*

Erhverv

Forslag: Et aarhusiansk Christiania på Godsbanen

Erhverv Aarhus holdt tirsdag konference om at spotte byens potentiale i det ufærdige multimediehus Dokk1.

Aarhus Konferencen 2015 sætter fokus på potentiale. Her er deltagerne – bl.a. Aarhus Kommunes erhvervschef Jan Beyer Schmidt-Sørensen (tv.) – i gruppearbejde. Foto: Ida Munch

Hvad med at gøre Godsbanen til et halvanarkistisk byrum hvilende på et kommercielt grundlag? Så kunne Aarhus få sin egen version af Christiania og en turistmagnet?

Og hvorfor ikke lave cykelbanen om til en superarena?

Eller hvad med at etablere verdens første naturvidenskabelige science-højskole i Aarhus?

Aarhus kunne også udnytte koncentration af højtuddannede ledige ved at skabe et forum, hvor de blev knyttet til mindre virksomheder.

Og kunne Aarhus som den første by involvere borgerne i byens drift gennem et aktivt medborgerskab?

Vi fandt også ud af, at vi kun skulle kommunikere til pigerne, for kommer de, så kommer drengene også.
Rune Kilden, byudvikler, om etableringen af de bynære havnearealer, herunder Strandbaren

Forslagene var mange, da Erhverv Aarhus tirsdag holdt konference om at spotte byens potentiale.

Forinden havde regionsdirektør Allan Aagaard, Danske Bank, forklaret, hvorfor det som Danmarks næststørste by med masser af vækst alligevel er vigtigt konstant at søge nye muligheder.

»Det er farligt, når man tager ting for givet og regner med, at det kommer af sig selv. Så bliver man sløv og doven, og så kan andre overhale én. Derfor skal vi spotte potentialerne og forsøge at få den op at flyve,« understregede regionsdirektøren.

Derfor var filosof Anders Fogh Jensen inviteret til at forklare, hvad et potentiale egentlig er.

Og det er ifølge filosoffen det endnu ikke kendte – noget, som man umiddelbart ikke kan se.

»Det ligner ikke det aktuelle, men vil være noget andet. Et agern rummer potentialet til at blive til et egetræ. En blomst i fuldt flor har imidlertid ikke mere potentiale og er på sin vis impotent. Potentialer forsvinder, når noget bliver aktuelt, men kan også føre nye potentialer med sig,« lød den filosofiske forklaring.

Potentiale i beboere

Byggefirmaet Enemærke og Petersen A/S har set potentialet i at involvere beboerne i Århus Omegns renovering af Rosenhøj-afdelingen. Kommunikationsmedarbejder Rosita Ahmadian kunne bl.a. fortælle tilhørerne, at der under projektet er blevet skabt 55 blivende arbejdspladser, ligesom mange af områdets drenge og unge er blev aktiveret.

De drenge passer godt på byggepladsen, og måske er det derfor, at vi som en af de få byggepladser ikke har haft indbrud.
Rosita Ahmadian Rosita Ahmadian Kommunikationsmedarbejder Enemærke og Petersen A/S Kommunikationsmedarbejder Enemærke og Petersen A/S

»Det er drenge og unge uden netværk, som er blevet lidt tabt i systemet. Vi viser dem tillid, og så vokser de og får lov til mere. Nogle er begyndt som pladsmænd, men er gået i lære som tømrere og elektrikere. Det skaber værdi for området, og det skaber værdi for os,« sagde Rosita Ahmadian, som også kunne pege på en afledt gevinst ved det tætte forhold.

»De drenge passer godt på byggepladsen, og måske er det derfor, at vi som en af de få byggepladser ikke har haft indbrud. Og forældrene er stolte, de får anerkendelse fra andre beboere, og vi får nye kontakter, så det breder sig som ringe i vandet.«

Et andet eksempel på en nyskabelse er Strandbaren, som efterhånden er blevet et fast element på Aarhus Ø. Ophavsmanden, byudvikler Rune Kilden, fortalte om udfordringen i forbindelse med, at de bynære havnearealer og Lighthouse skulle gøres mere attraktive, og hvordan han og de andre bagmænd var nødt til at tænke helt alternativt med containere og læssevis af strandsand.

»Alene navnet de bynære havnearealer får aldrig et forelsket par til at flytte derud. Men kombinationen af piger i bikini og alkohol var i sig selv god. Vi fandt også ud af, at vi kun skulle kommunikere til pigerne, for kommer de, så kommer drengene også,« lød forklaringen.

Hans opfordring til deltagerne var at droppe analyser, men bare at sætte ting i gang og se, hvordan det udvikler sig.

Konstant udvikling

»Byen er i konstant udvikling, og alt, hvad vi laver, er noget midlertidigt. Og forhåbentlig er der på det sted om nogle år noget andet, for det skal udvikle sig til andet end en strandbar,« pointerede Rune Kilden.

Byudvikleren mener desuden, at Aarhus har et enormt potentiale i kraft af, at byen ikke er større.

»Der er rigtig meget, som er i kontakt med hinanden. Min erfaring er, at man rører ved noget, som rører ved noget, som rører ved noget, og på den måde bliver mange aktiveret og berørt, når nogen gør noget,« forklarede han.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Rambøll hapser 40 arkitekter
N Ingeniørgiganten Rambøll køber den aarhusianske arkitektvirksomhed Sahl Arkitekter og tager dermed et stort skridt ind på et marked, der traditionelt var tegnestuernes.
Annonce
Annonce
Aarhus lige nu
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Debatindlæg

Debat: Hvad arkitektur kan gøre

Torben Nielsen, rektor, Arkitektskolen Aarhus
Arkitektur skaber merværdi og er et væsentligt bidrag til den internationale anerkendelse, som Aarhus oplever i disse år.

Debat: Aarhus Kommune kan ikke forstå lovgivningen

Helen Conway-Blake, medlem af Handicaprådet, Aarhus, bestyrelsesmedlem LEV Aarhus, FU-medlem af Danske Handicaporganisationer, Aarhus Espedalen 22, Risskov
Forvaltningsafgørelsen er lovstridig og rammer hårdt.
Kirkearrangementer

Det sker i kirkerne

Koncerter, teaterforestillinger, foredrag. Se hvad der sker i byens kirker.
Annonce
Kommentar
Restauranter

Boghvede er det nye sort

Glutenfri produkter vinder frem i madlavningen. Men mange populære korn- og frøsorter er svære at dyrke i Danmark.
Seneste AGF nyheder
27.05

AGF’er har tilbud fra to Superligaklubber

Kim Aabech har næppe spillet sin sidste kamp i Ceres Park. To ligaklubber vil gerne tilknytte ham i den kommende sæson, så mon ikke han returnerer til Aarhus på et modstanderhold.
Guides til Aarhus
Annonce
Sådan bliver din cykelferie en succes
Hvilken cykel er bedst, og hvad skal jeg egentlig pakke ned i tasken? Få her rådene til, hvordan du forbereder dig på din cykelferie. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her