*

Breaking
Gratis på SMS: Send JPBREAK til 1218 | Få nyheden på mail
Erhverv

443 borgere har været på kontanthjælp i 10 år

Et stort flertal af de borgere, som har været på uafbrudt kontanthjælp, er kvinder.

Størstedelen af de personer, der har været på uafbrudt kontanthjælp i 10 år, er kvinder. Foto: Miriam Dalsgaard/Polfoto

443 borgere i Aarhus Kommune har været på uafbrudt kontanthjælp i mere end 10 år.

Det fremgår af et svar på en forespørgsel om passiv forsørgelse, som Venstres Lene Horsbøl og Marc Perera Christensen (K) har sendt til kommunens forvaltning for sociale forhold og beskæftigelse.

Ifølge svaret er 374 – eller 84 pct. – kvinder. En tredjedel – 151 – er af dansk oprindelse, mens de resterende altovervejende er fra ikke-vestlige lande.

Den næststørste gruppe – 102 – kommer fra Somalia, mens 44 er fra Irak, 41 fra Libanon, 24 fra Kuwait og 18 fra Tyrkiet.

»Det er en rigtig trist sag, at så mange indvandrerkvinder er parkeret på offentlig forsørgelse. Disse mennesker isoleres fra samfundet, og regningen er dyr for det offentlige, men endnu dyrere for alle de kvinder, der ikke integreres eller bliver en aktiv del af samfundet,« siger Lene Horsbøl (V), der er medlem af beskæftigelsesudvalget.

Forkert parkering

Marc Perera Christensen mener, at tallene er udtryk for, at nogle borgere er ”parkeret” på en forkert ydelse.

»Man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet for at modtage kontanthjælp, men noget tyder på, at denne gruppe mennesker reelt ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, når det er muligt at modtage kontanthjælp uafbrudt over en tiårig periode. Så skulle de jo være på førtidspension eller noget andet. Meningen er ikke, at man skal være på kontanthjælp i 10 år,« siger den konservative politiker.

De to politikere mener, at forvaltningen bør gøre mere for at få folk væk fra kontanthjælp.

»Noget tyder på, at vores system ikke er dygtigt eller stærkt nok til at få de her mennesker i beskæftigelse. Man kan spørge i hvor høj grad de værktøjer, som er i værktøjskassen, bliver brugt. Vi mener, at det er meget afgørende, at man bruger sanktionsredskabet, når man i 10 år har været på passiv kontanthjælp,« siger Marc Perera Christensen.

Ny målsætning

Han og Venstre-kollegaen håber, at det nye kontanthjælpsloft kan være med til at få flere skubbet ind på arbejdsmarkedet.

Derudover vil de stille forslag om en ændring af kommunens målsætning, så kontanthjælpsmodtagere ikke opgøres som en andel, men i faktiske tal.

»Vores bud er at stille et konkret ændringsforslag til budgetmålene, så det bliver en kvantumsbetragtning på vores by, hvor man forpligter beskæftigelsesforvaltningen til at nedbringe antallet, og det skal indgå i vurderingen af ledelseskraften i sociale forhold og beskæftigelses-forvaltningen,« siger Marc Perera Christensen.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Debatindlæg

Debat: Aarhus Jazz Orchestra – jazz med mening for ældre

Peder Udengaard, orkesterchef, Aarhus Jazz Orchestra
Orkestret er taknemmelig for, at Aarhus Kommune giver det muligheden for at skabe glæde og indhold i hverdagen hos byens ældre.

Debat: Tirstrup Lufthavn

Hanne Skovrup, Glatvedvej 42, Balle
Sommerferie

Sommerferie for børn.

Se, hvad der sker i sommerferien i Aarhus
Kirkearrangementer

Det sker i kirkerne

Koncerter, teaterforestillinger, foredrag. Se hvad der sker i byens kirker.
Annonce
Kommentar
Restauranter

498 g bøf blev til 256 g mad

Kødsvind: Hvad kan man egentlig forvente af kød på tallerkenen, når man bestiller en 500 grams ribeye. Vi lod det komme an på en prøve.
Seneste AGF nyheder
Guides til Aarhus
Annonce
Kun en time fra Madrid: Hotel med værelser hugget ind i 1.000 år gammel fæstningsmur
I Buitrago får man ufriseret natur, stilhed og fravær af masseturisme. Man kan vandre på en tusind år gammel fæstningsmur, tage bad inde i muren og få historien om Picassos barber. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her