*

Erhverv

Reform: Mindst 600 skal på integrationsydelse

Den nye jobreform betyder ifølge en Aarhus-rådmand, at nogle borgere mister op mod 60 pct. af deres rådighedsbeløb. I alt omkring 8.500 borgere kan blive berørt.

Der er endnu ikke overblik over, hvor mange borgere der vil blive berørt af kontanthjælpsloftet eller reglen om, at man skal arbejde mindst 225 timer på et år for ikke at få reduceret sin ydelse. Til gengæld skal jobcentret til at gennemgå omkring 1.500 sager om borgere, der enten er rejst til Danmark inden for de seneste syv år, eller som har haft ukendt adresse i mere end et år. Foto: Michael Hansen

Vil et loft over kontanthjælpen og et krav på mindst 225 timers arbejde om året samt årelang bopæl i Danmark få flere i arbejde, eller fjerner det livsgrundlaget for mange udsatte danskere?

Det diskuterer danske debattører og højre- og venstrefløjspartier på Christiansborg. Men faktum er, at flere tusinde ledige aarhusianere vil få skåret en luns af deres rådighedsbeløb, når regeringens nye jobreform træder i kraft den 1. oktober.

JP Aarhus har bedt beskæftigelsesforvaltningen sætte tal på, hvor mange borgere det drejer sig om. Det er endnu for tidligt at give et detaljeret billede af, lyder det i en mail, men forvaltningen arbejder ud fra, at 8.500 borgere kan blive berørt.

Det er voldsomt, at flere tusinde mennesker dramatisk får reduceret deres i forvejen meget lave indkomst.
Thomas Medom, rådmand for sociale forhold og beskæftigelse

»Blækket på lovgivningsstemplet er lige blevet tørt. Vi har ikke en færdig plan for forløbet, men folk vil blive varslet, hvis der sker ændringer, og efterfølgende kan man selvfølgelig kontakte sin sagsbehandler for rådgivning,« siger Anna Marie Mikkelsen, driftschef i Jobcenter Aarhus’ Sundhed og Ydelses-afdeling.

1.500 sager gennemgås

Der er endnu ikke overblik over, hvor mange borgere der vil blive berørt af kontanthjælpsloftet eller reglen om, at man skal arbejde mindst 225 timer på et år for ikke at få reduceret sin ydelse. Til gengæld skal jobcentret til at gennemgå omkring 1.500 sager om borgere, der enten er rejst til Danmark inden for de seneste syv år, eller som har haft ukendt adresse i mere end et år.

Og mindst 600 af borgerne skal ifølge beskæftigelsesforvaltningen indstille sig på at modtage den lavere integrationsydelse i stedet for kontanthjælp, fordi de har boet i Danmark i mindre end syv af de seneste otte år.

7.000 nye job opstår ikke

Rådmand for sociale forhold og beskæftigelse Thomas Medom (SF) er dybt bekymret for effekterne af den nye reform.

»Det er voldsomt, at flere tusinde mennesker dramatisk får reduceret deres i forvejen meget lave indkomst. For nogen taler vi om, at rådighedsbeløbet bliver beskåret med 60 pct., og man kan spørge, hvad det ville betyde for ens egen mulighed for at betale husleje,« siger han.

Beskæftigelse

Jobreform

  • Den nye jobreform blev vedtaget i marts af regeringen sammen med DF, K og LA.
  • Kontanthjælpsloftet betyder bl.a., at enlige med et barn vil gå fra at få udbetalt 9.700 til 7.200 kr. om måneden.
  • Den fulde kontanthjælp for en enlig uden børn er En enlig uden børn kontanthjælp og integrationsydelse for en enlig uden børn

En del aarhusianere vil ifølge rådmanden blive tvunget til at flytte i billigere boliger. Men på grund af boligmangel overvejer rådmanden at leje skurvogne til at huse berørte familier og tilbyde enlige at flytte i bofællesskaber med tre eller fire andre.

Nyindkøbt it-system kan ikke klare jobreformen

I Aarhus var der i januar 7.380 ledige mod 7.781 samme måned i fjor. Og i mandags skrev JP Aarhus, at 443 borgere i kommune har været på uafbrudt kontanthjælp i mere end 10 år.

Argumentet for jobreformen er jo bl.a. at folk skal indse, at de får så stram en økonomi, at de finder sig et job.

»Hovedindsatsen er selvfølgelig at flytte folk fra ledighed til beskæftigelse. Men selvom vi har en meget lav ledighed i Aarhus på 4,7 pct., opstår der ikke over 7.000 nye job med et trylleslag,« siger Thomas Medom.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Debatindlæg

Debat: De manglende STU-pladser

Mette Skautrup, byrådskandidat Det Konservative Folkeparti Rønbjergvej 4, Risskov

Debat: Fremryk Marselistunnelen

Gert Bjerregaard, politisk ordfører Venstre i Aarhus Byråd medlem af Teknisk Udvalg
Venstre opfordrer byrådet til at fremrykke opførelsen af tunnelen.

Debat: Er regionen ved at nedlægge Aarhus Universitetshospital som nærsygehus?

Søren Hilligsøe, fhv. direktør, advokat fhv. formand for Venstre i Aarhus Amt og Region Midtjylland Lykkensdalsvej 23, Brabrand
Hvis aarhusianerne vil have indflydelse på sygehusbetjeningen for netop borgerne i Aarhus Kommune, må man sørge for at få valgt regionspolitikere, som kan/tør repræsentere Aarhus.
Kirkearrangementer

Det sker i kirkerne

Koncerter, teaterforestillinger, foredrag. Se hvad der sker i byens kirker.
Annonce
Kommentar
Restauranter

Fransk med god fornøjelse

Lecoq ligger meget passende i det aarhusianske Latinerkvarteret og byder på franske fristelser til priser, der er til at betale. Restauranten har en særlig atmosfære, som er værd at opleve.
Seneste AGF nyheder
Guides til Aarhus
Annonce
Biler
En meget begejstret anmelder: Audi har med A3 begået et kæmpeskridt for biludviklingen
Det, der ligner et facelift med den bløde pensel, er i virkeligheden en af sæsonens helt store nyheder. Den nye Audi A3 indeholder elementer, som man ellers mest forventer af fremtidens biler. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her