*

Erhverv

Togdirektør: Der bliver ingen ny togskandale

Direktøren for Aarhus Letbane I/S, Claus Rehfeld Moshøj, garanterer, at letbanens indkøb af 26 tog af tyske Stadler har været gennemtænkt, og at han har brugt af sine egne erfaringer fra IC4-skandalen.

Claus Rehfeldt Moshøj var som DSB-chef med til at rage kastanjerne ud af IC4-ilden, så han var ikke uden erfaring i togkøb, da Aarhus Letbane I/S skulle lave kontrakt om levering af letbanetog til Aarhus. Foto: Rune Aarestrup Pedersen

Det er et superprodukt, vi har fået, så der bliver absolut ingen IC4-skandale.«

Det garanterer den administrerende direktør for Aarhus Letbane A/S, Claus Rehfeld Moshøj, endnu inden togene er meldt færdige af den tyske togproducent Stadler, som stadig tester de to sporvognstyper Variobahn og Tango i Aarhus.

De to togtyper viser dog så gode takter, at direktøren føler sig på sikker grund.

Resultatet var, at IC4 blev det billigste tog-køb, DSB nogensinde har lavet. Man kan så diskutere, om det var et godt togkøb, men det var i hvert fald det billigste.
Claus Rehfeld Moshøj, adm. direktør for Aarhus Letbane I/S

»De to medarbejdere, vi har på det tog, synes, det er et sindssygt godt tog. Tangoen, som skal køre til Grenaa, er helt fantastisk. Det er at sidestille med en håndbygget Ferrari.«

IC4-skandaleerfaring

Claus Rehfeld Moshøj kan med god ret hævde, at han ved, hvad han taler om.

I 2008 blev han hyret af DSB til en ganske særlig opgave.

»DSB havde et lille projekt, som de havde lidt udfordringer med. Derfor skulle de bruge en ny chef for den tekniske afdeling for det rullende materiel – herunder IC4-tog. Det kunne jeg ikke sige nej til,« fortæller han.

Da Claus Rehfeld Moshøj kom til DSB, stod det allerede klart, at leveringen af togene var stærkt forsinket – og at togene var fyldt med fejl.

»Der var to muligheder. Enten valgte man en retssag på de tog, man ikke havde fået, eller også skulle man have nogle tog, og ingen retssag. Og beskeden fra Søren Eriksen (DSB’s daværende koncerndirektør, red.) var meget klar. Man ville have de tog.«

Claus Rehfeld Moshøj blev således en del af løsningen på IC4-skandalen.

Han var med til at udforme det materiale, som lå til grund for det forlig, som senere blev indgået mellem DSB og den italienske togproducent Ansaldobreda. Heri aftalte man vilkårene for, hvordan de resterende tog skulle afleveres, og samtidig forhandlede DSB sig til en klækkelig prisnedsættelse.

Billigt togkøb

»Resultatet var, at IC4 blev det billigste tog-køb, DSB nogensinde har lavet. Man kan så diskutere, om det var et godt togkøb, men det var i hvert fald det billigste. Og ud over et markant afslag fik man klarhed over, hvad der var galt, så man kunne lave en plan for, hvordan man kunne få togene til at fungere på et eller andet niveau. Det havde man ikke fået, hvis man havde gravet sig ned i hver sin skyttegrav.«

Det har som københavner og den ballade, der har været omkring Metroen, været overraskende, hvor enormt positive aarhusianerne generelt har været, på trods af at vi generer dem stort set konstant ved at bevæge os rundt på steder, hvor trafikken har svært ved at komme frem.
Claus Rehfeld Moshøj, adm. direktør for Aarhus Letbane I/S

»Du får ikke mig til at sige, at det var en succes. Opgaven blev leveret på et togkøb, som nok aldrig skulle have været foretaget, men vi fik de tog til Danmark, så de kunne sættes ind i produktionen. Alternativet, at DSB ikke havde fået togene, havde været en katastrofe, for så skulle man have været ude og leje fire gange så mange dobbeltdækkere, end man gør i dag.«

Claus Rehfeld Moshøj er uddannet civilingeniør og ph.d. fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i 1998. Herefter var han forskningsadjunkt et par år på DTU, hvor han lavede en start up-virksomhed, som byggede på de samme idéer, som ligger til grund for det, vi i dag kender som Google Maps.

»Lad os kalde det en tidlig version, for computere og mobiltelefoner kan noget helt andet i dag. Men det var omtrent på det tidspunkt, at it-boblen brast i 2000. Og som man siger, ”det er jo ikke alle start up-virksomheder, der overlever”. Til gengæld skal man huske på, at det, man lærer noget af, er ens fejltagelser og ikke ens succeser. Succeserne bekræfter bare en i, hvor klog man er. Så jeg fik en masse erfaring med i bagagen derfra,« erkender han.

I 2004 kom Claus Rehfeld Moshøj til Banedanmark, hvor han fik ansvaret for bl.a. management-området og planlægning af investeringer på baneområdet.

Mistede kontrollen

»Det var på det tidspunkt, da man mistede kontrollen med den danske jernbane, fordi man for længe havde underinvesteret i den. Jeg var med til at lave grundlaget for det politiske forlig, som gjorde, at Banedanmark igen fik penge til at reinvestere i jernbanen.«

I den sidste tid frem til 2008 var han anlægschef. Herefter var det, at han kom til DSB – først som teknisk direktør i henholdsvis DSB Sverige og i Danmark. Siden januar 2012 var han produktionsdirektør i DSB Vedligehold i København.

Med den viden du har i dag, tør du så give et bud på, hvordan IC4-skandalen kunne have været undgået?

»Man skulle nok aldrig have stoppet elektrificeringen af jernbanen, og så skulle man nok have været mindre ambitiøs med det dieseltog, man så bestilte, tror jeg. Der er nærmest ingen producenter af dieseltog, der kan køre 180-200 km/t, fordi de alle er gået over til el. Når man valgte diesel, skulle man nok have valgt et lavere hastighedsniveau, hvor det var lettere at få flere producenter i spil. Også nogle, som havde større erfaring end Ansaldobreda.«

Claus Rehfeld Moshøj blev valgt ud af et ansøgerfelt på 32 kandidater og ansat den 1. november 2012 som direktør i anlægsselskabet Aarhus Letbane I/S.

Ifølge ham har erfaringerne med IC4 og Ansaldobreda spillet en stor rolle for valget af tog og producent af de 26 tog, som fra næste år skal køre i Aarhus og på nærbanerne mellem Aarhus og Odder og Grenaa.

Nye teknologiske landvindinger lokker. F.eks. kunne letbanen helt have undgået at sætte elmaster op, hvis man benyttede eltog med batterier.

»Det er en teknologi, som findes, og der kører også batteridrevne tog rundt omkring. Der er bare det, at når man køber en elbil, så skal man købe den af en producent, som har lavet rigtig mange elbiler, og en sådan producent findes ikke i togbranchen,« understreger direktøren.

»Hvis du køber nye teknologier, så tager du altid en chance. Teknologierne udvikler sig så hurtigt, at man altid er lidt på forkant. Så vi valgte bevidst nogle teknologier fra og prioriterede de velafprøvede og sikre løsninger,« fortæller han.

Underleverandører, som tidligere havde givet problemet for andre, blev også sorterede fra i processen.

Dårlig service

»Vi var aktivt inde og fjerne deres produkter fra vores tog. Det handler også om, at de har en dårlig servicekultur, og der er leverandører, som malker dig, fordi der er monopollignende tilstande nogle steder på togmarkedet.«

Claus Rehfeld Moshøj erfarede desuden under sit arbejde med at redde kastanjerne ud af ilden for DSB, at kontrakten med Ansaldobreda var formuleret så stramt og detaljeret, at det ifølge Claus Rehfeld Moshøj hæmmede samarbejdet.

»Ansaldobreda var fuldstændig låst i en skruestik, og det kan på overfladen se meget fornuftigt ud. Faren er, at man ikke har den nødvendige fleksibilitet i forholdet mellem leverandør og køber. Derfor har vi lavet en god og fornuftig kontrakt med Stadler, men den er også i respekt for leverandørens virkelighed og den opgave, der skal løses. Det har også givet os mulighed for at have en ordentlig dialog og finde nogle løsninger, som kunne være blevet meget dyre, men som vi i nogle tilfælde har fået gratis,« fortæller Claus Rehfeld Moshøj.

Mens togene bliver færdigproduceret og løbende transporteres til Aarhus på blokvogne, fortsætter arbejdet med at lægge skinner og lave perroner i Aarhus og omegn frem til åbningen i maj 2017.

Anlægsarbejdet har i høj grad bidraget til de forvejen kaotiske trafikforhold i Aarhus.

Alligevel er den aarhusianske tålmodighed kommet bag på direktøren.

Positive aarhusianere

»Det har som københavner og med den ballade, der har været omkring Metroen, været overraskende, hvor enormt positive aarhusianerne generelt har været, på trods af at vi generer dem stort set konstant ved at bevæge os rundt på steder, hvor trafikken har svært ved at komme frem,« siger han.

»Vi har været forskånet for meget, og det virker, som om at folk bare glæder sig til, at den letbane kommer. Folk fornemmer, at det er vigtigt for byen, og så kan man ikke gå og være sur. Det virker, som om at folk accepterer, at det skal være skidt, før det kan blive godt.«

Claus Rehfeld Moshøj pendlede i begyndelsen frem og tilbage mellem Hellerup og Aarhus. Det stod ret hurtigt klart, at det ikke fungerede. Derfor fulgte hustruen og de tre børn på i dag 10, 15 og 18 år med til Aarhus.

»De er meget glade for at være her, og på det personlige og familiære plan har det været enormt godt for vores familie. Det kan godt være, vi kun er flyttet 300 km, men det er som et udlandsophold. Man kommer tættere på hinanden,« fortæller han.

»Ud over det er Aarhus en fed by at være i, så på den måde har det fungeret enormt godt. Alle trives, så jeg får en udfordring, den dag jeg skal have dem hjem til København, hvis jeg skal det.«

Din kontrakt udløber primo 2018. Kunne du da tænke dig en forlængelse?

»Det snakker jeg med bestyrelsesformanden om. Så ser vi, hvordan det udvikler sig.«

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Overgreb mod kysten

Kai Otto v. Barner, Absalonsgade 43, 2. sal, Aarhus C
Området langs Strandvejen er enestående, derved at den åbne bræmme langs kysten kun i ringe grad brydes af bebyggelse.

Debat: Bilracerbanen på Wedelslund kommer næppe ud af sit pitstop

Jørgen Warberg, Frodes Mark 14, Skovby, Galten
Efter at Tage Nielsen på vegne af den radikale byrådsgruppe tirsdag 20/6 havde meldt et klart nej tak til en Wedelslund Racerbane i et debatindlæg, skete der lige pludseligt noget på den politiske front: SF vaklede.

Debat: Formanden for Strøget svines til af kultureliten efter sin kritik af Aros

Uwe Max Jensen , Jægergårdsgade 152, Aarhus C
Formanden for Gadeforeningen Strøget i Aarhus, Lars Svendsen, har tilladt sig i et (ironisk?) indlæg i gratisavisen Aarhus Onsdag at kritisere Aros, Aarhus Kunstmuseum, herunder den tyske kunstner Katharina Grosses værk i Mindeparken.
Restauranter

Casablanca ligner sig selv

Casablanca er genåbnet efter en renovering. Den klassiske franske caféstil er intakt, og køkkenet leverer på et pænt niveau, selv om alt ikke lykkes til perfektion.
Annonce
Redaktionen anbefaler

V: Uambitiøs plan for Mølleparken

Lokalplanforslaget for Møllepark-området giver ikke de oplevelser til aarhusianerne, som var intentionen, mener Venstre. Et hostel vil give masser af liv, siger S-rådmand, der afviser kritikken.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her