*

Erhverv

Ved Midttrafik, hvad advokaterne koster i kontrollørstriden?

Pris: Det har taget lang tid at få oplyst timeprisen for Midttrafiks advokater. Trafikselskabet giver nu politikerne i Aarhus Byråd et estimat på kontrollørsagernes pris.

Norrbom Vinding har siden oplyst, at Midttrafik har betalt en gennemsnitlig timepris på ca. 2.725 kr. i de seneste tre år. I 2015 lå spændet mellem 3.800 kr. i timen for en partner og 1.650 kr. i timen for en fuldmægtig. Arkivfoto: Jan Dagø

Timeprisen for Midttrafiks advokater i striden mellem trafikselskabet og FOA på vegne af 10 fyrede buskontrollører er ikke umiddelbart tilgængelig for offentligheden – og heller ikke for Midttrafik selv.

Da JP Aarhus i november søgte om aktindsigt i bl.a. timeprisen for Midttrafiks advokater og konsulenter, lød svaret i første omgang, at den kunne være »af forretningsmæssig karakter, der er af væsentlig økonomisk betydning for den pågældende virksomhed ...«

Midttrafik indhentede derfor udtalelser fra de implicerede firmaer for at høre, om udleveringen af oplysninger indebar en risiko for økonomisk skade. Det mente konsulentfirmaet JA-rådgivning, som trafikselskabet har brugt i kontrollørstriden, og Midttrafik ville således ikke oplyse timeprisen.

Midttrafik

Advokatudgifter

  • Trafikselskabet Midttrafik har i 2011-2015 brugt 36 mio. kr. til advokater og konsulenter.
  • En stor del af udgifterne, 16,5 mio. kr., vedrører billetkontrollen i Aarhus.
  • Et opgør med 10 fyrede billetkontrollører, som fagforeningen FOA fører sager for, var i 2011-2015 den primære årsag til, at Midttrafik fik 14,1 mio. kr. i advokatregninger fra firmaet Norrbom Vinding.

Men hvad angår advokatfirmaet Norrbom Vinding, som Midttrafik har brugt siden 2011 til at føre sagerne mod kontrollørerne, fortalte Midttrafik i december, at man hverken havde en timeopgørelse for opgaverne eller en timepris.

På spørgsmålet om, hvordan trafikselskabet så sikrer sig den bedst mulige pris, og at advokater og konsulenter ikke sidder med en blankocheck, når de arbejder for Midttrafik, svarede selskabet, at det har samarbejdet i mange år med advokatfirmaet, og at de har en løbende dialog om udgifterne, samt at Midttrafik som en større kunde får udført opgaverne til en »fordelagtig pris«.

I 2013 fik JP Aarhus imidlertid aktindsigt i en række fakturaer fra Norrbom Vinding, og i disse figurerer varierende takster – højest er en timeløn på 4.237 kr. til en partner i forbindelse med et samlet salær på 125.000 kr. i 2013. Disse oplysninger blev dog fremsendt ved en fejl og er ikke retvisende, har Midttrafik efterfølgende forklaret.

Norrbom Vinding har siden oplyst, at Midttrafik har betalt en gennemsnitlig timepris på ca. 2.725 kr. i de seneste tre år. I 2015 lå spændet mellem 3.800 kr. i timen for en partner og 1.650 kr. i timen for en fuldmægtig.

I dialog med advokater

Ifølge rammeaftalen med staten får en partner hos Kammeradvokaten til sammenligning 2.352 kr. i timen, mens en fuldmægtig her koster 1.176 kr. i timen. I Kammeradvokatens rammeaftale ligger priserne 11 pct. under, »hvad store firmaer i gennemsnit betaler på lignende aftaler«, skriver firmaet på sin hjemmeside. Derudover skal Kammeradvokaten ifølge aftalen »afgive salæroverslag på alle sager over 35.000 kr. samt månedlige statusrapporter på alle sager over 100.000 kr.«

Af en redegørelse dateret den 1. marts til politikerne i teknisk udvalg, der har krævet advokatudgifterne belyst, fortæller Midttrafik, at der er blevet lavet overslag på sagerne, som udgør langt størstedelen af de 14,1 mio. kr., Midttrafik har betalt til Norrbom Vinding i 2011-2015.

»Midttrafik har en løbende dialog med Norrbom Vinding om advokatomkostningerne, og i takt med at sagerne blev flere og udviklede sig, har Midttrafik for at sikre fornuftige priser og omkostningsstyring bedt om estimater på en række sager. Disse estimater har vi drøftet med advokaterne, og disse estimater vil holde, medmindre der sker noget helt nyt i sagerne. Midttrafik kan oplyse, at Norrbom Vinding indtil nu har holdt sig inden for de afgivne estimater,« hedder det sig i redegørelsen.

Men det giver Steen Stavnsbo (K) ikke meget for.

»Midttrafik er først begyndt at bede om estimater, efter at der blev rettet spotlys mod det,« siger han.

Har oplyst om udgifter

Midttrafiks direktør, Jens Erik Sørensen, oplyser, at Norrbom Vinding nu vil udarbejde et estimat over prisen for kontrollørsagerne. Man begyndte at få estimater fra Norrbom Vinding fra sag til sag i 2015.

Kunne Aarhus Kommune have fået dem før?

»Det kunne man da godt.«

Hvorfor er det ikke sket?

»Vi har over for Aarhus Kommunes administration oplyst, hvad udgifterne til advokater m.m. har været i billetkontrollen. Jeg har ikke kendskab til, hvordan det har været behandlet politisk i Aarhus, men vi har informeret,« siger Jens Erik Sørensen og henviser til, at det fremgår af en redegørelse fra i fjor:

»Om vi allerede da skulle have bedt om estimater, og hvilken økonomisk effekt det havde haft, ved jeg ikke. Nu gør vi det i hvert fald.«

Og hvad de manglende timepriser angår, siger direktøren, at han ikke har været tæt inde i sagerne.

»Da sagerne begyndte, rettede vi henvendelse til KL og fik at vide, at den anbefaler Norrbom Vinding. Jeg går ud fra, at man har drøftet, hvad man forventer, at der er blevet sendt en regning, og at beløbet er blevet vurderet.«

Jens Erik Sørensen erkender, at forløbet er »absurd«:

»Men Midttrafik kunne ikke have ageret anderledes. Vi kunne ikke indgå forlig, vi kunne ikke slå op i banen, og vi mener, at afskedigelserne er saglige. Derfor er advokatudgifterne blevet høje.«

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Debatindlæg

Debat: Socialdemokratisk mudder

Jakob Søgaard Clausen, politisk næstformand i DF Ungdom Aarhus Brendstrupgårdsvej 9D 1,02 Aarhus N
Som politisk ordfører for Socialdemokraterne burde Peter Udengaard bruge sin tid på at argumentere for den socialdemokratiske politik.

Læserbrev: Forbrydelser betaler sig åbenbart alligevel

Johnny F. Andresen, folketingskandidat (DF) Aarhus og Østjyllands Storkreds førstesuppleant til Viborg Byråd
Man har med Levakovic-dommen vist, at forbrydelser kan betale sig.

Debat: Sorteret eller respekteret

Lisbet Ulbjerg Kristensen, supervisor og mentor lokalt i Aarhus og på landsplan for Blå Kors Danmark
Vi kan mene det, vi gør, men flytte på en islamisk kultur, som bygger på helt andre søjler end vores, det magter vi vist alligevel ikke i vor by, selv om vi om føje tid bliver hovedstad i Europa.
Kirkearrangementer

Det sker i kirkerne

Koncerter, teaterforestillinger, foredrag. Se hvad der sker i byens kirker.
Annonce
Kommentar
Restauranter

Fransk med god fornøjelse

Lecoq ligger meget passende i det aarhusianske Latinerkvarteret og byder på franske fristelser til priser, der er til at betale. Restauranten har en særlig atmosfære, som er værd at opleve.
Seneste AGF nyheder
Guides til Aarhus
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her