*

Erhverv

Blandt krøllede grise, hidsige gæs, landmænd og sørøvere

Restauranterne Hærværk og Domestic er så begejstrede for Lone Landmand og Søren Sørøvers usædvanlige gård ved Odder, at de laver pop op-spisesteder i laden hver sommer. I weekenden er der julemarked med stader, der sælger bl.a. ost, mel, kunsthåndværk, juletræer, vin, øl og mjød.

Lone Landmand og Søren Sørøver bor på Brandbygegaard ved Odder og er i mange henseender selvforsynende. Gårdens produktion rækker endda til pop op-restauranter, sommer- og julemarkeder. Foto: Kenneth Lysbjerg Koustrup

»Vi kalder vores hund for Nilfisk, fordi den er lugter lidt af gammel støvsuger,« fortæller Lone Landmand.

Hun klapper kærligt en af gårdens tre hunde og fører mig ind i køkkenet, hvor ilden brænder lystigt i brændeovnen. Jeg sætter mig i en solstråle ved spisebordet, hvor Lone serverer varm te og hjemmebagte brunkager. I ved, den tynde, sprøde slags, dem der knaser og giver en lyst til at tømme skålen, helt selv.

På Brandbygegaard ved Odder, tæt på Horsens Fjord, bor Lone Landmand og Søren Sørøver. Udover de tre adopterede hunde, som ingen andre ville have, bor her sunde høns, ungarske krølgrise, geder, får, kaniner og en hidsig gås. Her dyrker de druer til vin, brygger deres eget øl, laver æblemost og -cider samt et væld af grøntsager. Lone og Søren er selvforsynende. De lever af det, de kan producere på gården, kombineret med et hav af foredrag, en stor håndfuld bogudgivelser udgivet på eget forlag, samt markeder til jul og sommer. To af Aarhus’ velrenommerede restauranter, laver også pop up-restaurant i laden i sommermånederne, så der er masser af liv på gården.

Lone og Søren tit bliver præsenteret for spørgsmålet om, hvorfor de ikke har ”et rigtigt arbejde”. Altså sådan et 8 til 16-job, hvor man tager af sted om morgenen og kommer hjem igen om aftenen.

»Jeg har faktisk haft et rigtigt arbejde engang,« fortæller Lone.

»Dengang jeg var færdig på Landbohøjskolen, blev jeg ansat som forskningsassistent, og senere som timelærer. Efter en tid gik det op for mig, at jeg havde svært ved at stå til regnskab for en chef. Jeg ville have friheden til selv, at bestemme over mit liv,« fortsætter hun.

Beslutter det fornuftige

Lone og Søren
  • Lone (Vitus) Landmand 49 år. Lone har tre børn på 22, 25 og 27 år fra et tidligere forhold.
  • Søren (Kvist) Sørøver 39 år. Søren har to børn på 9 og 12 år fra et tidligere forhold.
  • De mødte hinanden, da Søren kom forbi gården for at købe grøntsager. Tredje gang, han kom forbi, blev han der.
  • Følge Lone Landmand og Søren Sørøvers blog her: https://lonelandmand.wordpress.com
  • Den 10.-11. december er der julemarked på Brandbygegaard.

»Selv om vi har meget frihed i vores liv, er der mange dage hvor vi bliver nødt til at beslutte det fornuftige,« supplerer Søren Sørøver.

»Der er ting, der bare skal gøres,« fortsætter han.

»F.eks. er det vigtigt, at det lykkes med køkkenhaven, for ellers har vi jo ikke noget at spise.«

Lone Landmand og Søren Sørøver havde for nogle år siden fast job som madskribenter på bladet Ude & Hjemme.

»Vi leverede to opskrifter med fotos hver uge fem år i træk,« fortæller Lone.

»Opskrifterne blev indledt med en lille historie om livet på gården, så folk fik et indblik i vores liv. Det var et fint job, men det var forbundet med megen pligt. Man skulle levere hver uge og skulle tage hensyn til, hvilke læsere vi skrev til. Nogle gange var man tvunget til at stå og lave retter, man måske ikke lige selv havde lyst til den dag. Derfor besluttede vi os for at sige op, også selvom vi ikke havde noget at sætte i stedet. Det var jo ikke fordi, vi tjente en formue på det, men det gav alligevel en god lille bund. Nu skriver vi så bøger i stedet for, og har lige udgivet nr. seks,« siger Lone.

De vigtige budskaber

At skrive til bøger og blade er ikke det eneste skriveri, Lone og Søren gør i. De har også en velbesøgt blog med 75.000-90.000 sidevisninger om måneden. Her skriver de om livet på gården, og om deres mærkesager som økologi, dyrevelfærd, selvforsyning og klimaforandringer.

»Der er både de søde og gode historier,« fortæller Lone.

»Men også de mere alvorlige sager. Vi udsender også et dagligt nyhedsbrev til 1.500 abonnenter. Det begyndte vi på, fordi jeg selv var så træt af, at starte dagen med ”dårlige” nyheder. Jeg surfede hver morgen rundt på nyhedssider og læste om død og ødelæggelse, og det påvirkede virkelig min dag,« tilføjer hun.

»Så tænkte jeg, at det kunne være skønt hvis det første man læste om morgenen, var et nyhedsbrev med gode nyheder. Om grise der fik unger, solen der skinnede, og gulerødderne der piblede op. Samtidig vil det så også være med til, at gøre de vigtige budskaber om f.eks. klimaforandringerne mere spiselige, fordi man pludselig kan se sammenhængen i det små. For mange mennesker kan det være svært, at forholde sig til det store billede af klimaforandringer. At indlandsisen smelter, og isbjørnen er presset, virker måske lidt langt væk. Men når vi fortæller om det, vi mærker i vores dagligdag, fornemmer vi, at det er meget nemmere for folk, at relaterer til,« siger Lone.

»Vi kan tydeligt mærke, hvad der er sket bare med vores egen jord i den årrække, vi har boet her,« fortsætter Søren.

»Grundvandet er steget så meget, at der ofte står vand i køkkenhaven. Det gør det sværere og sværere for os, at få afgrøderne til at lykkes. Vi er blevet nødt til, at forså alle vores grøntsager indenfor, og så plante dem ud én ad gangen for at være sikker på at de overlever.«

Om at slå dyr ihjel

Men hvorfor er det egentlig så vigtigt at dyrke alting selv?

»Vi har simpelthen mistet lysten til de fødevarer, man kan købe i supermarkedet,« svarer Lone.

»Og så er det mest logiske jo, at gå i gang med at dyrke maden selv. Lige meget hvor man går hen for at købe ind, synes vi ikke, man kan købe noget, der er lige så godt og friskt, som det vi dyrker selv,« fortsætter hun.

»Det er en helt anderledes fornemmelse at gå ud og høste sine egne afgrøder,« fortæller Søren.

»Man kan selv bestemme, hvilke sorter man dyrker, og behøver ikke at slå sig til tåls, med det lille udvalg, der er i butikkerne. Især kødet der ligger i køledisken i butikkerne er forarmet. Vi har fjernet os så langt fra det oprindelige, at folk efterhånden tror, at kød kommer fra en plastikbakke,« fortsætter han.

Mens Lone er vegetar, så spiser Søren gerne kød. Men kun derhjemme. Er han på besøg hos andre eller på restaurant, er han også vegetar.

»Jeg har besluttet kun at spise kød fra dyr, jeg selv slår ihjel,« fortæller Søren.

»På den måde tager jeg hele tiden aktiv stilling til mit kødindtag og til slagteprocessen. Når jeg står overfor et måltid, så overvejer jeg hver gang om jeg har lyst til at spise kød,« fortsætter han.

Han er i gang med at skrive en bog om alle de tanker, han har i forbindelse med den proces.

»De dage, når jeg slagter, mister jeg lysten til kød i et stykke tid,« siger han.

»Men lysten kommer igen. Det er ikke så svært for mig, at spise en fisk, jeg har fanget, eller en and, jeg har skudt. Men når jeg slagter et af vores egne dyr, så mangler det jo næste dag. Det gør noget ved min indstilling til kød.«

Det er ikke fordi, de er ude på at menneskeliggøre dyrene, påpeger Lone:

»Men de har jo personlighed. Det er måske nemmere for folk, der har flere hunde, at se, at de ikke er ens, selv om de ligner hinanden. Men sådan er det altså også med grise og geder. De er vidt forskellige. Men så snart man begynder at tale om personlighed og dyr, syntes folk man disneyficerer, og det er altså ikke det vi er ude i her. Vores dyr er bare en rigtig vigtig del af vores tilværelse.«

Man kunne selvfølgelig sagtens angribe hele idéen fra en teoretisk vinkel, og skrive om tankerne og det følelsesmæssige ved at slå et dyr ihjel. Men for Lone og Søren er det vigtigt, at have afprøvet teorierne i praksis.

»De ungarske krølgrise har en helt anden type kød, end de grise, vi kender. Deres kød er fedtmarmoreret, nærmest ligesom kobe-kød, og det giver kødet en fantastisk smag. I det konventionelle landbrug er der jo blevet avlet så meget på dyrene, at alt fedt er forsvundet fra kødet. Det er virkelig synd, for det betyder noget for smagen af kødet,« siger Søren.

»Grisene er ikke avlet på i uendelighed, ligesom de konventionelle grise, der får kæmpe kuld når de får unger. Vores grise får kuld på to unger, og det kan vi nemmere håndterer, det passer godt til den måde vi lever på.«

Markeder på gården

Hvis man gerne vil besøge Lone Landmand og Søren Sørøver på deres gård og smage deres mad, er der flere muligheder for det.

»Vi åbner gården for besøgende flere gange om året. Der bliver holdt to sommermarkeder hvert år, et i juni og et i august, og så holder vi julemarked den 10.-11. december, så vi er i fuld gang med forberedelserne. På julemarkedet kommer en masse gode stadeholdere med ost, mel, kunsthåndværk, pålæg, chokolade, kaffe, juletræer, vin, øl, mjød og alt muligt andet godt,« siger Søren.

Lone og Søren har også lavet sommermarked i fire år, og de er hert år meget velbesøgte.

Dyrene er en naturlig del af gårdens liv, og nogle af dem skal slagtes. Så mister man lysten til kød, når det er ens egne dyr, som Søren Sørøver siger. Foto: Kenneth Lysbjerg Koustrup

»Til markederne rykker vores familie ud for at hjælpe. Det første år stod Søren og jeg og gemte os hernede i køkkenet, for at kunne følge med efterspørgslen på mad,« fortæller Lone.

»Men folk, der kommer på besøg, vil jo gerne ”se girafferne”. De kommer for at besøge os og tale med os. Så nu er familien rykket i køkkenet, og Søren og jeg står og serverer oppe i laden hvor markedet foregår.«

Lørdag aften til sommermarkedet slutter Lone og Søren af med et folkekøkken. Her bespiser de 120 mennesker ved borde, hvor alle blander sig med hinanden.

Til maden kan man så købe vores hjemmelavede drikkevarer, og mange af dem der kommer har telte med, så de kan blive og sove,« siger Søren.

»Ja, nogle putter sig altså også bare på halmballerne i laden efter middagen og falder i søvn der,« supplerer Lone.

Pop up-restauranter

Hver sommer rykker også to kendte Aarhus-restauranter, Hærværk og Domestic, ind på gården for at lave pop up-restaurant.

Konceptet er følgende: Begge restauranter sender en tjener og en kok ud på gården, og så kan man komme og spise fra onsdag frokost tom. søndag frokost seks uger i træk. Kokkene får lov til at høste det, de kan bruge i køkkenhaven, og resten køber de hos små producenter. De laver mad og serverer under åben himmel, hvis vejret er til det.

Det er ifølge Lone Landmand, en kæmpe succes:

»Folk sidder på halmballer rundt om store kabeltromler som bruges til bord. Vi sælger vores hjemmelavede øl, vin, æblecider og -most til maden, og kokkene har sørget for, at det passer sammen. Det gør, at der er utrolig meget liv på gården, og det er rigtig fedt.«

Men gæsterne begyndte også at dukke op søndag aften efter restauranternes lukketid.

»De kunne ikke rigtig forstå, at der ikke var middag søndag aften også. Så fik jeg fat i Ole fra Oles Pizza, og spurgte, om ikke han ville komme forbi og lave pizza. Første gang dukkede der 150 mennesker op,« fortæller Søren.

»Vi havde slet ikke plads til så mange mennesker,« supplerer Lone.

»Men de fandt tæpper og slog sig ned på græsset. Ugen efter dukkede der 200 mennesker op. Ole løb tør for dej, og måtte opfinde begrebet ”solidaritetspizza”, hvor folk måtte dele de pizzaer, der var, til en meget lav pris. Vi lærte på den hårde måde, hvor meget dej der egentlig skal til for at lave pizza til 200 mennesker.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Fridage kan koste ældre i efterløn

32 årlige seniorfridage skulle være en af goderne ved de nye private overenskomster, men topforhandlerne har sovet i timen eller fortiet oplysninger, lyder kritikken.

Kronik: For fattig til at elske

Jacob Strand Nielsen , kunstner og arkitekt
Staten tvinger mig ud i et tvangsægteskab og en tvungen flytning, for at jeg kan være sammen med manden, jeg elsker.
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Gellerup by night

Signe Birk, cand.mag. og butiksassistent, Gudrunsvej 40 mf, st, Brabrand
De problemer, som indiskutabelt findes i indvandrermiljøer, løses måske bedst ud fra nogle rimelige krav, som alle kan leve op til.
Restauranter

Restauranten hjem i stuerne

Risskovs nye gourmet-takeaway Nordly vil bringe restauranten hjem i stuerne. Kvalitets-takeaway er et stærkt voksende marked, siger trendforsker.
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Glem guidebogen: Åbn alle sanser og omfavn storbyen på din helt egen måde
Seværdigheder er selvsagt ofte seværdige, men du kan også kaste dig ud i en unik vandring, der er helt din egen. Kridt skoene og følg med på en improviseret vandretur rundt i London. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her