*

Gratis på SMS: Send JPBREAK til 1218 | Få nyheden på mail
Erhverv

Virksomheder skal lære at tænke internationalt

En medarbejder fra Danmarks Eksportkredit – EKF – får base i Aarhus og skal styrke indsatsen for at få mindre virksomheder til at se mulighederne i eksport og internationalisering.

Jørgen Bollesens arbejde kommer i høj grad til at foregår ude i marken hos virksomhederne samt på messer, møder og seminarer. Foto: Tune Aarestrup Pedersen

De små og mellemstore virksomheder (SMV) har muligheder på eksportmarkederne, som ikke bliver udnyttet i dag. Derfor skærper Væksthus Midtjylland sin indsats for at hjælpe SMV’er i Aarhus og Midtjylland til at blive mere internationale. Senest har en medarbejder fra Danmarks Eksportkredit – EKF – fået fast arbejdsplads i væksthuset.

»En fast mand i Jylland er vores seneste skud på stammen af en lang række indsatser for at komme bedre ud til SMV’erne. Vi tror på, at vi bedre kan nå virksomhederne ved at være til stede lokalt og sige: Her er vi, brug os! Derudover er det mit håb, at eksportørerne vil opleve større sammenhæng i de offentlige tilbud fra EKF, Eksportrådet og IFU, når vi nu sidder side om side,« siger Kim Richter, afdelingsdirektør for SMV og Klima i EKF.

EKF

Hjælp til eksport

Eksportkreditfonden EKF hjælper især små og mellemstore virksomheder med finansierings- og forsikringsløsninger i forbindelse med eksport.

I 2015 hjalp EKF 575 SMV-virksomheder mod 80 virksomheder i 2008.

Tjek på internationalisering

Ud over Væksthus Midtjylland skal EKF’s midtjyske medarbejder også samarbejde med væksthusene i Region Nordjylland og Syddanmark.

»Væksthusene har en hel række glimrende tiltag, hvor det vil være oplagt, at vi bliver koblet på,« siger chefkonsulent Jørgen Bollesen, som er EKF’s nye mand i Aarhus.

Væksthusets internationaliserings-camps og -seminarer i samarbejde med lokale banker vil være nogle af de steder, hvor han fremover vil repræsentere EKF. Han kommer også til at sidde i panelet, når Væksthus Midtjylland inviterer virksomhederne til et såkaldt ”internationaliseringstjek”.

»Her kommer iværksættere og pitcher deres case, og vi fortæller så, hvad tror vi på, at virksomheden mangler, eller hvad vi kan byde ind med i forhold til den konkrete forretningscase. Sådan noget får vi meget mere tid til, fordi der nu sidder en fast mand i her området,« siger Jørgen Bollesen.

Hans arbejde kommer i høj grad til at foregå ude i marken hos virksomhederne samt på messer, møder og seminarer, men han bliver også at træffe i Væksthus Midtjylland, hvor han bliver placeret i væksthusets internationale platform. Her sidder også medarbejdere fra blandt andet Eksportrådet, Investeringsbanken for Udviklingslande og Region Midtjyllands kontor i EU.

Væksthus Midtjylland
  • Væksthus Midtjylland er en erhvervsdrivende fond
  • Den er stiftet af de 19 kommuner i Region Midtjylland
  • Væksthuset har hovedkontor i Aarhus og satellitkontor i Herning
  • Væksthuset tilbyder virksomheder rådgivning fra et hold af uvildige vækstkonsulenter
  • Virksomhederne kan får rådgivning inden for: eksport og internationalisering, kapital og finansiering, strategi og ledelse, salg og marketing, teknologi og innovation

Hjælp til arkitektfirma

Cebra Architecture fra Aarhus har allerede erfaringer med at samarbejde med EKF. I 2015 vandt arkitektfirmaet en konkurrence om at designe et kulturcenter i Abu Dhabi.

I starten af tresserne bestod størstedelen af byen af midlertidige hytter lavet af palmeblade. Den eneste større bygning var Qasr Al Hosn, sheikens fort. Fortet var byens mødested og Sheikh Nahyans bolig.

»I halvfjerdserne, da emiraterne blev grundlagt, blev den første nationalforsamling bygget ved siden af fortet, og i starten af firserne byggede Sheikh Nahyan et stort kulturhus med byens første teater, bibliotek, café og udstillinger bygget i den modsatte ende af grunden. Hele grunden har været lukket for offentligheden i de seneste ti år og skal nu sættes i stand og genåbnes. Cebra har fået til opgave at omdanne området omkring Qasr Al Hosn til en park, inspireret af Emiraternes natur, og ombygge kulturhuset til en nutidig hub for kunst og kultur,« fortæller Mikkel Hallundbæk Schlesinger, der er Cebras ledende arkitekt på projektet.

Hjælp til mindre eksport- firmaer

For at få ordren på cirka 70 millioner kroner skulle Cebra stille en garanti på 10 % af kontraktsummen. Garantien betyder, at bygherren kan hæve et beløb, hvis ikke de mener, at Cebra leverer som aftalt.

»Det er en stor likviditetsbelastning at stille sådan en garanti. Derudover er der en risiko for, at den man stiller garantien over for, trækker uberettiget på den,« siger Kolja Nielsen, partner og CEO i Cebra Architecture.

EKF og Sydbank ryddede i fællesskab den forhindring af vejen. EKF kom med en kaution, der afdækker Cebras bank, Sydbank, for halvdelen af risikoen på kreditforhøjelsen. Sydbank stillede med den nødvendige kredit til at stille garantien.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Rambøll hapser 40 arkitekter
N Ingeniørgiganten Rambøll køber den aarhusianske arkitektvirksomhed Sahl Arkitekter og tager dermed et stort skridt ind på et marked, der traditionelt var tegnestuernes.
Annonce
Annonce
Aarhus lige nu
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Debatindlæg

Debat: Hvad arkitektur kan gøre

Torben Nielsen, rektor, Arkitektskolen Aarhus
Arkitektur skaber merværdi og er et væsentligt bidrag til den internationale anerkendelse, som Aarhus oplever i disse år.

Debat: Aarhus Kommune kan ikke forstå lovgivningen

Helen Conway-Blake, medlem af Handicaprådet, Aarhus, bestyrelsesmedlem LEV Aarhus, FU-medlem af Danske Handicaporganisationer, Aarhus Espedalen 22, Risskov
Forvaltningsafgørelsen er lovstridig og rammer hårdt.
Kirkearrangementer

Det sker i kirkerne

Koncerter, teaterforestillinger, foredrag. Se hvad der sker i byens kirker.
Annonce
Kommentar
Restauranter

Boghvede er det nye sort

Glutenfri produkter vinder frem i madlavningen. Men mange populære korn- og frøsorter er svære at dyrke i Danmark.
Seneste AGF nyheder
Guides til Aarhus
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her