*

Erhverv

Aarhus Havn skaber plads til fremtidens brændsel

Aarhus Havn udvider med et 140.000 kvm. stort areal til biobrændsel. Terminalen ventes at åbne i januar 2018.

Losningen af de 74.000 kubikmeter afrikansk træflis fra skibet ”M/S Nord Everest” var tirsdag i fuld gang. Flisen skal bruges i lokale værker i omstillingen fra kul og gas til biomasse. Foto: Tanja Lund Carstens

Aarhus Havn vil være landets førende havn for modtagelse af biobrændsel. Derfor er havnen i gang med et anlægsprojekt til godt 200 mio. kr., som skal resultere i en ny omniterminal på 140.000 kvm. Projektet ventes færdigt omkring nytår.

»Bestyrelsen har truffet en strategisk beslutning om, at Aarhus Havn skal have Danmarks største og mest konkurrencedygtige biobrændselsterminal,« forklarer havnedirektør Jakob Flyvbjerg Christensen.

Vi har mange konkurrenter, så vi er nødt til at være best in class.
Jakob Flyvbjerg Christensen, havnedirektør, Aarhus Havn

Energiselskabernes omstilling fra fossile brændstoffer til mere miljøvenlige energikilder som træflis, træpiller og bioaffald har været en udfordring for mange havne – deriblandt Aarhus Havn. Årsagen er, at biobrændsel stiller andre krav til opbevaring, håndtering og transport end kul. Derfor har det ifølge havnedirektøren været nødvendigt at investere i håndteringen af nye typer gods i form af større oplagsarealer, kraner og 8.000 kvm pakhuse.

»Vi fik foretaget en grundig analyse af markedet og af vores egne muligheder, og den viste, at vi har en rigtig gunstig placering. Dels ligger vi centralt placeret for en lang række kraftvarmeværker, der allerede er omstillet til biobrændsel eller er ved at blive det. Dels har vi en vanddybde på 14 meter, som betyder, at vi kan modtage de store skibe og større mængder og dermed være garant for forsyningssikkerheden,« fortæller Jakob Flyvbjerg Christensen.

Et kæmpe potentiale

Energi

Havneudvidelser

Energisektorens stigende import af biobrændsel giver udfordringer for flere af Danmarks havne.

De er ikke bygget til at kunne håndtere de store mængder biomasse, som kraftværkernes omlægning fra kuldrift med-

fører. Problemet er, at biomasse fylder betydeligt mere end kul, og at det er underlagt nogle helt andre regler.

F.eks. skal træpiller i modsætning til kul opbevares under tag, og træflis fylder omtrent fire gange så meget som kul i forhold til samme brændværdi.

I en almindelig trafikhavn vil opbevaring af flis kræve mindst otte gange så meget plads som kul med samme brændværdi.

Desuden er der udfordringer med støv, lugt og brandfare, som man ikke havde med kul.

Aarhus Havn er ikke den eneste havn, som udvider. Det gælder bl.a. også havnene i Esbjerg, Frederikshavn, Køge og Vordingborg.

Analysen viste også, at søtransport af biobrændsel vil vokse betydeligt i de kommende år.

»Vi ser et kæmpe potentiale i det her med en vækst på linje med cruises og containere,« siger havnedirektøren.

Den nye terminal vil blive indrettet, så alle processer uanset godstype kan udføres smartere end hidtil og dermed danne grundlag for havnens ambition om fortsat vækst.

»Vi har mange konkurrenter, så vi er nødt til at være best in class. Det bliver vi ved at optimere forsyningskæden og skabe de rigtige faciliteter,« siger han.

800 vognlæs på kajen

Bulkcarrieren "M/S Nord Everest" fra rederiet Norden er i øjeblikket ved at losse 20.000 tons afrikansk fyrretræsflis – svarende til 74.000 kbm eller 800 vognlæs – til en af havnens store biobrændselkunder, det østjyske energiselskab Verdo.

Flisen skal bruges på Verdos eget kraftvarmeværk i Randers og hos andre af selskabets kunder i bl.a. Østjylland.

Ifølge Verdos bioenergy manager, Benny Corneliusen, giver det god mening at importere brændsel fra Afrika – i dette tilfælde fra Swaziland.

»Det er et restprodukt fra en plantage, som er anlagt for at skaffe tømmer. Hvis ikke vi eller andre køber det, vil det blive liggende eller blive brændt,« siger han og understreger, at flisen er 100 pct. FSC-certificeret.

»Vi stjæler ikke ressourcer eller udnytter arbejdskraft, men skaber værdi. Vi er med til at skabe arbejdspladser og en indtægt lokalt, og der er ikke større udgifter per enhed ved at sejle det herop end fra Baltikum, hvor vi også modtager træflis fra,« forklarer han.

Verdo satser massivt på import af træflis og håber, at andre energiselskaber med tiden vil blive aftagere.

»Vi har flere lokale kunder, som vi gerne stiller det til rådighed for, men mange skal lige vænne sig til at bruge afrikansk træflis, så det kræver en ændret mentalitet. Men vi tror, at det bliver et eftertragtet produkt og øver os på en fremtid, der kommer,« fortæller Benny Corneliusen.

Dansk flis med vand

Hvorfor bruger man ikke bare dansk træflis i stedet for at sejle det helt fra det sydlige Afrika?

»Dansk træflis er fint, men i efteråret og om vinteren kan det, fordi det regner så meget i Danmark, indeholde op til 50 pct. vand, og det kan ikke holde kedlerne varme. Derfor er vi nødt til at supplere med tør flis, og det er den afrikanske. Desuden vil der ikke være nok dansk flis på den lange bane,« forklarer han og understreger, at afrikansk biobrændsel også er ensbetydende med høj forsyningssikkerhed.

»Der kan være isproblemer i de baltiske havne om vinteren. Det problem er vi ude over med leverancer fra Afrika, så det er også et forsøg på risikospredning,« siger Benny Corneliusen.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Mere beton, mindre by: Er kommuneplanforslaget luft og spin?

Thomas Kruse, aktiv i Midtbyens Fællesråd for Latinerkvarteret, Øgaderne og Nørrestenbro, Aarhus C
Det ligner, at det er investorerne, som laver lokalplanerne og de tillæg til kommuneplanen, som sætter kommuneplanens gode hensigter ud af kraft. Byråd og Teknisk Udvalg bliver ekspeditionskontorer.

Statslige midler havner hos FN: Ulandsbistand til København

Otto Hansen, pensionist, professor emeritus Hadsten
I en meget ærlig og afslørende artikel i Politiken 11/8 fortæller journalist Jacob Svendsen, at staten årligt betaler 175 mio. kr. til husleje, vedligeholdelse og it til en række FN-kontorer i Københavns Nordhavn med op imod 1.500 ansatte personer.
Restauranter

Et pletskud i spisesalonen

Smørrebrød er vel typisk noget, man spiser til frokost. På Kählers Spisesalon serveres det imidlertid også til aften. Suppleret med forret og dessert er det fint.

Golfmad til favorable priser

Restaurant Unico serverer enkle retter i en lettere forfinet udgave – til lave priser. Det lykkes ganske godt, i hvert fald et stykke hen ad vejen. Til gengæld er betjeningen haltende og usikker.

China Wok House er flyttet

I mere end 40 år har China Wok House forsynet aarhusianerne med sprøde forårsruller og dybstegte rejer. Nu er restauranten flyttet ned til åen.
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Biler
Test: Høj Peugeot i fin form med mindste motor
Vi tester Peugeot 3008, som vi sammenligner i versionerne med de to mindste motorer - en benzinmotor på 130 hk og en dieselmotor på 120 hk. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her