*

Erhverv

En lille dame med højt til p-automaten

90-årige Inger Hau må have ekstra udstyr med, når hun skal parkere i Aarhus midtby.

Inger Hau er ca. 152 cm høj, og når skærmen er i 160 cm’s højde, mangler hun et lille stykke for at kunne se skærmen ordentligt. Foto: Joachim Ladefoged

Parkering er ikke altid lige nemt. For den 90-årige Inger Hau fra Højbjerg er problemet ikke at finde en ledig plads, som det er for de fleste andre, siger hun.

Når hun skal til Aarhus midtby og finde parkering, er det højden på automaterne, der giver hende problemer.

Fakta

Højdeudfordringer ved p-automater

  • P-automaterne i Aarhus er indkøbt eksternt, og derfor kan højden ikke reguleres.
  • Skærmen er i omkring 160 cm’s højde.
  • Inger Hau er 152 cm og kører til Aarhus midtby ca. en gang om ugen.
  • Hun har haft skamlen med i seks år, siden parkeringsautomaterne blev indført.

Inger Hau er ca. 152 cm høj, og når skærmen er i 160 cm’s højde, mangler hun et lille stykke for at kunne se skærmen ordentligt. På de solrige dage er det især en udfordring at aflæse p-automatens display. Problemet med de høje parkeringsautomater har Inger Hau dog fundet en løsning på: Hun er begyndt at medbringe en lille hvid skammel, som hun har liggende i bilen. Det giver hende nogle ekstra centimeter, så hun kan klatre op og se parkeringsautomatens skærm ordentligt.

»Hvis solen skinner, er det meget svært at læse noget som helst på skærmen,« siger hun.

Hun bruger tit sin bil, når hun har ærinder i midtbyen, f.eks. bruger hun parkeringspladsen på Kriegersgade ved Frederiks Allé, når hun en gang om ugen får behandlet sine fødder.

Aldrig set før

Hos Aarhus Kommune overrasker det, at højden på parkeringsautomaten har vist sig at være en forhindring. Parkeringsafdelingen er ikke før stødt på den slags klage.

»Vi har aldrig før hørt fra nogen, der har dette problem i de seks år, hvor disse maskiner har været i brug. I den periode er der blevet lavet 7 mio. transaktioner,« siger Joshua Krogager, teamleder for Parkering i Aarhus Kommune.

Med sine små 152 cm er hun betragtet som en lille dame i Danmark, erkender hun selv. Derfor ved hun, at de fleste andre ikke har det samme problem som hende selv.

»De har kun tænkt på høje mennesker, ikke på os små. Jeg tror ikke kun, at det her kan være et problem for ældre damer, men der er jo også lave piger, der kører bil,« siger Inger Hau.

90-årige Inger Haue

Men automaterne er indkøbt eksternt og er ikke skræddersyet til borgerne i Aarhus. Derfor er der ikke meget at gøre ved højden.

»Når vi taler om højden, kommer de her maskiner i standardstørrelser. Og når det ikke har været noget, vi tidligere har hørt om, er det nok, fordi alle handicappede i Aarhus har fri parkering, og derfor ikke har tilsvarende problem med at kunne nå,« siger Joshua Krogager.

Han påpeger, at der er mange måder at betale for parkering i Aarhus Kommune, og derfor er skamlen ikke den eneste løsning.

»Der er både en app, du kan sms’e, ringe, vi har et skrabekort, og så kan man bruge automaten. Der er derfor flere alternativer, men det korte af det lange er nok, at det er en virkelig sej og initiativrig dame, der vælger at gøre det på denne måde,« siger Joshua Krogager.

For den 90-årige Inger Hau er de forskellige metoder ikke så hjemmevante, og hun siger, at det er noget, hun kan overveje. Selvom hun er en aktiv dame af sin alder både i golfklubben og i eget køkken, er hun skeptisk ved de mange nye betalingsmetoder.

Derfor bliver hun ved med at bruge skamlen, for kørsel er ikke noget, hun vil droppe lige foreløbigt.

»Der går lang tid, før jeg ikke kører længere. Den her bil kører mange små ture – det er en nødvendighed for mig,« siger hun.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Uddan flere læger

Nicolaj Bang, gruppeformand for De Konservative i Region Midtjylland, Hovedgaden 24, Brabrand
Lægemanglen er massiv og stigende. Længe har vi manglet psykiatere, men nu meldes det, at to af tre lægepraksisser ikke modtager nye patienter.

Debat: Vi vil leve op til vores værdier i hjemmeplejen

Kirsten Høgh Obling, viceområdechef Område Midt, Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune
Når vi er sammen med ældre borgere i hjemmeplejen i Aarhus, handler det for os om de tre værdier troværdighed, respekt og engagement.

Debat: Besparelser på børnechecken rammer foreninger

Rabih Azad-Ahmad, spidskandidat for Det Radikale Venstre Aarhus og kulturrådmand
Der er ingen tvivl om, at regeringens forslag om at spare på børnechecken vil ramme børn fra familier med smalle pengepunge.
Restauranter

Velsmag og velbehag ved åen

Ferdinand er både hotel, bar og restaurant, og det giver liv i restauranten, hvor tjenere og kokke formår at sprede god stemning og kreere god mad.

Et pletskud i spisesalonen

Smørrebrød er vel typisk noget, man spiser til frokost. På Kählers Spisesalon serveres det imidlertid også til aften. Suppleret med forret og dessert er det fint.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her