*

Erhverv

Tandlæge dømt for jagt på lesbisk elev

Da en 22-årig klinikassistentelev skulle op til sin afsluttende eksamen på Tandlægehøjskolen i Århus, ringede hendes arbejdsgiver, en tandlæge, og frameldte hende.

En tandlæge i Østjylland er blevet dømt for chikane mod en kvindelig elev i klinikken.Modelfoto: Polfoto

Det var kulminationen på halvandet års chikanerier, der gik ud over eleven, fordi hun er lesbisk og stammer fra Mellemøsten.

"Tandlægen konstaterede blandt andet, at to kvinder ikke dyrker rigtig sex og opfordrede vores medlem til at prøve en mand. Arbejdsgiveren spurgte også vores medlem, om hun ville bombe klinikken eller hvordan, hun ville have det, hvis han satte ild til Koranen. Det skete, mens der sad en klient i tandlægestolen," fortæller faglig konsulent Søren Sørensen, HK Østjylland i en udtalelse om sagen.

Biljagt op over fortovet

Tandlægen beskyldte også eleven for tyveri, og det er grunden til, at der skulle gå næsten halvandet år, før eleven turde gå til HK og fortælle om de grove chikanerier og upassende bemærkninger.

Men da tandlægen for tredje gang beskyldte eleven for tyveri, blev det for meget for kvinden, der forlod klinikken. Herefter indledte hendes arbejdsgiver en biljagt og fik hende afskærmet vejen ved at køre op foran hende på fortovet. Hun råbte imidlertid så højt, at folk blev opmærksomme på optrinnet, der ”gik i sig selv”, hvorefter kvinden fik fat i HK.

"Det er en meget, meget grov sag," konstaterer faglig konsulent Søren Sørensen fra HK Østjyllands privatsektor, der har ført sagen for eleven, der i mellemtiden er blevet udlært som klinikassistent.

Fik en speciel dom

HK Østjylland har med henvisning til forskelsbehandlingsloven krævet erstatning for arbejdsgiverens chikanerier på grund af elevens etniske oprindelse, religion og seksuelle observans, og byretten i Viborg har netop givet HK medhold i alle tre punkter.

Dermed er der tale om en slags 3-i-1 dom, da HK har fået medhold i alle tre af hinanden uafhængige klagepunkter indenfor samme lovgivning.

Sagen er så speciel, at den på grund af sin kompleksitet er afsagt ved en såkaldt 3-dommer afgørelse. Det vil sige, at byretten har haft tre dommere til at nå frem til kendelsen, hvor en byretsafgørelse normalt afsiges af en enkelt dommer. Ifølge HK er den også den første, der omhandler chikanerier af en kvinde på grund af hendes seksuelle observans, skriver HK i en pressemeddelelse om sagen.

Tilfreds med dommen

Byretten har tildelt kvinden 40.000 kroner i godtgørelse, og selvom det ikke umiddelbart lyder af meget for halvandet års grov chikane, er HK godt tilfreds med afgørelsen, da beløbet er udregnet i forhold til en elevløn, der er relativt lille.

HK Østjyllands privatsektor vil efter byrettens afgørelse indstille til Fagligt Udvalg for Tandlæge Klinik Assistenter, at den pågældende tandlægepraksis ikke længere godkendes som uddannelsessted.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Malingen i Mindeparken og ødelæggelse af naturen

Peter Bisgaard, civ.ing. Hornslet
Mon ikke malingen i Mindeparken skulle minde om den nutidige ødelæggelse af naturen, som mange mener, at specielt landbruget er årsag til.

Debat: Bekymring for forurenet drikkevand hviler på et forkert grundlag

Niels Peter Nørring, områdedirektør i Landbrug & Fødevarer
Richard Thomsen og John Graversgaard fra Gruppen Rent Drikkevand i Beder-Malling anslår den forsonlige tone over for landbruget i deres indlæg i JP Aarhus 19/6 om den såkaldte Beder-sag.

Debat: Børnefamilier lider under boligbyggeri i midtbyen

Sara Stegger Ledaal , cand.pæd. i pædagogisk antropologi Valdemarsgade 20 nr. 310, Aarhus C
Hvorfor tillader Aarhus Kommune byggeri i midtbyen, hvor vi i forvejen bor klos op ad hinanden?
Restauranter
Annonce
Annonce
Interview: »Letbanen er den bedste løsning – også i fremtiden«
Teknikrådmand Kristian Würtz (S) vil arbejde for et grønt islæt på letbanens næste etape. Trods kritik af kørestrømsmaster og skred i både budget og tidsplan på den første etape, mener han stadig, at letbanen er den bedste transportløsning i fremtiden. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her