i Aarhus, og at DSB skulle overtage driften på Odderbanen med nye tog. Derfor skuffer det mig meget at konstatere, at opstarten langt fra har fungeret som forventet," indleder han brevet.

Opstarten

De første ni dage blev der:

  • Aflyst 21 tog på Odderbanen. 55 var forsinket.
  • Aflyst 45 tog på Grenaabanen. 121 var forsinket.

176 forsinkelser

I løbet af de første ni dage har der været ikke mindre end 66 aflyste tog og 176 forsinkelser.

Og så var der episoden med toget, der var på vej mod Odder, men efter et stop i Aarhus kørte tilbage mod Grenaa, hvor det kom fra.

"Jeg ved godt, at der på samdriftens dag 1 faldt en større mængde sne, som påvirkede kørslen. Og jeg har fuld forståelse for sådan en "togdriftens første sygedag," men uregelmæssighederne skal jo ikke fortsætte," siger Bent Hansen i en pressemeddelelse.

Brøler hos DSB: Tog kørte i forkert retning

Forsmag på letbane

Regionsrådsformanden har tidligere sagt, at samdriften skulle give en forsmag på det aarhusianske letbanesystem.

Han forventer nu, at problemerne bliver løst hurtigst muligt.

"Jeg skal bede om Midttrafiks kommentarer til DSB’s redegørelse og vil derudover gerne have en ny statusrapport om samdriften efter den første måned," skriver han i sit brev.

Samdriften blev en realitet, da regionsrådet godkendte en merudgift på 13 mio. kr. til udvidelsen af samarbejdet mellem DSB og Midtjyske Jernbaner.

Samdriften vil i alt koste regionen 24 mio. om året.

Togpassagerer undgår skifte på Aarhus H

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Aarhus lige nu
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Artikelserie: Byens nye bands

»Nogle kalder min musik for scandicana«

Sanger, sangskriver og guitarist Kajsa Vala har sat skub i karrieren med et nyt album, spilletid på P4 og to sange til filmen ”1-2-3-NU”. Lørdag den 29. oktober spiller hun med band på HeadQuarters.
Debatindlæg

Debat: Feminisme omhandler os alle

Kathrine Kjær Sørensen, samfundsfagsstuderende og medlem af Radikal Ungdom Nordre Ringgade 100, 2.th Aarhus N
Det er utroligt ærgerligt og ikke mindst stagnerende for kampen om ligestilling, at få mænd tager feminister seriøst.

Debat: Ikke alle pensionister i Aarhus er rige

Knud Erik Dalgaard, Lone Svinth, Inge Lise Johansen, Karen Margrethe Fevre og Eigil Ege, Ældrerådets Kulturudvalg
Kulturinstitutionerne i Aarhus er ikke lige gode til at skrue tilbud sammen til kommunens ældre.
Annonce
Kommentar
Restauranter

Franskmændene har indtaget Bruunsgade

Nordisk Spisehus har lanceret en menu med signaturretter fra franske Michelin-restauranter og kombinerer dem med spisehusets egne retter. Et eksperimenterende verdenskøkken, kalder restauranten det.
Seneste AGF nyheder
Guides til Aarhus
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her