*

Erhverv

Ny luft til fyrtårn efter stormfuldt årti

Islandske ejeres økonomiske turbulens under finanskrisen og landets ringeste jordbundsforhold har forsinket landets højeste bygning i Aarhus Ø.

Lighthouse forventes opført i 2020. Illustration: 3XN

Et formidabelt vartegn for Aarhus.

Forventningerne til det 142 meter høje fyrtårn var tårnhøje hos daværende borgmester Nicolai Wammen (S), da han tilbage i april 2007 var med til at præsentere vinderne af de to første udbudsrunder af Aarhus Ø for en fyldt rådhussal.

»I dag er en historisk dag, og vi står over for at skulle lægge grundstenen for en ny bydel,« sagde borgmesteren dengang.

Siden er bygning efter bygning skudt op i den nye havneby, der nærmer sig sin fuldendelse. Men i Aarhus-historiens kapitel om havnebyen mangler vartegnet, det stormomsuste Lighthouse-højhus, stadigvæk.

Fem måneder efter at Jan Pedersen, direktør i Keops Development, under præsentationen af højhuset havde takket for tilliden til Lighthouse-konsortiet med Keops og Frederiksbjerg Ejendomme som hovedinvestorer, og som boligforeningerne Ringgaarden og AAB var en del af, blev hans selskab solgt til islandske Landic Property Denmark.

Islandsk konkurs

Det islandske selskab kunne i juni 2008 ikke bidrage til at betale de 417 mio. kr., som Aarhus Kommune skulle have for den attraktive havnegrund, hvor der skulle opføres 63.000 kvm til erhverv og bolig klar til indflytning i 2011/2012. Landic Property fik en ny betalingsdeadline til 1. december.

Vartegn for Aarhus

Ligthouse-fyrtårn

  • Anpartsselskabet Lighthouse United blev torsdag præsenteret som køber af den yderste spids af Aarhus Ø.
  • Planen er at opføre en bygning på 128 meter med 280 ejerlejligheder.
  • I toppen skal være en udkigsplatform for alle.
  • I bunden etableres bl.a. et klasseværelse til aktiviteter, beboerhus til alle i Aarhus Ø og et formidlingssted for Sea Rangers.
  • Byggesum anslås til 1,5 mia. kr.

I mellemtiden blev det islandske selskab kastet ud i en strid med Stones Invest om en handel med Keops Development, der oprindeligt stod bag Lighthouse-projektet. Samtidig kom det frem, at projektet var løbet ind i problemer med undergrunden. Boreprøver viste, at den er landets mest ustabile med ler af en høj såkaldt plasticitet.

I september overdrog Frederiksbjerg Ejendomme sin andel af konsortiet til Landic Property, hvis storaktionær, islandske Stodir, samme måned gik i betalingsstandsning som følge af finanskrisen.

Økonomisk trængte Landic Property kunne heller ikke i december rejse pengene til at betale for hele havnegrunden, der blev delt op i to matrikler, X1 og X2.

For 170 mio. kr. købte konsortiet X1, hvor der skulle opføres ca. 27.000 etagemeter i form af et Comwell-hotel, almene boliger og en café. Boligforeningerne betalte de 51 mio. kr. og Landic Property 119 mio. kr. Aftalen var, at Landic Property senest den 1. december 2010 skulle betale mere end 200 mio. kr. for X2, hvor fyrtårnet på 142 meter skulle bygges.

Men i juni 2009 gik Landic Property konkurs. NorCap A/S overtog Lighthouse-projektet for under 25 mio. kr.

Dette selskab var byudvikler Rune Kilden medejer af. Et halvt år senere købte stifteren af Formuepleje, Claus Hommelhoff sig ind i Lighthouse-projektet, der nu kom ind i et nyt selskab, Havneinvest A/S, hvor rigmanden tegnede sig for 51 pct. af aktierne. Herefter tog den 1. etape af Lighthouse form: De almene boliger og ejerlejligheder skød op, og i maj 2012 flyttede de første beboere ind, men højhuset lod stadig vente på sig.

Efterfølgende viste det sig at være svært for Havneinvest A/S at finde en lejer til 8.000-9.000 kvm erhverv i højhuset.

Samtidig gav den problematiske undergrund også selskabet grå hår. Mens entreprenørerne var klar med konkrete bud på, hvad den 142 meter høje bygning ville koste at bygge, kneb det med at få en pris på arbejdet under jorden.

Med denne usikkerhed og omkostningerne ved at bygge i højden opgav Havneinvest A/S projektet og meddelte i december, at selskabet ikke ville udnytte sin option til at købe grunden inden årsskiftet for ca. 270 mio. kr.

Det fik Aarhus Kommune til at bruge millioner på yderligere boreundersøgelser af jordbunden. Og i juni vedtog byrådet at sende den attraktive grund, X2, i udbud på ny – denne gang til en mindstepris på 192,5 mio. kr. og krav om at opføre mindst 110 meter.

Nyt fyrtårn på 128 meter

To hold bød ind, og i onsdags udpegede byrådet Anpartselskabet Lighthouse United som vindere af udbuddet med et højhus på 128 meter.

Som selskabets navn antyder, forener det gamle kendinge, idet bl.a. Claus Hommelhoff, Rune Kilden og arkitektfirmaet 3XN er med i projektet.

Da deres nye bud på Lighthouse version 2.0 blev præsenteret i torsdags i kommunens udstillingscenter på Kalkværksvej, var forventningerne – lige som i april 2007 – tårnhøje.

Borgmester Jacob Bundsgaard (S) var ikke i tvivl om, hvad der er i vente på den yderste spids af Aarhus Ø:

»Det er et af de mest markante vartegn i byen i umindelige tider.«



Spørgsmål: Hvorfor vil det lykkes at opføre vartegnet Lighthouse denne gang?

Eksperter har tjekket jorden

Jacob Bundsgaard (S), Borgmester i Aarhus. Foto: Mikkel Berg Pedersen

»Siden vi måtte opgive den tidligere option på grunden, har vi lavet grundige jordbundsanalyser med hjælp fra kompetente specialister. Vi er overbeviste om, at det kan lykkes at bygge i 128 meter. Men nu er næste skridt at lave en egentlig fundering, og i den forbindelse skal der foretages yderligere undersøgelser af jordbunden ud fra det konkrete projekt. Vi skal jo finde ud af, om vores undersøgelser holder hele vejen igennem, når man skal bygge i fuld skala.«

Tror man på det, er det muligt

Claus Hommelhoff tv., investor Baglighthouse. Foto: Ida Munch

»Vi kommer til at lykkes, fordi vi undersøgt tingene nogenlunde til bunds. Vi har fundet ud af, hvad jordbunden kan holde til. Den kan ikke holde til højhus på 142 meter, men 128 meter, det er vores eksperters vurdering. Den vurdering håber jeg holder, og det har vi en masse kvalificerede folk til at arbejde på. Jeg er meget sikker på, at det kan lade sig gøre, fordi når man tror på noget, kan man også gennemføre det.«

Vi arbejder ikke med garantier

Rune Kilden th., byudvikler og direktør for Lighthouseselskabet. Foto: Ida Munch

»Der er ikke nogen, der ved, om det lykkes, og vi er nødt til at tackle processen med den respekt. Men i dag er konjunkturerne anderledes, og kommunen har leveret grundmaterialet til, at eksperterne har kunnet gå længere ned i problemstillingerne og fundet funderingsmetoder, som man mener, at huset kan bygges efter. Det er klart, at i min branche arbejder vi ikke med garantier, før vi sætter spaden i jorden. Men jeg er overbevist om, at det kan lykkes, ellers så kaster vi os ikke ud i det.«

Bedre tekniske løsninger

Bente Lykke Sørensen, chef for Bolig og projektudvikling i Aarhus Kommune. Foto: Liv Høybye

»Udgiftssiden er velbelyst, og vi er kommet langt i fht. at få belyst jordbundsforholdene. Det betyder, at vi har en rimelig sikker idé om, hvad der gemmer sig dernede. Dernæst er man blevet klogere med årene angående de tekniske løsninger på, hvordan man bygger højt i jordbundsforholdene. Samtidig kræver højhusbyggeri nogle relativt høje ejendomspriser, som man kan sælge til. Det marked er der lige nu, så derfor tror jeg, det kan lade sig gøre.«

Mere sikkert og bedre marked

Kristian Würt (S), Rådmand for Teknik og miljø. Foto: Rune Aarestrup Pedersen

»Jeg tror, at det lykkes nu, fordi der er lavet et meget grundigt forarbejde med forundersøgelser af forholdene i undergrunden. Samtidig har vi valgt en proces, hvor vi i de kommende måneder sammen med vinderne konsoliderer projektet. Dertil kommer, at boligmarkedet er et helt andet nu end i forbindelse med det første udbud. Der er altså både færre økonomiske usikkerhedsmomenter og bedre markedsvilkår. «

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsmag på Århus' havneby
Forventningerne til den kommende bydel på Århus Havn er lige så skyhøje som byens nye vartegn, en 142 meter høj bygning. Konsortierne bag vinderprojekterne blev præsenteret for en fyldt rådhushal i går.
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Overgreb mod kysten

Kai Otto v. Barner, Absalonsgade 43, 2. sal, Aarhus C
Området langs Strandvejen er enestående, derved at den åbne bræmme langs kysten kun i ringe grad brydes af bebyggelse.

Debat: Bilracerbanen på Wedelslund kommer næppe ud af sit pitstop

Jørgen Warberg, Frodes Mark 14, Skovby, Galten
Efter at Tage Nielsen på vegne af den radikale byrådsgruppe tirsdag 20/6 havde meldt et klart nej tak til en Wedelslund Racerbane i et debatindlæg, skete der lige pludseligt noget på den politiske front: SF vaklede.

Debat: Formanden for Strøget svines til af kultureliten efter sin kritik af Aros

Uwe Max Jensen , Jægergårdsgade 152, Aarhus C
Formanden for Gadeforeningen Strøget i Aarhus, Lars Svendsen, har tilladt sig i et (ironisk?) indlæg i gratisavisen Aarhus Onsdag at kritisere Aros, Aarhus Kunstmuseum, herunder den tyske kunstner Katharina Grosses værk i Mindeparken.
Restauranter

Casablanca ligner sig selv

Casablanca er genåbnet efter en renovering. Den klassiske franske caféstil er intakt, og køkkenet leverer på et pænt niveau, selv om alt ikke lykkes til perfektion.
Annonce
Redaktionen anbefaler

V: Uambitiøs plan for Mølleparken

Lokalplanforslaget for Møllepark-området giver ikke de oplevelser til aarhusianerne, som var intentionen, mener Venstre. Et hostel vil give masser af liv, siger S-rådmand, der afviser kritikken.
Annonce
Bolig
Risiko for pest, mund- og klovesyge og salmonella: Det er forbudt at fodre høns med køkkenaffald
Pga. risiko for smitsomme husdyrsygdomme er det ikke lovligt at fodre høns, svin eller andre produktionsdyr med rester fra køkkenet og husholdningen. Læs, hvad du må og ikke må fodre dine høns med. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her