*

 

Erhverv

Boligåret i Aarhus var helt enestående

Boligmarkedets udvikling i Aarhus det seneste år bliver kaldt »helt vanvittig« af en ejendomsmægler.

Ifølge tal fra Boligsiden.dk, der dækker alle mæglerformidlede handler i Danmark, steg den gennemsnitlige kvadratmeterpris på en solgt ejerlejlighed i Aarhus Kommune fra 26.195 kr. i december 2014 til 28.813 kr. i december 2015, en stigning på 10 pct. Arkivfoto:Lars Krabbe

En markant højere kvadratmeterpris, en eksplosion i antallet af solgte boliger og en langt kortere liggetid.

Det er blot nogle af de overskrifter, man kan sætte på boligåret 2015 i Aarhus Kommune, uanset om det handler om villaer eller ejerlejligheder.

Ifølge tal fra Boligsiden.dk, der dækker alle mæglerformidlede handler i Danmark, steg den gennemsnitlige kvadratmeterpris på en solgt ejerlejlighed i Aarhus Kommune fra 26.195 kr. i december 2014 til 28.813 kr. i december 2015, en stigning på 10 pct.

Det gik stærkt i 2015

Gennemsnitligt steg kvadratmeterprisen for ejerlejligheder i Aarhus med knap 6 pct. set over alle måneder i 2015, mens stigningen var på næsten 8 pct. for solgte villaer og rækkehuse.

Hos Danbolig Aarhus City solgte man 190 ”brugte” boliger i 2014, mens tallet var 335 i 2015, altså en stigning på knap 80 pct.

»Det har været helt vanvittigt i 2015. Vi solgte boliger i et tempo, som vi ikke kunne have forudset, og det var især på lejlighedsmarkedet, det gik stærkt,« siger Kristian Voldsgaard, ejendomsmægler og ansvarlig indehaver af Danbolig Aarhus City.

Kigger man på antallet af boliger, der blev solgt i Aarhus Kommune i 2015, har aktiviteten også på det punkt været usædvanlig.

Ifølge Realkreditrådets boligmarkedsstatistik, der er opgjort til og med 3. kvartal 2015, blev der solgt 2.810 villaer, rækkehuse og ejerlejligheder i kommunen i årets tre første kvartaler. Sammenlignet med samme periode i 2014 er det en stigning på 34 pct.

I 2015 tog det gennemsnitligt 80 og 127 dage at sælge henholdsvis en ejerlejlighed og et hus i Aarhus Kommune. I forhold til året før er det et fald på over 20 pct. for begge boligtypers vedkommende, viser Boligsiden.dk’s tal.

2016 bliver langsommere

Forklaringen på det bemærkelsesværdige boligår i Aarhus skal ifølge Morten Skak, boligøkonom på Syddansk Universitet, findes i en generelt bedre samfundsøkonomi, lave renter og en højere forbrugertillid end set i mange år.

»Siden boligmarkedet nåede bunden i 2012, er det gået stærkt i landets store byer. Men især i 2015 var der ekstra fart på. Prisstigningerne på boliger i kernen af de store byer var dog nok for voldsom i forhold til de generelle indkomststigninger i befolkningen,« siger han.

Morten Skak forventer, at man i 2016 vil se knap så høje prisstigninger i Aarhus og en større tendens til, at forstæderne bliver langt mere populære købemål.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Artikelserie: Byens nye band
Debatindlæg

Debat: Granhøj Dans truer med afdansningsbal

Palle Granhøj truer med at lukke sit dansekompagni, hvis kommunen ikke kommer med et snarligt svarer på, om støtten fortsætter. Man forstår frustrationen.

Debat: Udvidet gymnasium er en ”øjenbæ”

Harald Birkwald, Marselisvej 3, Aarhus C
”En skam”, var overskriften i lederen i JP Aarhus 20/9.

Debat: Når vandalismen hærger byens historie

Henrik Schmidt, Heibergsgade 17, Aarhus C
Ødelagt udsigt fra Stadion Allé står ikke alene.
Kirkearrangementer

Det sker i kirkerne

Koncerter, teaterforestillinger, foredrag. Se hvad der sker i byens kirker.
Annonce
Kommentar
Restauranter

Miro er tilbage

Åbning: Stamkunder sørgede, da Toni Leichtle lukkede Restaurant Miro efter 26 år. Men nu er den afholdte Aarhus-kok med de tyske aner tilbage.
Seneste AGF nyheder
Guides til Aarhus
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her