*

Breaking
Gratis på SMS: Send JPBREAK til 1218 | Få nyheden på mail
Erhverv

»Der skete noget med den pris«

Business Region Aarhus indkalder kandidater til iværksætterprisen 2016.

Line Grüner designede i 2012 et mobilt drivhus som sin afgangsprojekt som sløjdlærer. Det fik hun i 2013 en pris for. I dag er Urban Green house et etableret firma med to ansatte, produktion i Skals og planer om eksport. Arkivfoto: Gregers Tycho

»Giver sådan en pris overhovedet effekt?«

»Og hvordan gik det efterfølgende?«

Det er to spørgsmål, man passende kan stille til Line Grüner, der i 2013 vandt Business Region Aarhus’ iværksætterpris, for lige nu indkaldes der kandidater til 2016-prisen, der skal uddeles i april.

Iværksætterpriser er der nok af efterhånden, og derfor skal man også som iværksætter overveje, hvor meget krudt man vil bruge på at deltage i den slags konkurrencer, mener Line Grüner:

»Der har udviklet sig en slags popkultur om iværksætteri med rigtig mange priser, som slås stort op, og derfor kan man let blive forblændet og skal nøje overveje, hvad man får ud af at deltage. Iværksætterprisen i Aarhus er dog en af de tunge priser, og der skete helt klart noget for mig, da jeg fik prisen i 2013,« fortæller Line Grüner.

For én ting er, at man selv synes, man er god, men langt bedre er det, når andre også sætter et blåt stempel på ens projekt.

Der har udviklet sig en slags popkultur om iværksætteri med rigtig mange priser, som slås stort op, og derfor kan man let blive forblændet.
Line Grüner, stifter af Urban Greenhouse og prismodtager i 2013

»Med prisen blev jeg taget langt mere seriøst, og prisen var et kæmpe skulderklap, som gav en masse energi. Jeg fik virkelig lyst til at give den en skalle,« husker hun, der fik brugbar professionel mentorhjælp med prisen.

Sløjdprojekt gav idéen

»Det var lidt grænseoverskridende at lukke nogen ind i mit projekt, men mentorerne gav en masse input og gjorde, at jeg turde tænke større,« siger hun.

Idéen til Urban Greenhouse opstod, da Line Grüner i 2012 trillede sit afgangsprojekt som sløjdlærer – et mobilt drivhus – hjem til lejligheden på Trøjborg.

Undervejs blev hun stoppet af flere forbipasserende, der ville vide, hvor hun havde købt det smarte drivhus.

I dag, fire år senere, er Urban Greenhouse ikke længere et iværksætterprojekt, men et etableret firma med to ansatte, produktion i Skals, baser i Aarhus og København og eksportplaner på vej. Drivhusene er nu suppleret med mobile udestuer og mødelokaler.

»Det går rigtig godt. Vi er kørende med en god omsætning og har planer om eksport i Tyskland og England,« fortæller Line Grüner, der ikke oplyser om virksomhedens omsætningstal.

Med deadline den 21. februar kan nye iværksættere indstille sig selv eller andre til Business Region Aarhus’ iværksætterpris 2016, hvor dommerne i år er følgende seks erhvervsledere:

Moonis Kamil fra iPosen.dk, Susanne Friis Eden fra Dan Dryer, Erik Hougaard fra dukaPC, Henrik Herold, Randers Regnskov, Anders Juel fra Superego og Jette Bjerrum fra Tracer Pharma.

Iværksætterprisen uddeles i tre kategorier på Iværk og Vækst-messen den 27. april i BioNutria Park Randers.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Artikelserie: Byens nye bands

»Nogle kalder min musik for scandicana«

Sanger, sangskriver og guitarist Kajsa Vala har sat skub i karrieren med et nyt album, spilletid på P4 og to sange til filmen ”1-2-3-NU”. Lørdag den 29. oktober spiller hun med band på HeadQuarters.
Debatindlæg

Debat: Donald Trump vs. Anders Samuelsen

Harald Kvist, Horsevænget 49, Tranbjerg
consequat.

Debat: En del af noget større

Ole Juul, skribent og foredragsholder, Lilleåvænget 6, Hadsten
Den moderne professionelle fodboldspiller afspejler en holdning og en tendens, som i stærkt stigende grad er blevet forstærket i et liberalistisk vækstsamfund, hvor ordene mister deres værdi.

Debatindlæg: Faglige møder i tætte alkoholtåger

Svend Kølsen-Petersen, Åkrogs Strandvej 17 A, Risskov
Er det normen i Aarhus Kommune at forene arbejdstid og indtagelse af store mængder alkohol?
Annonce
Kommentar
Restauranter

Hestepærer i gourmetklassen

Restaurant: Det kører for Aarhus som aldrig før på det kulinariske område. Nu slutter endnu en restaurant sig til toppen. Kokkene sprudler i køkkenet på Mejeriet på Vilhelmsborg, og tjenerne følger med. Det giver seks stjerner.

Franskmændene har indtaget Bruunsgade

Nordisk Spisehus har lanceret en menu med signaturretter fra franske Michelin-restauranter og kombinerer dem med spisehusets egne retter. Et eksperimenterende verdenskøkken, kalder restauranten det.
Seneste AGF nyheder
Guides til Aarhus
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her