*

Kommunalvalg Aarhus
Erhverv

Midttrafik kendte ikke advokatpriser

Siden 2011 har Midttrafik betalt over 14 mio. kr. til advokatfirmaet Norrbom Vinding i primært afskedigelsessager mod kontrollører – uden at kende timeprisen. Politikere taler om et tag selv-bord. Midttrafik afviser.

Aarhus Kommunes repræsentant i Midttrafiks bestyrelse, Jan Ravn Christensen (SF), siger om de manglende timepriser: »Jeg har taget initiativ til en drøftelse i bestyrelsen af, om vi kan lave rammeaftaler eller lignende fremadrettet. På baggrund af, at der har været omtale af advokatudgifter, er det relevant at se, om vi kan blive skarpere i den forbindelse.« Foto: David Bering

I flere år vidste Midttrafik ikke, hvad dets advokater i sagerne mod de fyrede buskontrollører koster i timen.

Først efter at JP Aarhus flere gange har spurgt ind til det, har trafikselskabet fået oplyst fra advokatfirmaet Norrbom Vinding, at Midttrafik har betalt en gennemsnitlig timepris på ca. 2.725 kr. i de seneste tre år.

Til sammenligning får Kammeradvokaten i rammeaftalen med staten – efter forhandlinger med Finansudvalget som følge af overbetaling – 2.352 kr. i timen til en partner og 1.176 kr. i timen til en fuldmægtig.

En række posteringer, som JP Aarhus har fået aktindsigt i, viser, at Norrbom Vinding i 2011-2015 har faktureret Midttrafik for 14,1 mio. kr. i primært striden med FOA om afskedigelsen af 10 kontrollører. Flere sager er endnu ikke afsluttet.

Det manglende prisoverblik forarger flere politikere, der også finder timeprisen høj.

»Det styrker billedet af, at det har været ude af kontrol, og at det måske har været lidt for meget et tag selv-bord,« siger Steen Stavnsbo (K).

Han afventer nu – ligesom flere andre politikere – en undersøgelse af forholdene fra Midttrafik.

»Det lyder meget dyrt. Og man skal være meget sikker på, at man ikke kan få den specialviden på anden vis,« siger Steen B. Andersen (S).

Gert Bjerregaard (V) tilføjer, at Midttrafiks direktør på et møde i teknisk udvalg i sidste uge blev bedt om at se på billigere løsninger.

»Netop for at sikre, at der bliver taget hånd om økonomien, så det ikke bliver et tag selv-bord,« siger han.

Midttrafiks direktør afviser

Peter Hegner Bonfils (EL) vil nu spørge ind til timepriserne.

»Hvis firmaet stikker Kammeradvokaten med flere længder, føjer det sig til et billede, hvor der bliver anvendt alt for mange midler på en lemfældig måde,« siger han.

Ifølge Midttrafik er Norrbom Vinding valgt, fordi firmaet er førende inden for ansættelsesret og anbefalet af kommunernes forening, KL. Og Midttrafiks direktør, Jens Erik Sørensen, afviser, at der har været tale om et tag selv-bord.

»Midttrafik er lige så optaget af at begrænse udgifterne som Aarhus Kommune. Der har ikke været et signal fra Midttrafik om, at man bare kan køre løs,« siger Jens Erik Sørensen.

Hyring af advokater fremover tages op i Midttrafiks bestyrelse på et møde torsdag.

Aarhus Kommunes repræsentant i Midttrafiks bestyrelse, Jan Ravn Christensen (SF), siger om de manglende timepriser:

»Jeg har taget initiativ til en drøftelse i bestyrelsen af, om vi kan lave rammeaftaler eller lignende fremadrettet. På baggrund af, at der har været omtale af advokatudgifter, er det relevant at se, om vi kan blive skarpere i den forbindelse.«

Jørgen Vinding, partner i Norrbom Vinding, henviser til Midttrafik i sagen.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Der er for få natbusser
Charlotte Welzel Andersen , byrådskand., Det Konservative Folkeparti Saltholmsgade 23, st. 8000 Aarhus C | Sebastian Joubert Kaimson, byrådskand., Det Konservative Folkeparti Vesterport 8E 1.th, 8000 Aarhus C
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Hvem er de private investorer, der vil bygge en ny lufthavn?

Per Hovgaard, Niels Bohrs Vej 28, Viby J
I mange år er det ikke lykkedes at sætte navne på de private investorer, der angiveligt står klar til at skyde penge i en ny lufthavn til Aarhus. Så spørgsmålet er, hvem disse investorer er?

Debat: »Glas og beton ældes ikke med ynde«

Henrik Dahlin, stud.theol., Carl Holst-Knudsens Vej 2, Aarhus C

Debat: Var der også bander dengang?

Kamma Ankjærø, Ny Munkegade 80 Aarhus C
Restauranter
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her