*

Erhverv

På sporet af en nordøstpassage

Det ville være enkelt, hvis der kunne bygges mellem Aarhus og Syddjurs, men så let går det ikke. Byplanlægning er en kompliceret affære med mange hensyn.

I dag glæder borgerne i Hornslet sig til, at letbanen i moderniseret udgave vender tilbage. Foto: Gregers Tycho

Det var visionære politikere, der i 1979 etablerede nærbanen Aarhus-Hornslet. At de gamle skinner blev bevaret, var vigtigt, for det er netop dem, som i dag gør den nye Aarhus Letbane til meget mere end de to sporvognslinjer, der blev ofret på bussernes alter i 1971.

Letbanen vil formentlig præge og sikre udvikling i Østjylland mange år frem, og allerede i 1970 efter kommunalreformen foreslog den visionære Aarhus-borgmester Bernhardt Jensen, at der blev etableret nærbaner i Østjylland. DSB’s daværende generaldirektør, Povl Hjelt, nedsatte en arbejdsgruppe, men planerne måtte i første omgang opgives som følge af manglende kapacitet i DSB.

Gamle huse erstattes af nye i stor stil

Det var ændret i 1979, hvor mange funktioner i jernbanedriften var automatiseret, og fra første fløjt var Aarhus-Hornslet en succes, selv om vanskelighederne siden viste sig. Banen udviklede sig gennem årene til en irriterende stopklods på Grenåvej, dengang en af landets mest befærdede veje.

Vi vil hellere tale området op i stedet for at tale det ned. Det har taget noget tid, og det virker.
Eva Elsig, sekretær i borgerforeningen Mols i Udvikling

I dag glæder borgerne i Hornslet sig til, at letbanen i moderniseret udgave vender tilbage. Og i Syddjurs tror man, at de nye tog vil skabe udvikling. Kommunen, der dækker over 700 kvadratkilometer, er dannet af Ebeltoft, Midtdjurs, Rosenholm og Rønde og har 42.000 indbyggere. Til sammenligning dækker Aarhus knap 469 kvadratkilometer med 335.684 indbyggere.

Den vestlige del af Syddjurs og den nordlige del af Aarhus grænser op til hinanden, og det er et spændende område. Syddjurs oplever en betydelig fremgang, især i Hornslet, og man ville gerne have, at det skete i et endnu tættere samarbejde med Aarhus.

Porten til Djursland

I Aarhus et det især Skødstrup-Løgten, der er porten til Djursland. De to byer langs A15 var kendt af mange trafikanter, indtil motorvejen fra 1978 ledte trafikken uden om Skødstrup-Løgten. Udviklingen fornemmes fra motorvejen, og det vil overraske de gamle trafikanter, hvor meget der sker i Skødstrup-Løgten. På begge sider af den gamle landevej er nye kvarterer skudt op, og skilte indikerer, at den udvikling synes at fortsætte, nu mere med rækkehuse, så endnu flere får adgang til herlighederne. Også i denne del af Aarhus Kommune er nøgleordet fortætning.

Tidligere kaldte man det også byudvikling, og her er Skødstrup et godt eksempel. Den tidligere gartner Jørgen Lai Sørensen, 75, er formand for støtteforening for Skødstrups Sogns egnsarkiv. Han har boet i Skødstrup hele sit liv, og han har noteret sig den kolossale udvikling, der er sket og synes at fortsætte. Løgten opstod, da jernbanen kom, og Skødstrup, der stammer fra Vikingetiden, var en lille landsby med kirke og forsamlingshus, indtil parcelhusene skød op i de udstykkede kvarterer.

Løgten/Skødstrup er vokset sammen. Nye boliger i Løgten.

»I 1955 var der 85 gårde og ejendomme, der leverede mælk til mejeriet. Mange havde blot to-tre køer, men de skulle alligevel af med mælken. I 2000 var der ikke flere køer,« fortæller Jørgen Lai Sørensen.

»Udviklingen tog fart i 1960’erne, da Jørn Bager blev ansat som kommuneingeniør i fællesskab med Hornslet. Han skulle have noget at lave, så han begyndte at tegne veje og udstykninger, hvor der var muligheder. Der er gårdmænd, der har tjent godt på udstykningerne.«

Udviklingen kan følges i egnsarkivet, der råder over luftfotos af området, og i dag er der ikke megen ledig jord tilbage.

På den anden side af kommunegrænsen i Syddjurs er der rift om grundene i Hornslet, og det ville være naturligt, hvis der også skete en udbygning i Rodskov, så en boligmæssig nordøstpassage fra Aarhus til Djursland blev udviklet.

Syddjurs Kommune ville også gerne og havde også et fristende tilbud til unge, som jagtede natur, motion og minimalt havearbejde: det store Kalø Bugt-projekt. Egentlig var det tænkt til at omfatte hele området fra Rodskov og Eskerod til Kalø Vig, men Naturstyrelsen sagde nej til Eskerod-delen og gav kommunen tilladelse til at planlægge fra Rodskov og ned mod vigen.

Alt tegnede lovende, indtil Danmarks Naturfredningsforening (DN) rejste en fredningssag, for som fredningsleder i DN Birgitte Bang Ingrisch sagde til Lokalavisen: »Udsigten over Kalø Vig er så smuk en perle, at det er oplagt, at den må bevares.«

DN-repræsentanten anså ligefrem byggeri i området for at være en katastrofe.

Borgmester Claus Wistoft, Syddjurs, havde gerne set projektet gennemført, og derfor kan han styre sin begejstring, når det handler om natur, fredningssager og de mange regulativer, som kommunen er underlagt:

»Vi adskiller os ikke på natur i forhold til andre danske landkommuner, men på vores nærhed til Aarhus. Har Norddjurs ikke fantastisk natur? Har Odder ikke?«

De to bånd

Syddjurs arbejder i sin planlægning med to bånd – det blå, der dannes af Rodskov, Ugelbølle, Følle, Rønde, Vrinners og Knebel – og det grønne, som udgøres af letbanebyerne Hornslet, Mørke, Ryomgård og Kolind. Ebeltoft er som turistmagneten en selvstændig enhed, og endelig er der landdistrikterne.

»Væksten foregår i de grønne og blå bånd,« siger Henrik S. Bernberg, der er projektleder i Plan og Udvikling i Syddjurs.

»Med letbanen har vi en konkurrencefordel i forhold til mange andre kommuner, for det er ikke alle, der får noget, som svarer til et S-tog, lige om lidt.«

Både borgmesteren og planlæggeren arbejder på, at letbanen skal blive en succes, men ellers handler meget i kommunen om at sikre, at arbejdskraften kan komme frem, og borgmesteren siger med et glimt i øjet, at folk, der flytter til Kolind, kan være sikker på at få en siddeplads i letbanen.

Hver dag pendler over halvdelen af arbejdsstyrken på ca. 21.000 personer ud af Syddjurs.

»Det betyder, at vi skal samarbejde i langt større sammenhænge,« siger Claus Wistoft.

»Nu er jeg selv formand for Business Region Aarhus i øjeblikket, og med de mange pendlere er det også et problem for os, når E45 er blokeret. Vi kommer til at se langt flere ting i en større sammenhæng, for det hænger sammen.«

Når man er en forholdsvis lille kommune, er der nogle ting, man kan gøre lidt ved, og andre, man bare må acceptere. De store fabrikker placerer sig næppe i Syddjurs. Det handler derfor meget mere om bosætning og et godt liv.

Syddjurs er også nødt til at operere i en virkelighed, hvor der kommer flere ældre borgere.

Krav til det gode liv

Det gode liv kommer til at fylde meget. Tag nu børnefamilierne. De ønsker, at det skal være nemt, tæt på og overskueligt til villa og vovse.

»I landdistrikterne sker der generelt en fraflytning på 1 pct. til 1,5,« fortæller Henrik S. Bernberg.

»De unge flytter til en storby, og når de vender tilbage, sker det til den nærmeste by, hvor de får det, de ikke vil undvære. De siger, de flytter tilbage til naturen, men reelt flytter de også tilbage til en by med den infrastruktur, der er nødvendig for at få hverdagen til at fungere. Det er derfor, at rigtig mange bosætter sig i Rønde, Ugelbølle eller Hornslet.«

Claus Wistoft henviser til en mobilitetsanalyse, der er lavet i Business Region Aarhus:

»Den viser noget interessant, som vi måske godt vidste, hvis vi tænkte os om: Alt, hvad der handler om fritid, velfærd, indkøb og det gode liv, foregår inden for kommunegrænsen, mens arbejdsmarked, beskæftigelse og virksomheder foregår i hele business-regionen.«

Skellet viser også, hvad vi som kommuner skal koncentrere os om, og hvad vi skal samarbejde om. I Syddjurs er det eksempelvis en kendsgerning, at Ebeltoft har en gennemsnitsalder, der er en 10-12 år højere end i Feldballe- og Ugelbølle-området.

»Hvis det gode liv herude tiltaler forholdsvis større dele af de ældre, så er det sådan, det er,« erkender Claus Wistoft.

Syddjurs understøtter foreningslivet i de mange små landsbysamfund i kommunen, men det er samtidig gået op for mange, at der kommer ikke nogen og løser problemerne for én. Landsbyerne må selv tage fat, og Claus Wistoft nævner Mols i Udvikling som et godt eksempel på borgere, der handler.

Gang i Mols

Her sker noget. Mellem 100 og 200 frivillige er i gang og sørger for, at Mols ikke bare lever, men også overlever.

»De frivillige arbejder med ting, de brænder for,« fortæller Eva Elsig, der sammen med sin mand driver en virksomhed, er mor til tre og sekretær i det udvalg, der varetager kontakten til offentligheden.

»Syddjurs har også presset os ved at true med at lukke vores udskoling. Hvis man kun har skole til 6. klasse, er det begyndelsen på en afvikling, og derfor gør vi noget,« siger Eva Elsig.

Mols-landsbyerne har taget kampen op.

»Vi vil hellere tale området op i stedet for at tale det ned. Det har taget noget tid, og det virker.«

Eva Elsig møder tilflytterne og hjælper dem med at blive introduceret til lokalsamfundet. Hun er derfor særdeles fornøjet over, at der allerede er kommet to familier fra København til Mols.

»De siger, at de oplever en utrolig nærhed og et fællesskab i forhold til det, de var vant til.«

Syddjurs er i god udvikling, men det er en udfordring, at prognoserne i øjeblikket siger færre børn og flere ældre.

Trængsel i Aarhus

Meget har derfor sammenhæng med, hvilken bymæssig udvikling der kommer til at ske i Aarhus. Den store nabokommune, hvor mange fra Syddjurs arbejder, har alene siden 2005 oplevet en befolkningstilvækst, der svarer til det samlede antal indbyggere i Syddjurs i dag.

Derfor er ordet fortætning så centralt i Aarhus. Der skal skaffes plads til mange flere, og nu gælder det Lisbjerg, hvor der på skråningerne ved Randersvej skal skabes plads til 25.000 mennesker.

»Vi vil gerne have folk til at bo i Lisbjerg, hvor der kommer letbane og en supercykelsti,« fortæller Henrik Pedersen, der er planlægger i kommuneplanafdelingen på Aarhus Rådhus.

»Der bliver en fantastisk udsigt deroppefra, så det kan ikke undgå at blive attraktivt. De første boligkvarterer opføres på venstre side, når man kommer fra Aarhus, men der skal bo folk på begge sider af Randersvej.

Vi regner med 25.000 i Lisbjerg-området, og boligsammensætningen bliver blandet med både ejer- og lejeboliger.«

Der er mange hensyn at tage i planafdelingen, for det drejer sig ikke kun om boliger. Der skal også tænkes i trafik, ligesom natur og miljø er højt prioriterede områder.

I øjeblikket handler det meget om fortætning i Aarhus. Det sker i de kvarterer, hvor letbanen kommer til at køre. Et villakvarter ud mod Randersvej rives ned og erstattes af etagebyggeri, så der på det samme areal kan bo flere mennesker. Det er denne fortætning, der satses på.

Nok samarbejder kommunerne, men der foregår også en kamp om indbyggere, for flere indbyggere kan være lig med større skatteindtægter.

»Grundpriserne i Aarhus er ret høje, og vi har nogle ønsker politisk om at få udlagt flere parcelhuse for at gøre det billigere at købe en grund,« fortæller Henrik Pedersen.

»Af konkurrencehensyn skal Aarhus Kommune sælge til markedsprisen, hvis det er Aarhus Kommune, der udstykker. På den måde er der et rationale i, at vi skaffer flere boliger pr. areal og flere og billigere boliger til folk. Det, der sker ellers, er, at børnefamilier flytter til andre kommuner.

Udvikling i Løgten

Mens Syddjurs er interesseret i en udvikling mod Aarhus, gengældes interessen den modsatte vej ikke i samme omfang. Aarhus råder over et område tæt på Hornslet, men her er ikke planlagt by endnu. Det ses som en reserve.

»De eneste områder, vi rigtig udvikler i Aarhus uden for selve byen, er Lisbjerg og Nye,« siger Mathias Brovall, byplanlægger i planafdelingen.

Han tilføjer, at kommunen passer på de eksisterende landsbyer og på naturen.

»Der er lavet en undersøgelse af, hvad det er, folk værdsætter mest i forhold til der, hvor de bosætter sig, og det er faktisk adgang til det grønne,« oplyser Henrik Pedersen.

»Derfor er vi meget opmærksomme på at sikre, at de grønne kiler ind til Aarhus fastholdes.«

Overordnet satser kommunen på en fingerstruktur, så byen udvikles i bestemte retninger.

Godsejeren satte bom for jernbane ved Kalø

Der sker selvfølgelig også en udvikling i Skødstrup-Løgten, og Mathias Brovall, der arbejder med området, oplyser, at Lauritshøj er lokalplanlagt. På Engskovvej er der gang i byggeri af rækkehuse, og det er meningen, at der skal ske en fortætning ved butikscentret i Løgten, hvor kommunen i øvrigt har forkastet et projekt, fordi den ikke var tilfreds med det.

At der kommer til at ske mere, er oplagt. Således er der på det tidligere Carlsens Byggemarked planer om at opføre boliger. Det er et stort område tæt på stationen, så det er attraktivt.

Og med en befolkningstilvækst, der er højere end planlagt, er der også brug for masser af boliger.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Uddan flere læger

Nicolaj Bang, gruppeformand for De Konservative i Region Midtjylland, Hovedgaden 24, Brabrand
Lægemanglen er massiv og stigende. Længe har vi manglet psykiatere, men nu meldes det, at to af tre lægepraksisser ikke modtager nye patienter.

Debat: Vi vil leve op til vores værdier i hjemmeplejen

Kirsten Høgh Obling, viceområdechef Område Midt, Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune
Når vi er sammen med ældre borgere i hjemmeplejen i Aarhus, handler det for os om de tre værdier troværdighed, respekt og engagement.

Debat: Besparelser på børnechecken rammer foreninger

Rabih Azad-Ahmad, spidskandidat for Det Radikale Venstre Aarhus og kulturrådmand
Der er ingen tvivl om, at regeringens forslag om at spare på børnechecken vil ramme børn fra familier med smalle pengepunge.
Restauranter

Velsmag og velbehag ved åen

Ferdinand er både hotel, bar og restaurant, og det giver liv i restauranten, hvor tjenere og kokke formår at sprede god stemning og kreere god mad.

Et pletskud i spisesalonen

Smørrebrød er vel typisk noget, man spiser til frokost. På Kählers Spisesalon serveres det imidlertid også til aften. Suppleret med forret og dessert er det fint.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her