*

Erhverv

DNU: Beton-fejl til 5 mio. kr.

Nye betonvægge på Det Nye Universitetshospital kunne ikke klare strålekanoner.

Nyopførte vægge i den nye kræftafdeling på Aarhus Universitetshospital i Skejby er blevet beklædt med stål. Årsagen er, at betonen i væggene i de nye lokaler til strålekanoner til behandling af kræft ikke havde tilstrækkelig såkaldt densitet. Arkivfoto

Nyopførte vægge i den nye kræftafdeling på Aarhus Universitetshospital i Skejby er blevet beklædt med stål.

Årsagen er, at betonen i væggene i de nye lokaler til strålekanoner til behandling af kræft ikke havde tilstrækkelig såkaldt densitet.

De omtalte problemer er ikke bekymrende, men der er stadig nogle usikkerheder om økonomien.
Anders Kühnau, formand for hospitalsudvalget (S)

Dermed kunne væggene mod forventning ikke afskærme mod stråling, hvilket potentielt kunne ende med sundhedsskadelige virkninger for ansatte og patienter.

»Der er tale om en projektfejl. Vi har mod forventning ikke fået leveret en beton, som var ”tung” nok til at afskærme tilstrækkeligt mod strålingen. Vi kunne ikke gøre væggene i rummene tykkere med et ekstra lag beton. Derfor er der nu lagt stål ind i væggenefor at øge densiteten,« fortæller Carsten Kronborg, projektdirektør for Det Nye Universitetshospital (DNU).

Ifølge Carsten Kronborg betyder stållaget, at kræftbehandlingsrummene fungerer som forventet.

Den ekstra udgift til etableringen af de seks kræftbehandlingsrum med strålekanoner er pt. opgjort til omtrent 5 mio. kr.

Region Midtjylland mener, at der er lavet en fejl eller er en mangel i projektet, hvilket endte med, at entreprenøren leverede den forkerte beton.

Udfordret budget

»Derfor er det en sag, som forsikringen ser på nu. Vi forventer ikke, at det i sidste ende vil få konsekvenser for DNU-budgettet,« siger Carsten Kronborg.

DNU-budgettet på samlet 6,4 mia. kr. er også i forvejen udfordret.

Senest har den uafhængige bygherrerådgiver, revisions- og konsulentvirksomheden EY, som Region Midtjylland har hyret til at være ”Det Tredje Øje” på byggeriet, påpeget, at der fortsat eksisterer en række uafklarede økonomiske forhold i projektet, hvis udfald kan påvirke projektets reserver.

Således anfører Rådgivergruppen DNU i sin månedsrapport for november 2016, at der forventes en overskridelse af budgettet til uforudsete udgifter på syv store delprojekter af DNU-byggeriet.

Ifølge ”Det Tredje Øje”- rapporten for 4. kvartal 2016, som netop er blevet behandlet på i hospitalsudvalget i Region Midtjylland, bør der snarest laves en opdatering af regnskaberne med henblik på at kunne gennemskue de enkelte delprojekters økonomiske udfordringer. Formanden for hospitalsudvalget, Anders Kühnau (S), er ikke foruroliget.

Usikkerhed om økonomi

»De omtalte problemer er ikke bekymrende, men der er stadig nogle usikkerheder om økonomien. Omvendt er byggeriet nu så langt, at der ikke længere er brug for store økonomiske reserver til uforudsete udgifter,« siger Anders Kühnau (S), der påpeger, at det er helt naturligt med et antal uafklarede økonomiske forhold i så omfattende projekter som DNU-byggeriet.

I februar udsendte Statsrevisorerne en beretning om Region Midtjyllands risikostyring og reservestyring i byggeriet af bl.a. DNU.

Konklusionen fra Statsrevisorerne, der bl.a. har til opgave at undersøge, om skatteborgernes penge bruges som aftalt, er, at Region Midtjyllands styring af risici og reserver i byggeriet af DNU i Aarhus og Det Nye Hospital i Vest ved Gødstrup ved Herning har været utilfredsstillende.

Kritikken blev efterfølgende afvist af regionsrådsformand Bent Hansen (S).

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Læserbrev: Realkreditten tjener 15 mia. kr. for meget om året

Vagn Sindberg, Niels Bjerres Vej 20, Højbjerg
Realkredit Danmark har afleveret 3,7 mia. kr. til Danske Bank. Et beløb, de kan undvære grundet for stort overskud.

Debat: Styr på sygehusfakta

Claus Jacobsen, journalist, kommunikationsrådgiver

Debat: Unge børnefamilier flygter fra Aarhus Kommune

Ejgil Rahbek, byrådskandidat (V)
Al byudvikling centreres i disse år til midtbyen og til områder med letbanebetjening.
Restauranter

Tilbage til traktørtiden

Efter en lidt turbulent og usikker tilværelse har Ludvigslyst manifesteret sig som et traditionelt traktørsted nær Julsø ved Silkeborg.
Annonce
Guides til Aarhus
Redaktionen anbefaler
Artikelserie: Byens nye bands

Modest er på vej til Roskilde

Efter fire års udvikling er Aarhus-rockbandet blevet hyret til Roskilde Rising, og bandet har nye numre på vej, som er indspillet hos producer Jens Benz i København.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her