*

Erhverv

Dyrere at købe bolig i oplandsbyer

Boligpriser: Effekten af de stigende priser på boliger i Aarhus er nu ved at brede sig til mindre byer i det nære opland.

Der er dog også områder, hvor der har været et mindre prisfald sidste år. I byområder som Egå, Aarhus V, Sabro og Trige er salgsprisen ifølge Boligsiden.dk faldet med mere end 1.000 kr. pr. kvadratmeter i det seneste år. Foto: Lokalt Liebhaveri

Salgsprisen for villaer og rækkehuse er i det seneste år steget med over 2.000 kr. pr. kvm. i Hjortshøj, Harlev og Mårslet, viser en opgørelse fra Boligsiden.dk.

Det er en prisstigning, der er lige så høj som i Aarhus C og Aarhus N, og ifølge kommunikationsdirektør Birgit Daetz, Boligsiden.dk, er det udtryk for, at priserne i byen nu er kommet for højt op for nogle købere.

»Salgsprisen for en villa eller et rækkehus er i gennemsnit 34.400 kr. pr. kvm. i Aarhus C. Det er de færreste, der har råd til at købe hus her, og mange rykker derfor længere og længere ud i kommunen for at finde priser, der er til at betale,« siger Birgit Daetz.

Ifølge Boligsiden.dk er salgspriserne steget i 14 ud af 23 byområder i Aarhus Kommune i det seneste år. Især er området syd for Aarhus C kommet prismæssigt godt med. Stigningen har bredt sig til alle områder med Beder som eneste undtagelse, viser Boligsiden.dk’s opgørelse fra fjerde kvartal 2014 til fjerde kvartal 2015.

Tsunamibølge

Ejendomsmægler Christian Borregaard, Realmæglerne Aarhus City ApS, bekræfter, at prisudviklingen er ved at brede sig ud fra Aarhus.

»Det er lidt en tsunamibølge, hvor det, der sker inde i midtbyen, spreder sig til byområderne uden om byen,« fortæller han.

»Bliver det for dyrt at købe en 80 kvm lejlighed midt i Aarhus, begynder man at kigge på, om man ikke kunne få 120 kvm i Højbjerg for de samme penge. Og når Højbjerg bliver for dyrt, rykker man en tand længere ud, og sådan fortsætter det – i princippet helt til omegnskommunerne.«

Ejendomsmægler Per Faurholt, Nybolig, kan godt nikke genkendende til prisstigninger rundt om Aarhus, men han mener dog, at der bag tallene gemmer sig et stort salg af nybyggeri.

Huspriser stiger i Aarhus – også uden for bygrænsen

Tvivl om ældre huse

»Vi har selv solgt 11 nye rækkehuse i Hjortshøj, og det er med til at hæve kvadratmeterprisen. I Harlev og Mårslet er der også solgt mange nye række- og parcelhuse, så derfor kan jeg godt tvivle på, at prisen er hævet tilsvarende på ældre huse,« siger han.

Der er dog også områder, hvor der har været et mindre prisfald sidste år. I byområder som Egå, Aarhus V, Sabro og Trige er salgsprisen ifølge Boligsiden.dk faldet med mere end 1.000 kr. pr. kvadratmeter i det seneste år.

»Når priserne falder i en attraktiv bydel som Egå, er det, fordi priserne allerede er steget en del tidligere, og de har nu fundet et mere naturligt leje,« vurderer kommunikationsdirektør Birgit Daetz.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Ond spiral i sundhedssektoren

Jeannie Küster, Sadelmagertoften 97, Højbjerg
I dag er der ikke tid til at trøste fru Jensen, hvis hun sidder og er ked af det. For så bliver der bare endnu mindre tid til det næste besøg hos en anden borger.

Debat: Sygehus beklager besked til patient

Lisbeth Kallestrup, centerchef, Aarhus Universitetshospital
Erling Hansen fra Grenaa skrev 19/3 i JP Aarhus, at hans hustru på Aarhus Universitetshospital fejlagtigt havde fået besked om, at hun skulle have skyllet sin urinleder på Regionshospitalet Randers.

Debat: Regionsformandens argumentation halter

Claus Sørensen, Sygeplejerske Bronzealdervej 231, Hasle, 8210 Aarhus V.
Aarhus Universitetshospital er ikke et basissygehus for borgerne i Aarhus.
Restauranter
Annonce
Guides til Aarhus
Redaktionen anbefaler
Artikelserie: Byens nye bands
Annonce
Viden
Efter 10 års forskning: Læger vil opklare vuggedødens mysterium
Danske forskere har udviklet en metode til at studere blodprøver fra spædbørn. Det kan give et unikt indblik i børnenes risiko for forskellige genetiske sygdomme samt måske give indblik i årsagen til vuggedød. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her