*

Erhverv

2.000 beboere flytter ind i Ceresbyen frem mod 2019

Boligmarked: Ceresbyen får 1.100 lejligheder og er lige nu begunstiget af gode konjunkturer. Nybolig oplever stor efterspørgsel på lejligheder i Ceresbyen, og den samme tendens mærker Home på Kanalhusene i Aarhus Ø.

130 lejligheder i byggeriet Ceres Corner i øverste hjørne ud mod Silkeborgvej er færdigbygget til udlejning til november i år, og et år senere, i november næste år, åbner højhuset Ceres Panorama med yderligere 130 lejligheder, som i øjeblikket er ved at blive solgt.

De første brugere er rykket ind i Ceresbyen.

Det er sket med åbning af VIA’s nye Campus Aarhus C, som skal huse over 5.000 studerende, men der kommer også rigtige beboere på grunden, efterhånden som byggerierne bliver færdige.

Der skal bygges op mod 1.100 lejligheder på grunden nu og frem mod 2019, når byggeriet er afsluttet, så et kvalificeret gæt lyder, at byen vil rumme ca. 2.000 beboere, når alle lejligheder er solgt eller udlejet.

130 lejligheder i byggeriet Ceres Corner i øverste hjørne ud mod Silkeborgvej er færdigbygget til udlejning til november i år, og et år senere, i november næste år, åbner højhuset Ceres Panorama med yderligere 130 lejligheder, som i øjeblikket er ved at blive solgt.

De første 81 lejligheder er allerede solgt.

»Interessen for Panorama er rigtig stor, og en stor del af køberne er par, hvor børnene er flyttet hjemmefra, og de har derfor valgt at sælge deres hus i forstæderne for at komme tættere på byen. Det er en aldersgruppe, som gerne vil være tæt på byen og bruge byen, men de vil også gerne være fri for midtbyens larm, og så passer placeringen i Ceresbyen helt perfekt,« siger Bjarke Ankjær, partner i Nybolig, Aarhus C.

10 købere er klar

En del af lejlighederne i Panorama er til priser på over 3 mio. kr., men Nybolig står også for salg af lejligheder i det kommende Ceres Park, hvor 230 boliger vil stå klar fra 2017. Her bliver der plads til mindre to- og treværelseslejligheder, som bl.a. kan bruges af studerende og sælges som forældrekøb.

»De forskellige muligheder i Ceresbyen giver en god synergi, for er man ikke interesseret i en lejlighed i Panorama, kan Ceres Park være en mulighed, som er mere velegnet til forældrekøb. Vi har allerede de første 10 interesserede købere skrevet op,« siger Bjarke Ankjær.

Et bredt behov

Hos Home er indtrykket det samme – at nye lejligheder er særdeles efterspurgte i Aarhus i øjeblikket.

»Med 5.000 flere borgere i Aarhus hvert år er der et stort behov for nye lejligheder, og målgruppen er særdeles bred fra forældrekøb til de studerende, unge par med børn, de lidt ældre, hvor børnene er flyttet hjemmefra, og huset er blevet for stort, og så seniorerne, der gerne vil have de lidt dyrere lejligheder og gerne med elevator,« siger Carsten Andersen, salgschef ved Home i Aarhus C.

Home har i øjeblikket opgaven med salg af lejligheder i Kanalhusene, som vil være klar i Aarhus Ø i efteråret 2016, og her er der også stor interesse.

»Vi har allerede reservationer på 70 af de 148 lejligheder, selv om første etape først åbner om et år. Det viser, at folk er beslutningsdygtige og gerne venter på den rigtige lejlighed,« siger Carsten Andersen, der ikke ser tegn på mætning af markedet.

Færdig i 2019

»Der sker rigtig meget i byen med Ceresgrunden, Aarhus Ø, Frederiks Plads og en række andre mellemstore projekter, så man kan ikke afvise, at der på et tidspunkt vil være lejligheder nok. Men i øjeblikket er der intet, som tyder på, at vi er ved at ramme toppen af markedet,« siger han.

Mens hele Aarhus Ø-projektet var hårdt ramt af finanskrisen i de første udviklingsår, har udviklerne af Ceresbyen været heldigere med timingen, og det lægger Peter Thorsgaard, afd. chef ved A. Enggaard, heller ikke skjul på.

»Vi er naturligvis heldige med, at konjunkturerne er med os, og det har selvsagt stor betydning for udvikling af et helt byområde, at vi ikke længere er midt i en økonomisk krise. Projektet skrider fremad helt som planlagt, og vi forventer, at hele Ceresbyen er bygget færdig senest i 2019. Vi er overordentlig positive over for den måde, som byen har taget imod hele projektet, og vi har fået meget få klager over byggeriet.«

Projekterne i Ceresbyen er nærmere beskrevet på hjemmesiden ceresbyen.dk.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Den skjulte kulturarv

Finn Adamsen, Koglestien 3, Skødshoved

Debat: Den skjulte kulturarv

Villy Fink Isaksen, pensionist, Tilst
Restauranter

Velsmag og velbehag ved åen

Ferdinand er både hotel, bar og restaurant, og det giver liv i restauranten, hvor tjenere og kokke formår at sprede god stemning og kreere god mad.

Et pletskud i spisesalonen

Smørrebrød er vel typisk noget, man spiser til frokost. På Kählers Spisesalon serveres det imidlertid også til aften. Suppleret med forret og dessert er det fint.
Annonce
Annonce
Bolig
Hun fandt sit kreative drive på en gård langt ude på landet
Cecilie Elisabeth Rudolph er en kreativ sjæl, som både arbejder med tekstil-, print- og materialedesign. Hun deltager netop nu i udstillingen “Our Scissors” om Fiskarssakse på Helsinki Design Museum og har et julesamarbejde med designfirmaet Stilleben. 
Se flere
Hun fandt sit kreative drive på en gård langt ude på landet
Cecilie Elisabeth Rudolph er en kreativ sjæl, som både arbejder med tekstil-, print- og materialedesign. Hun deltager netop nu i udstillingen “Our Scissors” om Fiskarssakse på Helsinki Design Museum og har et julesamarbejde med designfirmaet Stilleben. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her