*

Erhverv

Havnebad bygges af flere kilometer fossileret træ

Der nye havnebad i Bassin 7 på Aarhus Ø er så småt i gang med at blive etableret.

Det kommende havnebad ved Bassin 7 på Aarhus Ø bliver bygget af specialbehandlet svensk fyrretræ, hvor træfibrene bliver indkapslet gennem en slags fossileringsproces som et miljøvenligt alternativ til klassisk trykimprægnering med kobber. Visualisering: ”BIG – Bjarke Ingels Group”

32.500 meter træ.

Det er, hvad der skal til for at etablere det nye havnebad i bassin 7 på Aarhus Ø, som skal stå klar til næste sommer. Det er designet af den danske arkitekt Bjarke Ingels’ tegnestue, BIG.

De mange meter træ, hvoraf de 25.000 bliver synlige, mens de resterende vender ned mod vandoverfladen, er svensk fyrretræ, som har fået en behandling, der indkapsler træets celler og dermed gør træet modstandsdygtigt over for bl.a. råd og ild.

»Traditionelt ville man bruge trykimprægneret træ, men Aarhus Kommune har en politik om kun at købe certificeret bæredygtigt træ og altså ikke det trykimprægnerede,« siger Ole Mortensen, der er teknisk chef hos CASA Entreprise, som er entreprenør på byggeriet.

Området omkring det kommende havnebad er lige så stille ved at omformes til en byggeplads. Lige nu handler det om de flydende betonpontoner, der er fyldt med flamingo, som skal bære de mange meter træ- og stålkonstruktioner.

Selve havnebadet bliver i runde tal 2.500 kvm stort og kommer til at ligge tæt på den 450 kvm store strand, der også er en del af det endelige projekt, siger han.

Skrappe miljøkrav

Det er Frøslev Træ i Padborg, der skal levere de mange meter træ, OrganoWood, som lever op til skrappe miljøkrav.

»Man har brugt det i Sverige i godt fire år, mens vi kun lige er begyndt med det i Danmark,« siger udviklingschef Morten Erikstrup, Frøslev Træ, og forklarer, at træet bliver behandlet med en siliciumopløsning, som danner en fysisk barriere.

Resultatet er træ, der er lyn-fossileret, altså nærmest forstenet.

»Det bliver arbejdet mere og mere ind i nye projekter, fordi ikke alle vil bruge træ, der er trykimprægneret med kobber. Denne nye form for behandlet træ er et godt alternativ.«

Træet udvikler med tiden en grå farve og skal som alt andet træ renses for alger.

Havnebadet er en del af en donation på 74 mio. kr. fra Salling Fondene, som skal finansiere havnebadet, udkigstårnet ved samme bassin, legepladsen ved Dokk1 og en skulptur, ”Endless Connection”, af Jeppe Hein.

Solgt for 800 mio. kr.

Havnebadet kommer til at ligge nedenfor det boligkompleks, AARhus, som Bjarke Ingels Group ligeledes står for. Det skal rumme 250 lejligheder, som er klar til indflytning i december 2018.

»Allerede nu er næsten 60 pct. af lejlighederne solgt,« fortæller byudvikler Rune Kilden.

»Vi har solgt lejligheder for 800 mio. kr. Det er lejligheder i mange priskategorier, lige fra mindre forældrekøb til de helt dyre. Toplejligheden til 25 mio. kr. er dog ikke solgt endnu,« siger han.

Hele komplekset kommer også til at omfatte 70 aktivitetshuse, seks restauranter og et teater, som Teatret Gruppe 38 flytter ind i.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Randers venter utålmodigt

Simon Ødegaard Simonsen, kandidat i byråd og folketing (V), Vester Boulevard 17, 8920 Randers
Gudenå er med sine 176 km Danmarks længste å, der munder ud i Randers Fjord midt i landets sjette største by, Randers, som dermed bliver delt i to halvdele: den ene del nord for åen/fjorden og den anden del syd for åen/fjorden.

Debat: ”Klemte” cyklister i Nørregade og Nørre Allé

Thomas Kruse, formand for Midtbyens Fællesråd for Latinerkvarteret, Øgaderne og Nørre Stenbro
Åbent brev til rådmand Kristian Würtz: Med stor beklagelse og til vores forundring må vi konstatere, at der ikke er sket afmærkning af cykelsti i Nørregade og Nørre Allé.
Restauranter

Velsmag og velbehag ved åen

Ferdinand er både hotel, bar og restaurant, og det giver liv i restauranten, hvor tjenere og kokke formår at sprede god stemning og kreere god mad.

Et pletskud i spisesalonen

Smørrebrød er vel typisk noget, man spiser til frokost. På Kählers Spisesalon serveres det imidlertid også til aften. Suppleret med forret og dessert er det fint.
Annonce
Annonce
Tydeligt ironisk BBC-vært læste gammel nyhed på direkte tv
BBC-værten kunne i denne uge afsløre, at det britiske kongehus får en ny baby til april - men det er en gammel nyhed, bemærkede værten lettere ironisk. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her