*

Erhverv

Lisbjerg Bakke fastholder børnefamilierne i Aarhus

Boligforeningen Ringgårdens undersøgelse viser, at hovedparten af de kommende beboere i nye rækkehuse i Lisbjerg 20-40 år.

Boligforeningen Ringgårdens 47 nye rækkehuse i Lisbjerg Bakke er klar til indflytning i april. Foto: Ringgården

Gang på gang har statistikker og analyser vist, at aarhusianere søger udenbys, når de skal etablere sig og stifte familier, fordi de her kan få mere og bedre bolig for pengene. Men denne udflytning fra byen er Boligforeningen Ringgårdens nye rækkehuse i Lisbjerg med til at bremse.

En undersøgelse, boligforeningen har gennemført hos de 47 husstande, som flytter ind i Bakkehusene i Lisbjerg omkring den 1. april, viser, at i 26 af de 35 svarende husstande er de voksne 20-40 år. Det fremgår af en pressemeddelelse fra boligforeningen, der konkluderer, at udlejningen af Bakkehusene viser, at med den rette beliggenhed, det rigtige projekt og en gunstig udlejningspris kan unge børnefamilier med arbejde i Aarhus fastholdes i kommunen.

»Det er særdeles positivt, at vi kan meddele Aarhus Kommune og offentligheden, at de intentioner, vi har haft med den nye bebyggelse, nemlig at bygge nogle huse, der især har appel til unge børnefamilier til fulde, er lykkedes,« siger Palle Jørgensen, direktør i  Boligforeningen Ringgården i pressemeddelelsen.

Lisbjerg Bakke

Projekt Bakkehusene

Boligforeningen Ringgårdens projekt Bakkehusene bliver den første bebyggelse i Lisbjerg Bakke og består af 47 rækkehuse i to etager.

22 trerumsboliger på 93 kvm og en månedlig husleje excl. forbrug på 7.750 kr. 13 firerumsboliger på 107 kvm til 8.694 kr.

om måneden. 12 firerumsboliger på 115 kvm til 9.000 kr. om måneden.

Samt et fælleshus med festlokale, vaskeri og gæsteværelser.

Den samlede projektsum er på 101,5 mio. kr.

Lisbjerg Bakke er Aarhus' nye by og landets største byudviklingsområde i fht. bosætning. Med et samlet boligareal på op mod 1 mio. kvm vil byen komme til at huse op mod 25.000 indbyggere.

Ligger syv km fra Aarhus Midtby.

Den nye by skal udvikles efter disse principper: bæredygtighed, tilgængelighed, bykvalitet og mangfoldighed, natur-og landskabskvalitet, arkitektonisk kvalitet, historisk forankring samt borgerinddragelse.

Kilde: Boligforeningen Ringgården og Aarhus Kommune.

Det bliver også en børnerig afdeling, idet der ifølge undersøgelsen flytter mindst 35 børn og unge ind i boligerne, som varierer i størrelse fra 93 til 115 kvm og kommer til at koste 7.750-9.000 kr om måneden plus forbrug.

Undersøgelsen gør også op med, at det er umuligt at få en almen bolig pga. lange ventelister. Således kommer halvdelen af Bakkehusenes beboere fra en privat leje- eller ejerbolig.

Langt de fleste af beboerne, 91 pct. af de 35 husstande, som har svaret, har et arbejde eller er under uddannelse, fremgår det af undersøgelsen. Heri fortæller de kommende beboere også,  hvad der fik dem til at flytte til Lisbjerg, og "beliggenhed", "flot og bæredygtig arkitektur", "tæt på arbejde, skole og letbane" og "relativ lav husleje" er de hyppigste bevæggrunde.

Ringgården viste boligerne frem under et åbent hus i januar. Boligforeningen indledte udlejningen i februar, og i begyndelsen af marts var alt udlejet.

Smugkig på ny by: Kom inden for i de første boliger

De 47 husstande bliver de første af i alt forventede ca. 25.000 indbyggere i Lisbjerg Bakke.

På Facebook kommenterer Kristian Würtz (S), rådmand for Teknik og Miljø Bakkehusene:

»Lækre arkitekttegnede rækkehuse med højt til loftet, god plads til børneflokken og en rimelig husleje? Boligforeningen Ringgården har nu udlejet det første større nybygggeri i Lisbjerg. Mange flere gode, bæredygtige boliger er på vej i et af kommunens mest attraktive vækstområder - ikke mindst for børnefamilierne,« skriver han i et opslag, hvori han fremhæver boligernes beliggenhed.

Med bebyggelsens placering højt oppe på Lisbjerg Bakke kommer beboerne til at ligge i tilknytning til den eksisterende landsby og får en 180 graders udsigt ind over Egådalen og Aarhus, ligesom letbanen og supercykelstien til Aarhus Midtby ligger lige syd for boligerne.

Desuden bliver de almene boliger naboer til de første private boliger i tre delområder, som blev udbudt i fjor.

Boligforeningen betegner projektet som et superlavenergibyggeri med bl. a. godt isolerede facader og tage, superlavenergivinduer og -døre, varmegenvinding på udsugningsluften, led-belysning overalt, sunde materialervalgt ud fra deres minimale miljøbelastning, lokal nedsivning og visuel eksponering af regnvand mm. Desuden bliver der mulighed for, at bebyggelsen udstyres med 600 kvm solceller.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Gellerup by night

Signe Birk, cand.mag. og butiksassistent, Gudrunsvej 40 mf, st, Brabrand
De problemer, som indiskutabelt findes i indvandrermiljøer, løses måske bedst ud fra nogle rimelige krav, som alle kan leve op til.
Restauranter

Restauranten hjem i stuerne

Risskovs nye gourmet-takeaway Nordly vil bringe restauranten hjem i stuerne. Kvalitets-takeaway er et stærkt voksende marked, siger trendforsker.
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Han kom fra ingenting og greb chancen i AGF
Da AGF hentede Thomas Juel-Nielsen ind som gardering, anede de fleste AGF-tilhængere ikke, hvem han er. Det ved de nu. I sin femte kamp for AGF scorede han to mål – og lukkede af i forsvaret. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her