*

Kommunalvalg Aarhus
Erhverv

Formand vil have flere lærere i klassen

Formand for Århus Lærerforening foreslår flere timer med to lærere for at få inklusionen til at lykkes. En forsker er enig i at opnormere, men det behøver ikke være med en ekstra lærer.

Mange medlemmer af Århus Lærerforening mener, at de aarhusianske skoler svigter børn med særlige behov. Formanden for Århus Lærerforening, Jesper Skorstengaard, betegner forholdet som alarmerende. Foto: Gregers Tycho

Flere timer med to lærere. Det vil ifølge formand for Århus Lærerforening Jesper Skorstengaard løse problemet med, at et flertal af lærere føler, at de ikke giver inklusionsbørn den fornødne støtte.

»At stå alene med en klasse, hvor der måske er en grad af arbejdsuro, og så have en to-tre børn, der også skal inkluderes, mener rigtig mange, er uforsvarligt,« fortæller formanden.

»Det er ikke kun et spørgsmål om ressourcer, men om at organisere sig, så man kan løse opgaven. Her giver folkeskoleloven mulighed for at konvertere understøttende undervisning til to-lærer timer.«

I en undersøgelse, som Århus Lærerforening har foretaget blandt knap 700 medlemmer, har 85 pct. svaret, at de har elever i deres klasser, som ikke får den fornødne støtte. 87 pct. af lærerne svarer også, at de tror, at to-lærer ordningen er en måde at få inklusionsopgaven til at lykkes bedre. Men kun 43 pct. benytter sig af det, fremgår det af undersøgelsen.

»Jeg tror, at mange har været bundet af, at tanken med folkeskolereformen var, at der skulle være længere skoledage. Og det her ville korte dagen, fordi man reducerer skoletiden tilsvarende. Fra 4. klasse og opefter vil det være en ”gratis” ordning, så det vil det være ren win-win,« siger Jesper Skorstengaard.

Han har informeret Aarhus Kommunes børne- og ungerådmand, Bünyamin Simsek (V) om undersøgelsens resultat med en opfordring om i højere grad at benytte to lærere samtidig i undervisningen.

Et politisk signal

»Der kunne godt gives et mere kraftigt politisk signal om at få det gjort. Når man bruger personaleressourcen, som man gør ved at sprede den ud på mange timer, er der mindre ressourcer til at bruge to-lærer. Ministeren har også flere gange sagt, at lovgivningen ikke skal læses så stringent. Man skal gøre det, der giver mening for børnene,« understreger Jesper Skorstengaard.

Janne Hedegaard, der er forsker i inkluderende og ekskluderende miljøer på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole – Aarhus Universitet, mener, at lærer undersøgelsen rammer ved siden af.

»Jeg forstår godt, at mange lærere svarer nej, når de bliver stillet det spørgsmål, og det er supersynd for de børn, for det er dem, der bliver tabere i spillet. Men når jeg opponerer imod den måde at stille spørgsmål på, er det, fordi det er ud fra en forestilling om, at skolen bare skal blive ved med at gøre det, den plejer, og så løfte en helt ny opgave samtidig,« siger Janne Hedegaard.

Kanonstor opgave

»Men nej, én lærer kan ikke løse det her alene. Faktisk ville det være endnu bedre, hvis det ikke var to-lærer, men at det var en lærer og en anden fagperson, der løftede opgaven. Forskningsmæssigt ved vi, at det er en af de ting, som er helt nødvendig, fordi så ville de specialpædagogiske kompetencer, der er behov for på den inkluderende skole, også være der. Og der er vi ikke langt nok i Danmark,« fastslår hun.

Bupl Aarhus har ikke lavet tilsvarende undersøgelser blandt sine medlemmer, men ifølge lokalformand Marianne Gilbert Nielsen fylder inklusion også meget hos pædagogerne.

»Der er ingen tvivl om, at der ligger en kanonstor opgave i at have tid til de forskellige behov, som børn har i sfo og dagtilbud, men vi snakker ikke så meget inklusion mere, for vi kan hurtigt komme til at udpege børn, som ikke kan det samme som de andre,« siger hun.

Hun mener, at den konkrete opgave bør afgøre, om der skal være to lærere eller en lærer og en pædagog i klassen.

»I nogle tilfælde kan det være en fordel, at det er en pædagog, der står der, men hvis det er en decideret undervisningsfaglig opgave, som nogle børn har problemer med, er det mere smart, at det er to lærere,« mener Marianne Gilbert Nielsen.

Ifølge hende ville mange af de nuværende udfordringer kunne løses, hvis der var flere ressourcer afsat til folkeskolereformen.

»Vi kunne f.eks. styrke samarbejdet mellem lærere og pædagoger, og det er der brug for. Problemet er, vi kan pege på mange gode løsninger, men der er ikke råd til at have to i undervisningen. Og det er en enorm problemstilling.«

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Psykiatrien i Risskov og/eller Skejby?

Merete Sørensen, mag.art. et cand.mag. Skovagervej 6B, 8240 Risskov
Det reelle alternativ er ikke enten Risskov eller Skejby, men at vi borgere enten mister eller opnår ejerskab til begge.

Debat: Man får som fortjent. Eller gør man?

Sebastian Thomassen, formand for Frit Forum, Aarhus
Karakterer har været diskuteret altid – gives de korrekt, måler de kvalitet, tilgodeser de alle studerende?

Debat: Hvem er de private investorer, der vil bygge en ny lufthavn?

Per Hovgaard, Niels Bohrs Vej 28, Viby J
I mange år er det ikke lykkedes at sætte navne på de private investorer, der angiveligt står klar til at skyde penge i en ny lufthavn til Aarhus. Så spørgsmålet er, hvem disse investorer er?
Restauranter
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her